Femern-forbindelsen

Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun en dansk-tysk forbindelse.

Tunnelen er en nøglebrik i den europæiske transportkorridor fra Nordskandinavien til Sicilien, og derfor er den et prioriteret projekt i TEN-T-forordningen (Trans-European Transport Network), der er EU´s plan for et sammenhængende effektivt og bæredygtigt europæiske transportnetværk.

”Jernbanenettet, som er en væsentlig del af Femern-forbindelsen, er et afgørende element i bestræbelserne på at flytte mest mulig godstransport fra landevej til skinner og dermed forløse det grønne potentiale i forbindelsen. Men det forudsætter, at det europæiske jernbanenet udbygges betydeligt,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development efter deltagelse i ét af panelerne på den europæiske konference ”A New Railway for a New Europe” i Bruxelles.

Sverige er udfordret
På konferencen stod det klar, at jernbanen har store muligheder, men også store udfordringer, og at ikke mindst Sverige er presset.

”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Der er risiko for, at Sverige – som jo netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han bakkes op af den ordførende i Region Jönköping Län, Rachel De Basso (S), der understreger, at begrundelsen for nye svenske hovedlinjer på jernbanenettet ikke alene handler om hastighed, men også om kapacitet, robusthed og beredskab.

”Uden et sammenhængende nationalt net, inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping, Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både international konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Jernbanenettet er en flaskehals
”Flere store svenske logikstikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals. I princippet et det jo et rent svensk anliggende, men i og med vi taler om en sammenhængende og grænseoverskridende europæisk infrastruktur er det vigtigt, at vi fra både dansk og tysk side er opmærksomme på, at der er den nødvendige jernbanestruktur og tilstrækkelig med terminaler og tilslutningsveje i både Sverige, Danmark og Tyskland,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han opfordrer derfor til, at man fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker til en udbygning af jernbanenettet.

Militæret som driver
Det er ikke kun varetransport og mulighederne for en øget europæisk im- og eksport, der er begrundelsen for ønsket om et udbygget europæisk jernbanenet.

”Den nye og aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Verden og ikke mindst i Europa opfatter jeg som en driver for udbygning af jernbanenettet. Det er nødvendigt at øge militærets mobilitet, og her spiller jernbanen en vigtig rolle som transportmiddel for både materiel og mandskab,” siger Stig Rømer Winther.

I EU-programmet Connecting Europe Facility (CEF), der har som mål at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor, er afsat 51 mia. euro til målrettede transportprioriteter, heraf 17 mia. kr. øremærket til militær mobilitet med særlig vægt på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

”Derfor handler det om at komme i gang med udbygningen af jernbanenettet nu,” siger Stig Rømer Winther.

Fakta om TEN-T-forordningen
EU’s TEN-T-forordning (Trans-European Transport Network) danner grundlaget for udviklingen af et sammenhængende europæisk transportnetværk. Formålet er at sikre effektive og bæredygtige forbindelser mellem medlemslandene – på jernbane, vej, til søs og i luften.

Forordningen udpeger de vigtigste transportkorridorer i EU og fastsætter mål for, hvornår de skal være fuldt udbyggede: det centrale netværk i 2030 og den udvidede del i 2040. Samtidig stilles der krav om grøn transport, høj hastighed, bedre sammenhæng mellem transportformer og fælles standarder på tværs af landegrænser.

Femern Bælt-forbindelsen er en nøglebrik i den skandinavisk-middelhavske TEN-T-korridor, som forbinder Skandinavien med Centraleuropa. Projektet er derfor en del af EU’s prioriterede infrastruktur og modtager økonomisk støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility).

Den faste forbindelse til Tyskland via øen Femern bliver - trods en udfordret tidsplan - snart en realitet. Og samtidig med at åbningsdatoen nærmer sig stiger befolkningens opbakning til projektet, skriver Sjællandske Medier.

Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse, hvor analyseinstituttet Voxmeter for Sjællandske Nyheder i samarbejde med Sjællands Udviklingsalliance har spurgt 2.500 borgere på Sjælland til deres holdning til forbindelsen.

Præcis det samme spørgsmål blev stillet til sjællændere i 2016. Dengang var lidt over halvdelen positive eller meget positive – i dag er andelen vokset til hele 63 procent. Samtidig er de negative udsagn halveret: 11 procent var negative eller meget negative i 2016, mod kun seks procent i dag.

Nedbrudt i områder på Sjælland viser befolkningsundersøgelsen måske ikke overraskende, at opbakningen til forbindelsen er størst på Lolland-Falster. Her er mere end syv ud af ti positive overfor den nye forbindelse, mens opbakningen daler, jo længere væk man geografisk kommer fra forbindelsen, skriver Sjællandske Medier.

Udfordringer med specialfartøjet IVY har væsentligt forsinket byggeriet af Femern Bælt-tunnellen mellem Danmark og Tyskland, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

 Den 18 kilometer lange sænketunnel bygges med 73.500 tons tunge og 217 meter lange betonelementer, der nedsænkes og samles på havbunden. 

Disse elementer er væsentligt tungere og større end de tilsvarende elementer, der blev benyttet til at bygge Øresundstunnelen. Dertil kommer, at arbejdet foregår på en gennemsnitlig vanddybde på 30 meter, som er dobbelt så meget som på Øresund, hvilket kræver et avanceret og unikt fartøj med komplekse mekaniske og elektroniske installationer.  

Det specialbyggede fartøj er endnu ikke færdigtestet og godkendt af myndighederne, og klargøringen af dette fartøj er nu 1,5 år efter planen. Med den nuværende forsinkelse af IVY skønnes det vanskeligt at færdiggøre tunnelen efter den oprindelige tidsplan.

”Femern Bælt-forbindelsen er verdens længste sænketunnel. Det er et megaprojekt, og med det følger uundgåeligt udfordringer og uforudsigelige hændelser. IVY er en prototype, der er specialbygget til os, og det har krævet mere tid end forudsat”, siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt, som er bygherre på projektet.

Flere udfordringer
Det er usikkert, hvor meget af den tabte tid, der kan indhentes i de kommende år.  

Da anlægskontrakterne blev indgået i 2016 var den tyske myndighedsgodkendelse til projektet endnu ikke opnået. Derfor var det ikke muligt at indarbejde de specifikke betingelser i kontrakterne til f.eks. arbejdsskibenes støjudledning. Det kan vanskeliggøre en senere acceleration af byggeprocessen. 

”Kontrakterne er snart 10 år gamle, og de er indgået før både Covid-19 og krigen i Ukraine indtraf, og før vi kendte omfanget af de tysk myndighedsvilkår,” siger Mikkel Hemmingsen.

Løbende dialog med Tyskland
Sund & Bælt er i løbende dialog med de tyske myndigheder om at finde praktiske løsninger på både kravene til undervandsstøj og sedimentspild i tysk farvand. Der udestår desuden en udjævning af dele af tunnelrenden med grus, da supplerende geotekniske undersøgelser har vist, at dele af tunnelrenden er omkring 30 cm dybere end planlagt.

Den anden del af projektet, de danske jernbaneanlæg til Femern Bælt-tunnelen, der består af 110 km ny dobbeltsporet jernbane fra Ringsted til Rødby, følger tidsplanen. 

Det samlede projekt vil uændret kunne gennemføres som et brugerbetalt anlæg som forudsat i anlægsloven.

”Jeg er meget overrasket over, hvor meget der blev talt om Femern Bælt-forbindelsen, og hvor stor betydning svenskerne tillægger den,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Bælt Development.

Udtalelsen kommer på baggrund af hans deltagele i Almedalsveckan (det svenske folkemøde) i Visby på Gotland.

Foruden at være med i en paneldebat om infrastruktur havde Stig Rømer Winther lejlighed til at tale med en række svenske politikere og erhvervsfolk.

”Det er helt åbenlyst, at den venske interesse for Femern Bælt-forbindelsen er voldsomt stigende. Sverige har over de seneste 20 til 30 år ikke investeret tilstrækkeligt i sin egen infrastruktur. Derfor står det nu klart, at Sverige er i risiko for at blive hægtet af det store europæiske transportnet, hvis ikke der hurtigt investeres i udbygget infrastruktur, ikke mindst hvad angår jernbanenettet og motorveje.”

”Det var i sin tid netop Sverige, der pressede på for at få Femern Bælt-forbindelsen, men siden har de sovet tornerosesøvn. Nu reagerer erhvervslivet, fordi man frygter at miste konkurrenceevne, hvis ikke virksomhederne får forbindelser, hvor de hurtigt kan afsætte deres varer og få tilført råstoffer. Femern Bælt-forbindelsen får stor betydning for Skandinavien, men det svenske udbytte bliver ikke optimalt med mindre der foretages store investeringer i infrastrukturen,” fastslår Stig Rømer Winther.

Et naturlig bindeled
Regionsrådsformand i Jönköbing län, Rachel De Basso (S), var blandt deltagerne på Almedalsveckan, og hun er enig i Femern Bælt-forbindelsens betydning for Sverige, både erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk.

”Femern Bælt-forbindelsen betyder en markant styrkelse af Sveriges forbindelse til det kontinentale Europa og får stor strategisk betydning også for Jönköpings län. Vores placering midt i det sydlige Sverige gør os til et naturligt bindeled mellem det nordlige Sverige og Øresundsregionen – og videre ud i Europa.”

”For erhvervslivet betyder det hurtigere og mere effektive transporter for vores eksportindustri og logistiksektor. Det giver os bedre forudsætninger for at styrke vores konkurrenceevne og tiltrække nye investeringer til vores region. Femern Bælt-forbindelsen bliver dermed en del af et større logistisk knudepunkt, hvor Jönköpings län har potentiale til at spille en central rolle. Forbindelsen skaber nye muligheder for udveksling, samarbejde og møder – ikke mindst mellem Sverige, Danmark og Tyskland. Vi ønsker at fremme et åbent og sammenhængende Europa, hvor mennesker og idéer nemt kan krydse grænser."

"Politisk er Femern Bælt-forbindelsen et vigtigt symbol på regional udvikling og europæisk samarbejde. Den kræver fælles planlægning og en aktiv infrastrukturpolitik, så hele Sverige kan få gavn af de muligheder, der åbner sig,” siger Rachel De Basso.

Arbejder aktivt
Har Jönköpings län foretaget eller planlægger investeringer med henblik på at få udbytte af Femern-forbindelsen?

”Region Jönköpings län arbejder aktivt for at skabe bedre forbindelser til de store transportkorridorer i Europa. Vi har i mange år arbejdet for investeringer i jernbane og logistikløsninger, der styrker vores position i transportsystemet.”

”Vi har blandt andet et strategisk fokus på nye hovedbaner og bedre forbindelser til både Stockholm, Göteborg og Malmö/København. Femern Bælt-forbindelsen er en vigtig brik i dette helhedsperspektiv,” siger Rachel De Basso.

Staten bør tage ansvar
Hvilke investeringer mener du, den svenske stat og relevante svenske regioner bør foretage for at få størst muligt udbytte af Femern-forbindelsen?

”Det er afgørende, at staten tager ansvar og udbygger de nye hovedbaner for at imødekomme det voksende behov for kapacitet i jernbanenettet. Uden disse investeringer risikerer vi at miste både konkurrenceevne og evnen til at gennemføre den grønne omstilling.”

”Vi har brug for en moderne, hurtig og bæredygtig infrastruktur, der forbinder storbyregionerne med de regionale vækstmotorer – som Jönköpings län – og som effektivt kobler Sverige til det kontinentale netværk via Femern Bælt. Ud over hovedbanerne er der behov for investeringer i godstransport, elektrificering, digitalisering og terminalkapacitet. Det gælder både på nationalt og regionalt niveau.”

”Det er også vigtigt, at svenske regioner samarbejder på tværs af grænser for at sikre, at vores investeringer i infrastruktur hænger sammen og styrker hele Sveriges adgang til Europa. Vi skal bygge bro mellem Sverige og resten af Europa,” siger Rachel De Basso.

Bygge- og anlægsbranchen er tilbage i vækst, viser en ny byggeprognose fra Dansk Industri, der forudser en stigning i investeringer på seks procent i 2025.

Det sker efter en periode med stilstand i bygge- og anlægsbranchen.

”Vi forventer en stigende vækst i bygge- og anlægsbranchen, som især drives af renoveringer af bygningsmassen samt investeringer i store anlægsprojekter,” siger Louis Konstantyner, chefkonsulent i DI Byggeri.

Bygge- og anlægsinvesteringer på 14 mia. kr
Energieffektiviseringsdirektivet, modernisering af Forsvarets bygninger igennem accelerationsfond samt investeringer i bl.a. Femern-forbindelsen og energiinfrastruktur, forventes tilsammen at gøre, at bygge- og anlægsinvesteringerne bliver løftet med over 8 procent i 2025.

Det svarer til godt 14 mia. kr.

”Det er positivt, at der investeres langsigtet i vedligehold og modernisering. Når bygninger, kaserner og anlæg alle bringes op til tidssvarende forhold, gavner det ikke kun dem der bruger det – det er også med til at sikre, at byggeriets virksomheder har ordrer i bogen og kan fastholde deres medarbejdere,” understreger Louis Konstantyner.

Historisk høj beskæftigelse
Dansk Industris prognose viser også, at der i 2026 ventes næsten 200.000 beskæftigede i branchen – et historisk højt niveau.

Særligt beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse forventes at stige.

På trods af at beskæftigelsen overordnet stiger, så forventes nybyggeriet at falde de kommende år. Den primære årsag er, at vi kommer fra et meget højt niveau af boligbyggeri, som blandt andet var drevet af de meget lave renter i de foregående år kombineret med boligskattereformen, som betød, at der var en skatterabat på boliger, som man ejede før 2024, fastslår DI.

”Prognosen ser overordnet positivt på de kommende år. Det er dog vigtigt at pointere, at der også er forskellige udviklinger i bygge- og anlægsbranchen. Inden for nybyggeri ser vi stadig en lavere aktivitet, som desværre ser ud til at fortsætte i 2025 og 2026. Såfremt vi ser lavere renter, så vil det være vores forventning at flere projekter igangsættes og dermed giver mere aktivitet i denne del af branchen,” siger Louis Konstantyner.

CDU´s byrådsgruppe i Lübeck ser store muligheder for den tyske Hansestads og den nordtyske regions udvikling i lyset af den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Den faste forbindelse er ikke bare et byggeprojekt, men en historisk mulighed for økonomisk udvikling i vores region. Nu handler det om, at Lübeck griber mulighederne og aktivt former fremtiden i stedet for blot at reagere,” siger CDU’s erhvervspolitiske ordfører i Lübeck byråd, Bernhard Simon.

Udtalelsen kommer efter et tema-møde med overskriften ”Den faste Femern Bælt-forbindelse: Muligheder og udfordringer for erhvervslivet i Lübeck” med deltagelse af borgere og repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og politik.

For oplægget til temaaftenen stod et panel bestående af konsul og æresformand i Hansebelt e.V, Bernd Jorkisch, direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development, professor Frank Schwartze, Teknisk Højskole i Lübeck og Manfred Braatz, Industri- og Handelskammeret i Lübeck.

Et vigtigt knudepunkt
CDU skriver i en pressemeddelelse efter tema-aftenen, at det står klart, at Femern Bælt-forbindelsen som infrastrukturprojekt markant vil styrke forbindelserne mellem Skandinavien, Tyskland og resten af Europa – og at Lübeck bliver et vigtigt knudepunkt.

Partiet peger på vigtigheden af en række tiltag for at realisere mulighederne:

• Tæt samarbejde med alle involverede parter, både i Hansebelt-regionen og mod Skandinavien, især Danmark
• Hurtigt arbejde med planlægning af nye erhvervsarealer
• Aktiv formidling for at skabe fælles forståelse og opbakning til den faste forbindelse blandt borgerne

En enestående chance
Der kræves nu politisk vilje og økonomisk fremsynethed, mener CDU, og spørgsmål som trafikinfrastruktur, erhvervsarealer, passende boliger og miljøpåvirkning skal vurderes helheds- og løsningsorienteret.

CDU-byrådsgruppen ser den faste forbindelse som en enestående chance for byens økonomiske og social udvikling.

”Vi vil arbejde hård for, at Lübeck handler – og ikke bare snakker,” hedder det i partiets pressemeddelelse.

Sund & Bælt udbyder nu første del af opgaven med anlæggelse af overhalingsspor ved Kalvebod i København.

Overhalingssporene skal etableres for at forbedre togtrafikken og sikre kapacitet til både gods- og passagertog i forbindelse med den øgede jernbanetrafik, der forventes med den kommende Femern Bælt-forbindelse.  

Arbejdet udbydes som en totalentreprise på op mod 330 mio. kr. 

Opgaven med at etablere de to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad er en del af Infrastrukturplan 2035 og er afgørende for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd til Københavns Lufthavn. 

Entreprisen indledes i foråret 2026
Sund & Bælt, der har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet, udbyder første del af opgaven med etablering af overhalingsspor som en totalentreprise med tidlig involvering af entreprenør.

Første del af opgaven omfatter arbejde med jord, afvanding og konstruktioner.  

Opgaven udbydes på engelsk, og fristen for anmodning om prækvalifikation er 19. juni 2025.  

Selve udførelsen af entreprisen forventes at begynde i foråret 2026.

Anlægget af overhalingssporene forventes færdig i 2028.  

Yderligere information
Læs mere på Sund & Bælts hjemmeside  

Minister Claus Ruhe Madsen har knyttet yderligere jernbaneekspertise til sit slesvig-holstenske erhvervs- og trafikministerium.

Det sker med ansættelsen af Susanne Henckel som trafik-statssekretær.

Hun kommer fra et topjob i Berlin som statssekretær i det føderale trafikministerium under den tidligere tyske regering.

Nu rykker Susanne Henckel, der er uddannet diplomingeniør og kendt som jernbaneekspert, til Kiel. Øverst på hendes to-do liste står Femern Bælt-forbindelsen og videreførslen af den tyske motorvej A20 frem mod Puttgarden, skriver Lübecker Nachrichten.

Netop disse betydelige anlægsarbejder har erhvervs- og trafikminister Claus Ruhe Madsens store bevågenhed, og han har ved gentagne lejligheder appelleret til at de tyske myndigheder - og ikke mindst Deutsche Bahn – om at øge tempoet i anlæggelsen af motorvejs- og jernbanetilslutningerne til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Ansættelsen af Susanne Henckel er en god nyhed for Femern-forbindelsen. Det er en klar styrkelse i forhold til alle de arbejder, der foregår på den såkaldte ”Hinterlandsanbindung”, at der nu tilknyttes en person med et indgående kendskab til dette,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

De tyske forventninger til Femern-forbindelsens betydning for vækst og udvikling begrænser sig ikke til områderne på aksen mellem Hamborg og Puttgarden.

Også i den holstenske Kreis Plön, der ligger øst for Kiel, er forberedelserne i gang frem mod den forventede åbning af Femern-forbindelsen om fire år, skriver Lübecker Nachrichten.

”Den faste Femern Bælt-forbindelse vil få betydning for Kreis Plön, men for at udnytte de muligheder, der opstår, kræver det, at udviklingen styres og formes,” siger Christian Kliesow Remes, prokurist i Wirtschaftsförderungsagentur Kreis Plön til avisen.

Vedvarende energi og erhvervsudvikling
I Kreis Plön sker planlægningen af fremtiden med Femern Bælt-forbindelsen bl.a. idenfor områderne vedvarende energi og erhvervsudvikling.

Nye transformeranlæg er under planlægning ved byen Trent samt mellem Kiel-Rönne og Honigsee med henblik på at skabe den tilstrækkelige forsyningskapacitet til energikrævende virksomheder som datacentre og produktionsvirksomheder.

Stort behov for erhvervsområder
Kreis Plön råder over store arealer med mulighed for at anlægge erhvervsområder, hvilket ikke er tilfældet i f.eks. byerne Kiel og Neumünster.

Derfor undersøges i øjeblikket mulighederne for et samarbejde mellem Kiel og tre mindre kommuner, Klein Barkau, Großbarkau og Honingsee, der på grund af planlægningsregler ikke selv magter opgaven.

Samarbejdet har sigte mod anlæggelsen af det interkommunale erhvervsområde ”Barkauer Land”.

Det såkaldte Planungsdialog, et rådgivende forum for byerne Kiel og Neumünster samt kredsene Rendsburg-Eckerförde og Plön, vurderer i sin seneste regionale erhvervsudviklingsplan, at der vil være behov for 225 hektar ekstra erhvervsareal i løbet af de næste 15 år.

Næstved Kommune udlægger nu et 42 hektar stort erhvervsområde med en attraktiv placering i den nordøstlige del af Næstved ved Øverup Krog direkte ud til Ringvejssystemet, den kommende motorvej mod Rønnede og Næstved Nord Station.

Det gør området ideelt til logistik, transport, kunder og medarbejdere, og efter en vedtagelse i Næstved byråd går byggemodning og forberedelse af offentligt udbud og salg af arealer kan gå i gang, oplyser Næstved Kommune i en pressemeddelelse.

Motorvej og Femern-forbindelsen
"Jeg vil gerne takke byrådet for at stå sammen om at træffe denne vigtige beslutning om at udlægge Øverup Krog til erhvervsområde. Det er i høj grad med til at gøre Næstved endnu mere attraktiv i forhold til etablering af virksomheder i kommunen - ikke mindst i fremtiden med en kommende motorvej til Rønnede og en kommende Femern Bælt-forbindelse,” siger borgmester Carsten Rasmussen, Næstved Kommune.

Stor interesse for erhvervsområdet
Med Næstved byråds beslutning følger af store forventninger til placering af erhverv i det nye erhvervsområde.

Ifølge Næstved Erhvervs direktør, Rasmus Holst Sørensen, er der nemlig allerede interesse fra flere sider i forhold til etablering i området ved Øverup Krog.

"Det er meget glædeligt, at vi med vedtagelsen i byrådet nu for alvor kan komme i gang med at tiltrække endnu flere virksomheder. Med udsigt til den kommende motorvej til Rønnede har vi oplevet markant stigende efterspørgsel til Øverup-området, og vi har allerede fået en håndfuld konkrete henvendelser fra interesserede virksomheder," siger Rasmus Holst Sørensen.

Har stor kundetrafik
Området ved Øverup Krog har i forvejen stor kundetrafik med over 10.000 biler, der dagligt passerer Køgevej. Næstved Storcenter, som ligger i nærheden, har desuden mere end fem millioner besøgende om året.

Byggemodningen forventes at begynde omkring årsskiftet 2025/2026 og forventes afsluttet omkring ultimo 2026. Arealerne vil blive udbudt til salg i forbindelse med afslutningen af byggemodningen.

Fakta om erhvervsområdet

Planområdets størrelse er ca. 42 ha.

Med lokalplanen ønsker Næstved Kommune at imødekomme efterspørgslen på erhvervsjord til tung industri og forsyningsanlæg samt at efterkomme ønsket om erhvervsområder beliggende med let adgang til det overordnede vejnet.

Lokalplanen disponerer området som giver mulighed for at etablere virksomheder i virksomhedsklasse 3-6.

Lokalplanen har til formål at sikre et godt produktionsmiljø for områdets virksomheder ved at forebygge miljøkonflikter gennem planlægningen. Endvidere skal planen forebygge, at virksomheder begrænses i produktionen på grund af naboer.

Lokalplanområdet ligger i Næstved bys østlige afgrænsning. Området ligger i forlængelse af et eksisterende erhvervsområde langs indfaldsvejen Køgevej og afgrænses af Ring Nord, jernbanen samt omfartsvejen Ring Øst beliggende vest for området.