Femern-forbindelsen

CDU (Den Kristlig-Demokratiske Union) er utilfredse med tempoet i byggeriet af den tyske del af Femern Bælt-forbindelsen.

Partiet lægger nu pres på for at sikre, at de tyske jernbane- og motorvejstilslutninger til Femern-forbindelsen bliver klar til åbningen i 2029.

Det sker efter et møde i Hamborg med deltagelse af partiets politiske ordførere i de nordtyske delstater og to af partiets Forbundsdagsmedlemmer, Enak Ferlemann og Dr. Christoph Ploß, med det formål at fastlægge CDUs trafikpolitiske prioriteter for de næste fem år.

En vigtig vækstmotor
Efter mødet udtaler Ole Plambek, næstformand for CDU-Fraktionen i Slesvig-Holstens Landdag i en pressemeddelelse:

”Det er uacceptabelt, at mens vores danske naboer i 2029 åbner Femern Bælt-forbindelsen, er byggeriet på tysk side ikke tilstrækkeligt fremskredent til at sikre en gnidningsløs fortsættelse på tysk jord. Denne trafikale forbindelse er en vigtig vækstmotor for vores økonomi og skal færdiggøres hurtigst muligt," siger Ole Plambek.

Ønsker tilsagn fra ny regering
Enak Ferlemann, medlem af CDU/CSU's Bundestagsfraktion og medlem af Transportudvalget, Niedersachsen, siger:
”Færdiggørelsen af Femern Bælt-tunnelen i 2029 kræver et effektivt motorvejsnet i det nordlige Tyskland. Til alle disse vigtige trafikprojekter kræves der et klart tilsagn fra den nye regering, da fremtidige investeringer er afgørende for Tysklands økonomiske attraktivitet og konkurrenceevne."

Skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland
På Hamborg-mødet beskæftigede CDU-repræsentanterne sig også med den tyske sagsbehandling af infrastrukturprojekter, og Richard Seelmaecker, trafikpolitisk ordfører for CDU-Fraktionen, udtalte efter mødet:

"For CDU er det afgørende, at den statslige trafikplan hurtigt og fuldt ud bliver gennemført. Dette kræver ikke blot nødvendige investeringer, men også en ændring af beslutnings- og gennemførelsesprocesserne for infrastrukturprojekter i Tyskland. Vi ønsker ikke, at vigtige projekter gang på gang forsinkes med flere år på grund af retssager og langvarige procedurer, hvilket fører til eksploderende omkostninger og skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland. Vi ønsker at reformere retten til gruppesøgsmål og give Forbundsdagen større beslutningskompetence i sager af overordnet interesse. Vi vil sikre, at fremtidige projekter kan planlægges og gennemføres hurtigere, bedre og mere retssikkert. Mange trafikprojekter i Nordtyskland vil drage stor fordel af dette," udtalte Richard Seelmaecker.

Forventningerne til Femern Bælt-forbindelsen er store i Kreis Ostholstein, og optimismen underbygges af en stribe virksomhedsetableringer og anlæggelse af nye erhvervsområder.

”Femern Bælt-tunnelen vil forandre Ostholstein. Arbejdsmarkedseksperter forventer et boom i jobmulighederne takket være det store projekt. Regionen vil blive en central del af en ny logistikkorridor i Nordeuropa,” skriver dagbladet Lübecker Nachrichten.

Mens Ostholsteins økonomi i dag drives af turisme og sundhedssektoren, baner Femern-forbindelsen vejen for nye erhvervsmuligheder indenfor logistik, serviceydelser og højteknologi i det nordtyske område.

Avisens netudgave, LN Online, skriver, at området mellem Hamborg og Femern bliver stadig mere interessant for erhvervslivet, og at Femern Bælt-tunnelen kommer til at virke som en motor for jobskabelse og innovation.

Nye positive tyske toner
På spørgsmålet om, hvorvidt Ostholstein kan udnytte potentialet i Femern-forbindelsen, svarer både virksomheder og økonomiske eksperter: ”Ja”, skriver Lübecker Nachrichten på basis af interviews med bl.a. Egoh - Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (Udviklingsselskabet Østholsten) og erhvervsorganisationen Hansebelt e.V.

”Femern Bælt-tunnelen gør Ostholstein mere attraktiv som trafikknudepunkt for investeringer,” siger Sandra Belka, Egoh, og hun bakkes op af Astrid Bednarski, bestyrelsesformand i HanseBelt e.V.

I en kommentar til de tyske forventninger siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Bælt Development:

”Jeg glæder mig over de positive tyske toner. Det understreger det holdningsskift, vi har oplevet i Nordtyske de seneste år. Mediebilledet var tidligere var præget af modstand og negativ indstilling til Femern-projektet fra en lille, men højtråbende befolkningsgruppe, der dominerede scenen, mens erhvervslivet forholdt sig passiv. Nu hører vi ikke meget fra modstanderne, men til gengæld har erhvervslivet og dets organisationer – som det også fremgår af artiklen i Lübecker Nachrichten – kastet sig aktivt ind i at tale mulighederne i Femern-forbindelsen op, og erhvervslivets forventninger og optimisme dokumenteres af de investeringer, der allerede foretages og er på vej på den tyske side af Femern Bælt,” siger Stig Rømer Winther.

Flytter fra Sverige til Nordtyskland
Som et eksempel på udviklingen i Ostholstein nævner Lübecker Nachrichten den Hannover-baserede virksomhed Delticom, der er Europas største dæksælger med flere end 17 mio. kunder. Virksomheden har flyttet sin base fra Sverige til Ostholstein i det nye erhvervsområde Unternehmenspark im HanseBelt, hvor et 2,8 hektar stort logistikcenter forventer at beskæftige 100 medarbejdere.

Unternehmenspark im HanseBelt (Erhvervspark Hansebelt) på 150.000 kvadratmeter ligger ved byen Jahnsdorf direkte ud til motorvejen A1, og parken udvides med yderligere 17 ha, der ventes klar til at regionale virksomheder kan rykke ind inden årets udgang.

Yderligere et logistikcenter til 32 mio. Euro er under opførelse i Lensahn. Det omfatter 22.000 kvadratmeter lager- og kontorarealer, og halvdelen er udlejet inden det er taget i brug.

Begge centre er opført af den tyske investor E-Gruppen, der har videresolgt centeret i

Unternehmenspark im HanseBelt til det svenske selskab Catella, og centeret i Lenahn er videresolgt til Garbe, der ejer flere erhvervsejendomme i hele Tyskland. Garbe er interesseret i Ostholstein på grund af den kommende tunnel.

”Vi er overbeviste om, at baglandet til tunnelen vil få gavn af projektet. Derfor har vi investeret tidligt i denne lokation,” siger direktør Philipp Daum, Gabe til Lübecker Nachrichten.

Flere erhvervsområder er på vej
Sandra Belka, Egoh - Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (Udviklingsselskabet Østholsten) bekræfter, at der samarbejdes med kommunerne om at etablere flere nye erhvervsarealer i hele regionen.

En udvidelse af erhvervsområdet Beusloe i Schashagen Kommune er i planlægningsfasen. I samarbejde med Eutin og Süsel arbejdes med udvidelse af virksomhedsparken Holsteinische Schweiz, hvor allerede 1.000 personer arbejder. Der forventes byggetilladelse for et 18 ha stort område i midten af 2026.

Lübecker Nachrichten ser det som en udfordring for Ostholstein, at der på trods af udvidelserne fortsat mangler erhvervsarealer langs motorvej A1 og den kommende jernbaneforbindelse.

”Det kan begrænse udnyttelsen af de muligheder, der opstår. I værste fald risikerer man, at virksomheder flytter til Danmark,” skriver avisen.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen driver jobvæksten på Lolland med en vægt, der placerer Lolland Kommune som nummer to på listen over danske kommuner med den højeste fremgang i beskæftigelsen det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik i en særkørsel foretaget for Dansk Erhverv.

Danmark har samlet set det seneste år – fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024 – haft en jobvækst på 32.800 lønmodtagere.

Fremgangen er sket i en periode, hvor det var frygtet, at beskæftigelsen ville falde, konstaterer Dansk Erhverv.

Novo og Femern sætter aftryk
Målt i procent er Gladsaxe den kommune i landet, der med 10 procent har haft den første fremgang i beskæftigelsen blandt lønmodtagere.

På de næste pladser følger Lolland med 8 procent og Kalundborg med 5 procent.

Novo Nordisk sætter sit tydelige aftryk på beskæftigelsesudviklingen i Gladsaxe og Kalundborg kommuner, mens fremgangen på Lolland kan tilskrives Femern-projektet.

1.300 flere i beskæftigelse på Lolland
Målt i tal er det Københavns Kommune, der kan notere den største stigning i beskæftigelsen det seneste år.

Her er fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen på 10.700 personer.

På de efterfølgende pladser kommer Gladsaxe med 4.700 og Aarhus med 3.600 personer.

På Lolland er beskæftigelsen steget med 1.300 personer – eller 8 procent - i perioden fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024, viser tallene i Dansk Erhvervs særkørsel foretaget af Danmarks Statistik.

10 mio. tyskere har Sjælland, Lolland-Falster & Møn på radaren til en ferie indenfor de næste 3 år, fastslår en analyse foretaget af turismealliancen SMA-Z.

Undersøgelsen dokumenterer også, at de tyske turisters lyst til at besøge Østdanmark øges markant, når Femern Bælt-tunnelen åbner, skriver Business LF i en pressemeddelelse.

For 52% af de rejselystne tyskere øger tunnelen sandsynligheden for et besøg i Østdanmark.

Det betyder at flere end 5 mio. tyskere finder det mere sandsynligt at rejse til Sjælland, Lolland-Falster & Møn, når Femern Bælt-tunnelen åbner i 2029.

500.000 flere overnatninger
Det er især den kortere rejsetid og nemme adgang, der gør det endnu mere attraktivt for tyskerne at tage på ferie på Lolland-Falster.

Samtidig peger turismeøkonomiske beregninger på, at antallet af internationale overnatninger i Region Sjælland vil stige med mere end 500.000, alene på grund af den øgede tilgængelighed, når Femern Bælt-tunnelen åbner i 2029. Beregningerne stammer fra en analyse foretaget af HBS Economics, der ikke tager højde for de turismefremmende aktiviteter, der bygger oven på den nemme adgang til Danmark.

Øget tysk turisme skal tænkes ind
Lindy Kjøller, der er destinationschef i Visit Lolland-Falster og projektchef for SMA-Z, er glad for analysen, og henviser til, at Femern Bælt-tunnelen vil ændre hele turistbranchens selvopfattelse på den østlige side af Storebælt.

”I mange år har vi på Sjælland, Lolland-Falster og Møn været vant til at tænke den danske gæst først, fordi det er dem, vi har flest af. Men om få år kan det billede være vendt helt på hovedet, og så er det altså de tyske turister, der fylder feriehusene og hotelsengene. Det stiller nye krav til vores modtagerapparat,” siger Lindy Kjøller.

Det betyder, at turismevirksomhederne skal indtænke tysktalende personale, skiltning og hjemmesider på tysk. Faktisk svarer 46 pct. af de adspurgte tyske turister, at det er vigtigt for dem, at personalet forstår og taler tysk, og 55 pct. angiver, at de foretrækker brochurer, kort og guides på deres modersmål.

Begge undersøgelser er de første, som tydeliggør turismepotentialet i forbindelse med Femern Bælt-tunnelen.

Godt nyt for turismen
At tyskernes interesse for Østdanmark allerede kan vise sig inden for de kommende 3 år, hvor 10 mio. tyske turister kan finde vej til Sjælland, Lolland-Falster og Møn, er godt nyt for turismen, men giver to helt konkrete udfordringer.

”Overnatningskapacitet og kvalificeret arbejdskraft er de største barrierer for vækst. Femern Bælt-tunnelen kan ende med at løse vores udfordringer med arbejdskraft, fordi vi pludselig kan tiltrække medarbejdere fra et meget større opland. Men tunnelen åbner også op for helt nye kundegrupper fra de nordtyske storbyer, som foretrækker at overnatte på hotel, og dem har vi for få af,” siger Lindy Kjøller.

43 pct. af respondenterne fra Berlin angiver, at det er sandsynligt, at de vil rejse til Sjælland og Lolland-Falster. Men selvom storbyrotterne ofte foretrækker at gå til ro på et hotelværelse, så foregår langt størstedelen af de tyske overnatninger i danske feriehuse. Og dem er der også mangel på.

Fakta om Strategic Marketing Alliance – Zealand
Strategic Marketing Alliance – Zealand (SMA-Z) er en ny, unik alliance, der har til formål at styrke turismen på Sjælland, Lolland-Falster og Møn og det strategiske samarbejde om analyse, markedsføring og udvikling mellem de fem destinationer uden for København; Visit Sydsjælland og Møn, VisitFjordlandet, VisitNordsjælland, Destination Sjælland og Visit Lolland-Falster. Derudover indgår VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Erhvervshus Sjælland og erhvervshus Hovedstaden i projektet.

Visionen er, at Sjælland, Lolland-Falster og Møn som turismeområde skal stå stærkest muligt, når den faste Femern Bælt-tunnel åbner i 2029. Det skal ske gennem en fælles koordineret markedsføringsindsats og kernefortælling.

Projektet sigter efter at øge antallet af udenlandske turister, særligt de tyske, og der skal skabes et mere bæredygtigt turismeerhverv på Sjælland, Lolland-Falster og Møn gennem bedre udnyttelse af kapaciteten i en større del af året og gennem skærpelse af turismeproduktets miljømæssige bæredygtighed og appel over for især tyske, miljøorienterede rejsende.

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Byggeriet af gigant-projektet Femern-tunnelen kræver en række specialbyggede maskiner og fartøjer.
Ét af de vigtigste er nu ankommet til byggepladsen ved Rødbyhavn efter en længere rejse fra værftet Crist i Gdynia i Polen. Den såkaldte Immersion Pontoon er faktisk ikke ét, men to fartøjer, der kan samles og skilles ad, oplyser Sund&Bælt.

”Badevinger” til tunnelelementerne
Ivy 1 og Ivy 2, som fartøjerne er døbt, er specialdesignede til at holde Femern Bælt-tunnelens elementer oppe under udsejlingen fra arbejdshavnen. Når de 217 meter lange elementer kommer ud af fabrikken, er de lette nok til at flyde, men før nedsænkningen bliver der tilføjet flere tusinde ton yderligere ballastbeton. Det gør elementerne tunge nok til, at de kan nedsænkes i den udgravede tunnelrende på havets bund. Herfra holdes tunnelelementet kun oppe ved hjælp af de to Immersion Pontoons, der fungerer som en slags badevinger til tunnelelementet.

Når det gælder standardelementerne, vil Ivy 1 og Ivy 2 bære hver sin ende af tunnelelementet. Specialelementerne, der er væsentligt kortere, bæres med de to fartøjer koblet sammen.

Kontrollerer nedsænkningsprocessen
Immersion Pontoon er ikke kun bygget til at holde elementerne oppe, men også til at kontrollere nedsænkningsprocessen. Ombord på fartøjet er der spil med over 200 kilometer stålwire, og det kontrolrum, hvorfra selve nedsænkningen kan styres.

”Det kræver en rolig hånd og noget særdeles avanceret udstyr at nedsænke tunnelelementerne med den præcision, som vi sigter efter. Derfor er vores Immersion Pontoon specialbygget til formålet”, siger Baris Nacar, Construction Marine Manager på Femern Bælt-projektet.

I den kommende tid skal fartøjet have monteret yderligere teknisk udstyr, og så skal det grundigt afprøves til søs, før nedsænkningen af det første tunnelelement kan gå i gang.

Banedanmark etablerer i alt 22 nye vandhuller på Lolland i forbindelse med etableringen af Ringsted-Femern Banen. 

”Det er min ambition, at der altid skal tænkes biodiversitet ind, når vi renoverer eller laver ny infrastruktur. De nye vandhuller på Lolland vil give planter og dyr et godt udgangspunkt for at trives og sprede sig, og samtidig er vandhullerne tænkt sammen med den øvrige natur og faunapassagerne i området,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Dertil bliver fem vandhuller oprenset, hvilket betyder, at vegetationen beskæres, så vandoverfladen igen er fri, og de såkaldte brinker rettes til, så vandhullet er mere tilgængeligt for visse dyr.

”Vi er rigtig glade for, at vi med vandhullerne kan give dyre- og planteliv bedre mulighed for fremover at udfolde sig langs jernbanen. Når vi bygger fremtidens direkte jernbaneforbindelse til resten af Europa, er det uundgåeligt, at vi påvirker den omkringliggende natur.  Den nye, dobbeltsporede jernbane kan have en såkaldt barriereeffekt i naturen, og derfor er det vigtigt, at vi får etableret nogle nye åndehuller for naturen og dyrelivet,” siger Ditte Berg Nielsen, der er projekteringsleder ved Areal og Miljø i Banedanmark.

Især for padder
Vandhullerne bliver designet ud fra et nøje gennemtænkt 3D-design. Det enkelte vandhul bliver maksimalt 500 m2, omkring 1,5-2 m. dybt, og brinkerne bliver lavet relativt flade. 

Og det er der en helt bestemt grund til.

”Vandhullerne skal forbedre levevilkårene omkring Ringsted-Femern Banen for især padder såsom springfrøer, stor vandsalamander og spidssnudede frøer. De er særligt afhængige af vandhullerne, når de skal yngle, og derfor er de etableret med øje for paddernes behov,” siger Ditte Berg Nielsen, som fortsætter: 

”Vi har så vidt muligt placeret vandhullerne ud fra vores padderør, så de styrker passagen og hjælper padderne sikkert under sporet. På den måde forbedres sammenhængen mellem paddebestande på hver side af jernbanen.”

Banedanmark etablerer og oprenser i alt 40 vandhuller i forbindelse med Ringsted-Femern Banen.

Deutsche Bahn (DB) gør nu klar til at opgradere jernbanestrækningen mellem Lübeck og Femern og tilslutningen til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

Jernbanestrækningen skal udvides til to spor og elektrificeres.
Arbejdet med planlægning og implementering af projektet er sendt i offentligt udbud af DB´s regionale afdeling Nord i DB InfraGO AG på den tyske udbudsportal ”Öffentliche Ausschreibungen Deutschland”.

Bygger sænketunnel under Fehmarnsund
Tilslutningen til den faste Femern Bælt-forbindelse på tysk side omfatter også anlæggelse af en 1.800 meter lang kombineret tog- og vejforbindelse bygget som en sænketunnel under Fehmarnsund vest for den eksisterende Fehmarnsund-bro fra Großenbrode på fastlandet til øen Femern.

Tunnelen skal erstatte Fehmarnsund-broen bygget i 1963, der med kun to spor for kørende trafik og et jernbanespor ikke vil kunne klare den fremtidige belastning.

Den nye Fehmarnsund tunnel bygges med fire spor til biltrafik og to jernbanespor.

Bag beslutningen om at anlægge Fehmarnsund-tunnelen som en kombineret sænketunnel for fremtidig vej- og jernbanetrafik står delstaten Slesvig-Holsten og DB InfraGO AG i samarbejde med det tyske transportministerium og det tyske jernbanetilsyn (EBA).

Tunnelelementer bygges i Tyskland
Ifølge Deutsche Bahn´s planer skal Fehmarnsund-tunnelens tunnelelementer bygges i en tørdok, der opføres på stedet.

Den kombinerede sænketunnel til jernbane og vej planlægges og udføres i fællesskab af DB InfraGO AG og det statsejede projektselskab DEGES (Deutsche Einheit Frenstraßenplanungs- und -bau GmbH).

Det er samtidig planen, at den nuværende Fehmarnsundbro skal renoveres og forstærkes til langsom trafik, fodgængere og cyklister. Dette udføres som et selvstændigt projekt af DEGES og er ikke en del af det udbud om tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen, DB nu har offentliggjort.

Yderligere information:
Om DB´s udbud læs her

Om udbygning af jernbanestrækningen Lübeck-Puttgarden læs her

Dagbladet Lübecker Nachrichten lancerer nu et nyt, gratis nyhedsbrev, Fehmarnbelt Insider, der skal informere om Femern-forbindelsen og tilslutningsanlæggene i Tyskland.
Lübecker Nachrichten skriver i en introduktion til nyhedsbrevet, at ”byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er ét af Europas største og vigtigste infrastrukturprojekter”.
Direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development glæder sig over Lübecker Nachrichten´s tiltag.
”Det er endnu et udtryk for, at stemningen i Nordtyskland er vendt til fordel for Femern-forbindelsen. Tidligere var det modstand mod projektet, der var i fokus. Nu oplever jeg, at befolkningen og erhvervslivet ikke længere taler om problemerne ved byggeriet, men at der i stedet fokuseres på de positive aspekter af forbindelsen og mulighederne for øget vækst og udvikling,” siger Stig Rømer Winther. 

Et projekt i superligaen
Om Fehmarnbelt Insider skriver Lübecker Nachrichten:
”Femern Bælt-forbindelsen er et projekt i superligaen. Vores danske naboer har siden 2021 arbejdet i et hæsblæsende tempo på den 7,5 milliarder Euro dyre sænketunnel. Allerede i år vil det første tunnelelement blive sænket ned i Østersøen. Tunneltilkørslerne i Puttgarden og Rødby bliver gradvist synlige. Produktionen af de enorme, 73.000 tons tunge tunnelelementer kører på højtryk på den danske kyst i verdens største betonfabrik.”

”Jernbanen er under pres ved sporudvidelsen. Tysklands bidrag er en 88 kilometer lang jernbanestrækning samt Femernsundtunnelen til over 3,9 milliarder Euro. På Femern er arbejdet begyndt. Men bygherren Deutsche Bahn er under stort tidspres. Alt skal være færdigt inden 2029, hvor danskerne vil åbne Femern Bælt-tunnelen.”

”Det står klart: Foran vores egen dør vil der blive skrevet historie mindst frem til slutningen af årtiet. Tunnelen og tilslutningsinfrastrukturen vil have en vedvarende indflydelse på udviklingen i Ostholstein. Derfor er det vigtigt at holde overblikket. Hvor opstår der problemer? Hvem træffer hvilke beslutninger og hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for mennesker og natur?”

Udsendes månedligt
Fehmarnbelt Insider udsendes én gang om måneden, første gang 8. august.
Det er muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet her

Den 51-årige erhvervsøkonom Daniela Borgstädt er udpeget som regionalmanager på Femern med ansvaret for at koordinere de omfattende bygge- og anlægsarbejder, der i øjeblikket griber ind i livet på den nordtyske ø.
Daniela Borgstädt afløser Jürgen Zuch, der går på pension efter at have varetaget jobbet siden 2017, og Lübecker Nachrichten betegner det som en mammutopgave, når hun på vegne af de to kommuner Femern og Großenbrode skal forsøge at mindske generne fra anlægsarbejderne for trafikken og for borgerne.

Fem omfattende bygge- og anlægsarbejder
De omfattende bygge- og anlægsarbejder på Femern omfatter:

• Femern-tunnelen
• Femernsund-tunnelen
• Udvidelse af Bundesstraße 207 mellem Puttgarden og Heiligenhafen
• Udbygning af jernbanenettet, og
• Renovering af Fehmarnsundbroen

Kommunikation er alt
Om opgaven som koordinator i forhold til de mange byggeopgaver og bygherrer siger Daniela Borgstädt til Lübecker Nachrichten, at hun vil forhindre, at ”at alle koger deres egen suppe”.
”Kommunikation er alt. Jeg ser det som en central opgave at lære, hvem jeg skal tale med for at opnå noget for regionen,” udtaler Daniela Borgstädt.

EU’s medlemslande har på et møde 16. juli godkendt Europa-Kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til europæiske transportinfrastrukturprojekter.
Danmark modtager 1.478 mia. kroner i støtte til infrastrukturprojekter, heraf 1,2 mia. kr. til Femern-forbindelsen, oplyser Transportministeriet.

Støtter fjernelse af flaskehalse
EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.

Hård konkurrence om midlerne
Der har været stor konkurrence om EU-midlerne, hvor kun 94 ud af 296 ansøgninger er blevet godkendt til at modtage støtte.
8 ud af 18 danske ansøgninger er blevet godkendt til støtte med et samlet støttebeløb på omkring 1,478 milliarder kroner.
Den samlede ansøgningspulje, der fra dansk side kunne søges om støtte til ved seneste ansøgningsrunde, lå på omkring 26,3 milliarder kroner.

Den vigtige Femern-forbindelse
Femern Bælt-forbindelsen modtager igen CEF-midler. Projektet tildeles ca. 1,188 milliarder kroner i støtte til det videre arbejde med anlæg af sænketunnellen.
Transportminister Thomas Danielsen udtaler følgende om resultatet af ansøgningsrunden:
”At Femern Bælt-forbindelsen endnu engang modtager støtte understreger vigtigheden af forbindelsen. Tunnelen er vigtig både for Skandinavien og Centraleuropa, og støttemidlerne viser, at der er bred enighed om forbindelsens store betydning for det trans-europæiske transportnet - EU’s strategisk vigtigste transportinfrastruktur.”