img_2023.jpeg
Fra venstre ses chefredaktør Christian Longhardt, Kieler Nachrichten, chefredaktør Lars Hovgaard, Lolland-Falsters Folketidende, chefredaktør Bente Johannessen, Sjællandske Medier og stedfortrædende chefredaktør Lars Fetköter, Lübecker Nachrichten. Forrest direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development. Foto: Femern Belt Development.

To danske og to tyske aviser har taget det første skridt til et samarbejde hen over Femern Bælt.

6. december mødtes redaktører fra Kieler Nachrichten, Lübecker Nachrichten, Sjællandske Medier og Lolland-Falsters Folketidende til et seminar på Oreby Kro på Lolland arrangeret af Femern Belt Development sammen med Kreis Ostholstein.

”Vi har taget initiativ til at samle mediehusene, fordi vi mener, de spiller en betydelig rolle i informationsformidlingen i fremtidens Femern Bælt-region, og at et samarbejde ikke alene vil være til gavn for offentligheden, men også for de fire mediehuse,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

De fire mediehuse mødes allerede igen i januar, denne gang hos Lübecker Nachrichten for at tale videre om samarbejds-mulighederne.

Femern Belt Development har Kreis Ostholstein som partner i arbejdet med at etablere et samarbejde mellem aviserne, og det sker i kraft af en bevilling fra Interreg-projektet KultKit, der yder tilskud til mini-projekter inden for kultur, idræt, fritid og uddannelse.