Femern-forbindelsen

Byggeriet af gigant-projektet Femern-tunnelen kræver en række specialbyggede maskiner og fartøjer.
Ét af de vigtigste er nu ankommet til byggepladsen ved Rødbyhavn efter en længere rejse fra værftet Crist i Gdynia i Polen. Den såkaldte Immersion Pontoon er faktisk ikke ét, men to fartøjer, der kan samles og skilles ad, oplyser Sund&Bælt.

”Badevinger” til tunnelelementerne
Ivy 1 og Ivy 2, som fartøjerne er døbt, er specialdesignede til at holde Femern Bælt-tunnelens elementer oppe under udsejlingen fra arbejdshavnen. Når de 217 meter lange elementer kommer ud af fabrikken, er de lette nok til at flyde, men før nedsænkningen bliver der tilføjet flere tusinde ton yderligere ballastbeton. Det gør elementerne tunge nok til, at de kan nedsænkes i den udgravede tunnelrende på havets bund. Herfra holdes tunnelelementet kun oppe ved hjælp af de to Immersion Pontoons, der fungerer som en slags badevinger til tunnelelementet.

Når det gælder standardelementerne, vil Ivy 1 og Ivy 2 bære hver sin ende af tunnelelementet. Specialelementerne, der er væsentligt kortere, bæres med de to fartøjer koblet sammen.

Kontrollerer nedsænkningsprocessen
Immersion Pontoon er ikke kun bygget til at holde elementerne oppe, men også til at kontrollere nedsænkningsprocessen. Ombord på fartøjet er der spil med over 200 kilometer stålwire, og det kontrolrum, hvorfra selve nedsænkningen kan styres.

”Det kræver en rolig hånd og noget særdeles avanceret udstyr at nedsænke tunnelelementerne med den præcision, som vi sigter efter. Derfor er vores Immersion Pontoon specialbygget til formålet”, siger Baris Nacar, Construction Marine Manager på Femern Bælt-projektet.

I den kommende tid skal fartøjet have monteret yderligere teknisk udstyr, og så skal det grundigt afprøves til søs, før nedsænkningen af det første tunnelelement kan gå i gang.

Banedanmark etablerer i alt 22 nye vandhuller på Lolland i forbindelse med etableringen af Ringsted-Femern Banen. 

”Det er min ambition, at der altid skal tænkes biodiversitet ind, når vi renoverer eller laver ny infrastruktur. De nye vandhuller på Lolland vil give planter og dyr et godt udgangspunkt for at trives og sprede sig, og samtidig er vandhullerne tænkt sammen med den øvrige natur og faunapassagerne i området,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Dertil bliver fem vandhuller oprenset, hvilket betyder, at vegetationen beskæres, så vandoverfladen igen er fri, og de såkaldte brinker rettes til, så vandhullet er mere tilgængeligt for visse dyr.

”Vi er rigtig glade for, at vi med vandhullerne kan give dyre- og planteliv bedre mulighed for fremover at udfolde sig langs jernbanen. Når vi bygger fremtidens direkte jernbaneforbindelse til resten af Europa, er det uundgåeligt, at vi påvirker den omkringliggende natur.  Den nye, dobbeltsporede jernbane kan have en såkaldt barriereeffekt i naturen, og derfor er det vigtigt, at vi får etableret nogle nye åndehuller for naturen og dyrelivet,” siger Ditte Berg Nielsen, der er projekteringsleder ved Areal og Miljø i Banedanmark.

Især for padder
Vandhullerne bliver designet ud fra et nøje gennemtænkt 3D-design. Det enkelte vandhul bliver maksimalt 500 m2, omkring 1,5-2 m. dybt, og brinkerne bliver lavet relativt flade. 

Og det er der en helt bestemt grund til.

”Vandhullerne skal forbedre levevilkårene omkring Ringsted-Femern Banen for især padder såsom springfrøer, stor vandsalamander og spidssnudede frøer. De er særligt afhængige af vandhullerne, når de skal yngle, og derfor er de etableret med øje for paddernes behov,” siger Ditte Berg Nielsen, som fortsætter: 

”Vi har så vidt muligt placeret vandhullerne ud fra vores padderør, så de styrker passagen og hjælper padderne sikkert under sporet. På den måde forbedres sammenhængen mellem paddebestande på hver side af jernbanen.”

Banedanmark etablerer og oprenser i alt 40 vandhuller i forbindelse med Ringsted-Femern Banen.

Deutsche Bahn (DB) gør nu klar til at opgradere jernbanestrækningen mellem Lübeck og Femern og tilslutningen til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

Jernbanestrækningen skal udvides til to spor og elektrificeres.
Arbejdet med planlægning og implementering af projektet er sendt i offentligt udbud af DB´s regionale afdeling Nord i DB InfraGO AG på den tyske udbudsportal ”Öffentliche Ausschreibungen Deutschland”.

Bygger sænketunnel under Fehmarnsund
Tilslutningen til den faste Femern Bælt-forbindelse på tysk side omfatter også anlæggelse af en 1.800 meter lang kombineret tog- og vejforbindelse bygget som en sænketunnel under Fehmarnsund vest for den eksisterende Fehmarnsund-bro fra Großenbrode på fastlandet til øen Femern.

Tunnelen skal erstatte Fehmarnsund-broen bygget i 1963, der med kun to spor for kørende trafik og et jernbanespor ikke vil kunne klare den fremtidige belastning.

Den nye Fehmarnsund tunnel bygges med fire spor til biltrafik og to jernbanespor.

Bag beslutningen om at anlægge Fehmarnsund-tunnelen som en kombineret sænketunnel for fremtidig vej- og jernbanetrafik står delstaten Slesvig-Holsten og DB InfraGO AG i samarbejde med det tyske transportministerium og det tyske jernbanetilsyn (EBA).

Tunnelelementer bygges i Tyskland
Ifølge Deutsche Bahn´s planer skal Fehmarnsund-tunnelens tunnelelementer bygges i en tørdok, der opføres på stedet.

Den kombinerede sænketunnel til jernbane og vej planlægges og udføres i fællesskab af DB InfraGO AG og det statsejede projektselskab DEGES (Deutsche Einheit Frenstraßenplanungs- und -bau GmbH).

Det er samtidig planen, at den nuværende Fehmarnsundbro skal renoveres og forstærkes til langsom trafik, fodgængere og cyklister. Dette udføres som et selvstændigt projekt af DEGES og er ikke en del af det udbud om tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen, DB nu har offentliggjort.

Yderligere information:
Om DB´s udbud læs her

Om udbygning af jernbanestrækningen Lübeck-Puttgarden læs her

Dagbladet Lübecker Nachrichten lancerer nu et nyt, gratis nyhedsbrev, Fehmarnbelt Insider, der skal informere om Femern-forbindelsen og tilslutningsanlæggene i Tyskland.
Lübecker Nachrichten skriver i en introduktion til nyhedsbrevet, at ”byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er ét af Europas største og vigtigste infrastrukturprojekter”.
Direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development glæder sig over Lübecker Nachrichten´s tiltag.
”Det er endnu et udtryk for, at stemningen i Nordtyskland er vendt til fordel for Femern-forbindelsen. Tidligere var det modstand mod projektet, der var i fokus. Nu oplever jeg, at befolkningen og erhvervslivet ikke længere taler om problemerne ved byggeriet, men at der i stedet fokuseres på de positive aspekter af forbindelsen og mulighederne for øget vækst og udvikling,” siger Stig Rømer Winther. 

Et projekt i superligaen
Om Fehmarnbelt Insider skriver Lübecker Nachrichten:
”Femern Bælt-forbindelsen er et projekt i superligaen. Vores danske naboer har siden 2021 arbejdet i et hæsblæsende tempo på den 7,5 milliarder Euro dyre sænketunnel. Allerede i år vil det første tunnelelement blive sænket ned i Østersøen. Tunneltilkørslerne i Puttgarden og Rødby bliver gradvist synlige. Produktionen af de enorme, 73.000 tons tunge tunnelelementer kører på højtryk på den danske kyst i verdens største betonfabrik.”

”Jernbanen er under pres ved sporudvidelsen. Tysklands bidrag er en 88 kilometer lang jernbanestrækning samt Femernsundtunnelen til over 3,9 milliarder Euro. På Femern er arbejdet begyndt. Men bygherren Deutsche Bahn er under stort tidspres. Alt skal være færdigt inden 2029, hvor danskerne vil åbne Femern Bælt-tunnelen.”

”Det står klart: Foran vores egen dør vil der blive skrevet historie mindst frem til slutningen af årtiet. Tunnelen og tilslutningsinfrastrukturen vil have en vedvarende indflydelse på udviklingen i Ostholstein. Derfor er det vigtigt at holde overblikket. Hvor opstår der problemer? Hvem træffer hvilke beslutninger og hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for mennesker og natur?”

Udsendes månedligt
Fehmarnbelt Insider udsendes én gang om måneden, første gang 8. august.
Det er muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet her

Den 51-årige erhvervsøkonom Daniela Borgstädt er udpeget som regionalmanager på Femern med ansvaret for at koordinere de omfattende bygge- og anlægsarbejder, der i øjeblikket griber ind i livet på den nordtyske ø.
Daniela Borgstädt afløser Jürgen Zuch, der går på pension efter at have varetaget jobbet siden 2017, og Lübecker Nachrichten betegner det som en mammutopgave, når hun på vegne af de to kommuner Femern og Großenbrode skal forsøge at mindske generne fra anlægsarbejderne for trafikken og for borgerne.

Fem omfattende bygge- og anlægsarbejder
De omfattende bygge- og anlægsarbejder på Femern omfatter:

• Femern-tunnelen
• Femernsund-tunnelen
• Udvidelse af Bundesstraße 207 mellem Puttgarden og Heiligenhafen
• Udbygning af jernbanenettet, og
• Renovering af Fehmarnsundbroen

Kommunikation er alt
Om opgaven som koordinator i forhold til de mange byggeopgaver og bygherrer siger Daniela Borgstädt til Lübecker Nachrichten, at hun vil forhindre, at ”at alle koger deres egen suppe”.
”Kommunikation er alt. Jeg ser det som en central opgave at lære, hvem jeg skal tale med for at opnå noget for regionen,” udtaler Daniela Borgstädt.

EU’s medlemslande har på et møde 16. juli godkendt Europa-Kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til europæiske transportinfrastrukturprojekter.
Danmark modtager 1.478 mia. kroner i støtte til infrastrukturprojekter, heraf 1,2 mia. kr. til Femern-forbindelsen, oplyser Transportministeriet.

Støtter fjernelse af flaskehalse
EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.

Hård konkurrence om midlerne
Der har været stor konkurrence om EU-midlerne, hvor kun 94 ud af 296 ansøgninger er blevet godkendt til at modtage støtte.
8 ud af 18 danske ansøgninger er blevet godkendt til støtte med et samlet støttebeløb på omkring 1,478 milliarder kroner.
Den samlede ansøgningspulje, der fra dansk side kunne søges om støtte til ved seneste ansøgningsrunde, lå på omkring 26,3 milliarder kroner.

Den vigtige Femern-forbindelse
Femern Bælt-forbindelsen modtager igen CEF-midler. Projektet tildeles ca. 1,188 milliarder kroner i støtte til det videre arbejde med anlæg af sænketunnellen.
Transportminister Thomas Danielsen udtaler følgende om resultatet af ansøgningsrunden:
”At Femern Bælt-forbindelsen endnu engang modtager støtte understreger vigtigheden af forbindelsen. Tunnelen er vigtig både for Skandinavien og Centraleuropa, og støttemidlerne viser, at der er bred enighed om forbindelsens store betydning for det trans-europæiske transportnet - EU’s strategisk vigtigste transportinfrastruktur.”

Direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development gør status over Femern-forbindelsen og sender en sommerhilsen til borgerne i Region Sjælland.

Deutsche Bahn (DB) præsenterede tre interessante nyheder på en kommunalkonference i Ostholstein denne uge:

• Ny Femernsund-tunnel bliver klar til Femern-forbindelsens åbning i 2029
• Udbygning af vejen mellem Puttgarden og Heiligenhafen går efter planen, og
• Trafikken på Femernsundbroen rammes ikke så hårdt som forudset

Tyske landanlæg bliver klar
”Vi er på rette vej, og vores tidsplan holder,” fastslog DB-koncernrepræsentant Ute Plambeck  om bygningen af en kombineret vej- og togtunnel under Femernsund til aflastning af flaskehalsen på den tyske side, den nuværende Femernsundbro, ifølge det tyske netmedie hl-live.de.

Projektleder Jutta Heine-Seela, DB InfraGo bekræftede, at de tyske landanlæg vil være klar til indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i 2029.

”Vi udnytter i samråd med Eisenbahnbundesamt alle muligheder for at fremskynde processen, så Sundtunnelen kan tages i brug samtidig med Femern Bælt-tunnelen,” sagde hun.

DB-teknikeksperten Claus Scherbarth afviste på konferencen, at elementerne til den tyske tunnel – som foreslået fra flere sider - kan produceres på Tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn.

”Nedsænkningen af tunnelelementerne ville kræve en betydelig uddybning af sejlrenden i sundet på grund af lav vanddybde og forlænge byggetiden markant. Desuden ville det være et betydeligt indgreb i et FFH-område (fauna-flora-habitat område, red.),” sagde Claus Scherbarth ifølge hl-live.de.

Vejanlæg følger tidsplanen
Tidsplanen for udbygningen af den tyske motorvej på strækningen B207 mellem Puttgarden og Heiligenhafen holder, fastslog projektleder Dr. Benedikt Zierke fra projektorganisationen DEGES på konferencen.

Udbygningen omfatter 16,3 kilometer til fire spor med et nødspor. Arbejdet blev igangsat i august 2023 og omfatter desuden fire vejtilslutninger og broer. Den første bro ved Puttgarden er under konstruktion, og yderligere byggeforberedelser er sat i værk.

Trafikken rammes ikke så hårdt
DB-koncernrepræsentant Claus Plambeck havde gode nyheder om renoveringen af Femernsundbroen, hvor arbejdet med udskiftningen af 40 bærende kabler nu er halvvejs.

I forbindelse med udskiftningen af de resterende kabler var det forventet, at broen i en længere periode kun ville være farbar i ét spor, men denne periode er nu reduceret betydeligt til tre dage fra 9. til 11. juli – altså tirsdag til torsdag, så weekendtrafikken ikke rammes.

Hele udskiftningen ventes afsluttet inden sommeren 2025.

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde.

Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet, skriver Sund &  Bælt i en pressemeddelelse.

Arbejder strategisk med AI
Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden.

Ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI.

”Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi kan ikke realisere dem i fremtiden ved bare at hente flere mennesker ind. Specialisterne hænger ikke på træerne, og så er det både omkostningstungt og ineffektivt. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter eksisterende viden og teknologi bedst muligt, og her er AI-løsninger helt afgørende,” siger Mie Hvas.

AI skal effektivisere og gevinstrealisere
Mie Hvas kommer fra en stilling som manager i konsulenthuset Accenture, hvor hun i mange år har arbejdet strategisk med data og digitale projekter.

De kompetencer og erfaringer vil hun bruge til at kigge strategisk og tværgående på Sund & Bælt som organisation og identificere, hvor teknologier som AI kan være med til at effektivisere og gevinstrealisere.

”Jeg er nu i fuld gang med at identificere vores muligheder, hvor vi bl.a. kommer til at arbejde med LLM’er (large language models red.) inden for specifikke cases som kontrakthåndtering i de store infrastrukturprojekter. Det er et af de steder, vi kan optimere arbejdsprocesserne og sikre anvendelsen af værdifuld viden,” siger Mie Hvas. 

Fra forberedelse til udførelse – en kompliceret proces

Tålmodighed er en dyd – især når komplicerede designs, udregninger og processer skal omsættes til virkelighed.

Al begyndelse er svær og støbningen af det første element har da også taget ca. 10 mdr., hvorimod det er forventningen at elementerne fremadrettet skal kunne fremstilles på 9 uger.

”Det har været en lang og kompliceret opgave at støbe en så stor betonkonstruktion, og det er nu demonstreret, at teknologi og metoder spiller fornuftigt sammen”, siger Henrik Vincentsen, administrerende direktør i Femern A/S i en pressemeddelelse.

Fremadrettet kan elementerne støbes i et helt andet tempo, netop fordi man har været grundige med opsamling af data og know how i processen omkring støbningen af første element, og fordi at alle 5 produktionslinjer nu er i drift. Ligeledes vil støbeprocessen optimeres i takt med at arbejderne opsamler mere og mere viden og erfaring.

En stor bedrift

Også hos det udførende konsortium Femern Link Contractors (FLC) er der stolthed at spore over den opnåede milepæl.

”At støbe ét enkelt tunnelelement er en stor bedrift i sig selv, men vi har stadig lang vej igen. Ingen andre steder i verden serie-producerer man betonelementer i denne størrelse, men det er præcis det, vi skal mestre i de kommende år. Vores mål er at gøre det exceptionelle til rutine”, siger FLC’s direktør Sébastien Bliaut.

At der er tale om en STOR bedrift understreges af hvert elements størrelse. Et element er 217 meter langt, sammensat af 9 segmenter af 24 meter hver. Et element vejer 73.500 tons.

Den videre proces

Det færdigstøbte element skal nu hærde i 3-4 uger, inden der monteres stålskotter og de balasttanke, der skal sikre elementets stabilitet under nedsænkning.

Alt imens forsætter produktionen af de resterende 78 elementer på 5 produktionslinjer, mens en separat linje producerer yderligere 10 specialelementer.

Efter planen nedsænkes det første tunnelelement, der skal monteres på tunnelportalmundingen, senere på året.