Femern-forbindelsen

STRING-regionen, der strækker sig fra Oslo via København til Hamborg ,klarer sig bedre end andre sammenlignelige regioner i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland, både økonomisk og demografisk. Og med den kommende faste Femern Bælt-forbindelse styrkes udviklingsmulighederne yderligere.

Det fastslår en ny analyse fra Kiel Institute for the World Economy.

De store byer Hamborg, København og Oslo får gavn af udviklingen sammen med landdistrikter i Slesvig-Holsten, det sydlige Danmark og det sydlige Sverige.

”Udviklingen i STRING-regionen drives af væksten i storbyområderne. Mindre tætbefolkede områder får fordel af at være forbundne til disse centre,” siger Dr. Robert Gold, der er medforfatter til analysen.

Storbyerne trækker væksten
Analysen fra Kiel Institute fastslår, at Hamborg, København og Oslo vokser markant over gennemsnittet, når det gælder økonomisk produktion, beskæftigelse og produktivitet, og at denne udvikling spreder sig langt ud over de omkringliggende områder.

Slesvig-Holsten nyder godt af forbindelsen til Hamborg og de hurtigt voksende skandinaviske byer.

I det sydlige Danmark forbedres jobmuligheder og erhvervsaktivitet langs Femern Bælt-korridoren mellem København og den tyske grænse, fastslår analysen.

Afgørende for udviklingen er forbedrede transportforbindelser internt i STRING-regionen og til andre økonomiske centre i Europa.

”Femern Bælt-forbindelsen kan yde et væsentligt bidrag, hvis forbindelserne i hele det nordeuropæiske økonomiske område forbedres,” fastslår analysen.

Samarbejdet skal styrkes
For at opnå det maksimale udbytte af Femern Bælt-forbindelsen anbefaler analysen fra Kiel Institute, at de grænseoverskridende administrative barrierer reduceres, at det institutionelle samarbejde mellem landene styrkes, og at forbindelserne omkring Femern Bælt-forbindelsen forbedres.

Analysens forfattere peger på, at nationale grænser og forskellige regelsæt tydeligt bremser integrationen i STRING-regionen.

”På trods af den positive udvikling er STRING endnu ikke en egentlig megaregion med tæt integrerede arbejdsmarkeder og intensive strømme af viden og varer,” fastslår analysen fra Kiel Institute.

Forfatterne bag Kiel-analysen ser netop STRING-samarbejdet som en velegnet ramme for at reducere de administrative barrierer i Nordeuropa.

De anbefaler derfor at udvide STRING´s mandat som fælles politiske platform, så nordeuropæiske interesser kan varetages mere effektivt over for nationale regeringer og EU.

Yderligere information
Læs analysen fra Kiel Institute her

Fakta om STRING
STRING – Southwestern Baltic Sea Trans Regional Inventing New Geography – er et politisk norsk-svensk-dansk-tysk netværk, der arbejder for sammenhængende infrastruktur, grøn omstilling og økonomisk vækst i korridoren mellem Oslo og Hamborg med fokus på Femern Bælt-forbindelsen.

Flere vigtige jernbanestrækninger i Skåne kan fremskyndes frem mod åbningen af den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det fremgår af en ny rapport fra Trafikverket (den svenske trafikstyrelse) til den svenske regering.

Ønsket om et højere tempo i udbygningen af det svenske jernbanenet har på det seneste været fremført af både danske og svenske politikere og erhvervsorganisationer, og nu slår Trafikverket fast, at udbygningen af jernbanenettet i Øresundregionen kan fremrykkes med flere år, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

” Den grænseoverskridende trafik i Øresundsregionen har haft en positiv udvikling i mange år, og vi arbejder allerede i dag aktivt med forberedelserne til åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Da trafikken vil stige yderligere over Øresund i de kommende årtier, ser vi et behov for et stærkere dansk-svensk samarbejde om blandt andet trafikprognoser, kapacitetsplanlægning og beredskabsplanlægning. Også arbejdet med trafikstyring og håndtering af forstyrrelser kan videreudvikles fremover,” siger Anna Wildt-Persson, regional direktør for Trafikverkets sydlige region.

Kapacitetsforstærkende tiltag
I udredningen til den svenske regering har Trafikverket også set nærmere på jernbanetiltag med tilknytning til Södra stambanan (banestrækningen fra Malmø til Katrineholm, red.), som er indeholdt i den nationale plan, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

Rapporten konkluderer, at flere af de kapacitetsforstærkende tiltag kan fremrykkes, så de bedre passer med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. For nogle tiltag er der tale om en fremrykning på flere år.

”At tiltagene kan gennemføres tidligere har ikke kun betydning for trafikken over Øresund. Det giver også stor værdi for både fjern- og pendeltogstrafikken. Mere kapacitet hurtigere betyder mindre sårbarhed over for forstyrrelser og mere pålidelig trafik. Det gavner alle. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en fremrykning kræver hurtig sagsbehandling i processer, som ligger uden for Trafikverkets direkte kontrol. Det gælder for eksempel beslutninger om byggestart og klager over jernbaneplaner,” siger Anna Wildt-Persson.

Vil udbygge godsbanegårde
I Trafikverkets forslag til ny national plan for 2026-2037 indgår også muligheden for at styrke flere godsbanegårde,  bl.a. i Malmø og Trelleborg, og også en undersøgelse af Helsingborgs godsbanegård planlægges.

”Trafikken over Øresund er en af Trafikverkets højest prioriterede opgaver, og vi er trygge ved, at vi gennemfører de rigtige tiltag for at imødegå trafikstigningerne. I vores forslag til ny national plan er der også yderligere kapacitetsforstærkende tiltag langs Södra stambanan, som kan gennemføres, hvis vi får flere midler. Derudover er der andre vigtige tiltag, som vi vurderer kan finansieres med overskuddet fra Øresundsbroen,” siger Anna Wildt-Persson på Trafikverkets hjemmeside.

Læs også
Øget pres på udbygning af det skandinaviske jernbanenet

Danske Rambøll Group er ét af fire rådgivende ingeniørfirmaer, der skal være med til at planlægge vej- og jernbanetunnelen under Femernsund mellem Femern og det tyske fastland i forlængelse af Femern-forbindelsen.

Byggeriet af den 2,2 kilometer lange tunnel er planlagt til at gå i gang i sommeren 2026, og Deutsche Bahn´s datterselskab, DB InfraGO AG, har nu offentliggjort navnene på de 16 virksomheder, der skal stå for planlægning og udførelse af tunnel-projektet.

”Vi er glade for at have fundet ekstremt stærke partnere til det komplekse byggeri i Østersøen,” siger direktør Ute Plambeck, Team DB i Bremen, Hamburg, Niedersachsen og Schleswig-Holstein til Lübecker Nachrichten.

Danske, tyske og hollandske rådgivere
Foruden Rambøll Group, der også var med i Øresundstunnel-projektet, består planlægningsgrupppen omkring den tyske Femern-tunnel af hollandske TEC Tunnel Engineering Consultants, bl.a. kendt fra Hongkong-Zhuhai-Macau broen, og de tyske selskaber tyske Böger und Jäckle Gesellschaft Beratender Ingenieure mbH & Co. KG samt Arup Deutschland GmbH, der også arbejder på Femern-byggeriet mellem Lolland og Femern.

Fire udførende virksomheder
Anlægsarbejdet på Fehmarnsund tunnelen skal udføres af fire virksomheder.
Blandt dem er Strabag AG, bl.a. kendt for fornyelse af mange motorvejsstrækninger og renoveringen af jernbanestrækningen mellem Hamborg og Berlin.
Også Johann Bunte Bauunternehmung SE & Co. KG deltager i projektet.
Virksomheden har stor erfaring med tunnelbyggeri og var bl.a. med til at opføre den 768 meter lange jernbanetunnel Denkendorf som led i Stuttgart 21.

Herudover kan nævnes Wayss & Freytag, Depenbrock Bau GmbH, Kemna Bau Andreae GmbH & Co. KG, Yunex GmbH, Heinrich Hirdes GmbH, Boskalis Nederland BV, Ed. Züblin AG, Implenia Civil Engineering GmbH og Porr Spezialtiefbau GmbH.

Det engelske udviklingsselskab Verdion er klar med en investering på 7,5 mia. kr. i et nyt erhvervsområde ved Ringsted – iPort Zealand - der skal styrke dansk logistik, industri og erhverv når Femern Bælt-forbindelsen står færdig.

Verdion vil udvikle iPort Zealand til Danmarks førende intermodale hub på et 250 hektar stort område ved landets vigtigste øst-vest og nord-syd jernbanekorridor og tæt på motorvej E20.

iPort Zealand får en international godsterminal med omlastning af trailere, containere og veksellad mellem vej og jernbane.

Rundt om terminalen vil Verdion bygge op til 57.000 kvadratmeter til logistik, avanceret produktion, let industri og andre typer erhvervsbyggeri, bl.a. højteknologi og pharma og plads til flere tusinde nye arbejdspladser.

Femern-forbindelsens betydning
CEO i Verdion, Michael Huges, understreger Femern-forbindelsens betydning for beslutningen om milliard-investeringen i Danmark:
”iPort Zealand bliver et vigtigt nyt kraftcenter for dansk erhverv på en strategisk placering.
Femern Bælt-tunnelen vil få stor betydning i Norden og Tyskland. Den åbner nye forsyningsruter og skaber muligheder i mange brancher. Danmark skal stå stærkt, så vi kan udnytte den økonomiske vækst – fra jobs og service til told og skatteindtægter.”
”Dette nye erhvervsområde bliver en vækstmotor, der omsætter bedre infrastruktur til konkrete gevinster for både lokalområdet og hele landet. Det giver også bedre adgang til store regionale havne.”
”Med moderne godshåndtering, topmoderne byggeri, brug af jernbanegods og et stærkt fokus på ESG vil projektet skabe store positive effekter i hele Danmark.”
”Tunnelarbejdet skrider frem, og derfor skal der være klar infrastruktur på jorden, før togene begynder at køre. Vi har allerede gjort store fremskridt og har gode dialoger lokalt og nationalt. Med partnerskaber på plads står vi stærkt og er klar til at gå videre med støtte fra Ringsted Kommune,” siger CEO Michael Huges.

Indfrier potentiale
Direktør i Femern Bælt Development, Stig Rømer Winther, glæder sig over, at planerne for iPort Zealand nu er så langt fremme, at de kan offentliggøres.

”Vi har siden begyndelsen af 2025 på møder med ejeren af det pågældende areal og Ringsted Kommune været inddraget i projektet og bistået med rådgivning omkring den videre proces. Der er ingen tvivl om, at Ringsted kan blive et centralt knudepunkt for transport på såvel den øst-vest gående som nord-syd gående akse, og iPort Zealand er derfor et meget væsentligt initiativ i forhold til at udnytte potentialer i den kommende faste Femern Bælt-forbindelse,” siger Stig Rømer Winther.

Betydning for miljøet
iPortZealand skal kunne håndtere mindst 12 fuldlange godstog om dagen – alle ugens dage. Hvert tog erstatter ca. 60 langdistancelastbiler og frigør plads på vejene. Godstog udleder ca. fire gange mindre CO₂ end lastbiler, påpeger Verdion, og hvert tog kan derfor spare ca. 45 tons CO₂ i forhold til vejtransport alene.

Alle bygninger bliver opført med høje bæredygtighedsstandarder. Der fokuseres på energi- og ressourceeffektivitet, og byggeriet bliver certificeret af en internationalt anerkendt ordning.

Verdion arbejder nu sammen med lokale og nationale aktører om de detaljerede planer. iPort Zealand skal stå klar, når den nye tunnel åbner, forventeligt i 2030, oplyser Verdion.

Metropolregion Hamburg melder nu også om stigende efterspørgsel efter industriarealer på grund af forventninger til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Vi har for nylig kunnet berette om stigende efterspørgsel på industriarealer i Østholsten – altså området fra Femern og ned mod Lübeck – på grund af mange nyetableringer begrundet i forventninger til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse. Nu viser en ny analyse fra Metropolregion Hamburg, at det samme er tilfældet også syd for Lübeck helt ned til og i et vist omfang også syd for Hamborg,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Udbygning langs motorveje
Hamborg-analysen viser, at der er særlig stor efterspørgsel på industriarealer i kredsene Stormarn, Segeberg, Pinneberg og Harburg, der omkranser Hamborg og ligger henholdsvis nordøst, nord, vest og syd for den tyske metropol.

Analysen omfatter 21 kredse og byer i Hamborg, Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Meklenburg-Vorpommern og viser, at udbuddet af industriområder er svagt stigende og aktuelt udgør 622 hektar.

Det er specielt langs motorvej A 1, der går fra Puttgarden sydover via Lübeck mod Hamborg og motorvej A7, der går fra den dansk-tyske grænseovergang i Frøslev sydpå mod Hamborg, at udbygningen af erhvervsarealerne sker.

Efterspørgslen efter erhvervsgrunde i Østholsten er enorm på grund af den kommende Femern Bælt-forbindelse.

”Vi har allerede måttet sig nej til virksomheder, fordi vi ikke har flere ledige arealer,” siger direktør i Entwicklungsgesellschaft Ostholstein, EGOH (Udviklingsselskabet Østholsten), Jens Meyer til Lübecker Nachrichten.

Derfor udvides tre eksisterende erhvervsområder i Østholsten, og der etableres et helt nyt. De kommende år planlægges investeringer i erhvervsarealer på sammenlagt 57 mio. Euro (430 mio. kr.).

Investerer i fire områder
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein planlægger disse investeringer i samarbejde med områdets kommuner:

Erhvervsområdet Grube, hvor alle grunde i de første to etaper er solgt, udvides med 53.000 kvadratmeter i en samlet investering på 5,8 mio. Euro (44 mio. kr.)

Unternehmenspark Holsteinsches Schweiz, det fælles erhvervsområde for Eutin og Süsel tæt på B67 ved Eutin udvides med etape 2 på 153.000 kvadratmeter. Den samlede investering er på 22,5 mio. Euro (169 mio. kr.). Erhvervsparken rummer i dag omkring 80 virksomheder med 1.500 arbejdspladser.

Erhvervsområdet Grömitz udvides med etape 3 på 109.000 kvadratmeter, en investering på 18 mio. Euro (135 mio. kr.).

I Schashagen-Beusloe planlægges en ny erhvervspark på 14,5 hektar til en samlet investering på 11 mio. Euro (83 mio. kr.).

Vil skaffe flere arealer
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein peger på erhvervsområdet Hansebelt i Gremersdorf ved motorvej A1 som et eksempel på, hvor stor efterspørgslen på erhvervsjord er, specielt i den nordlige del af Østholsten frem mod Femern Bælt-forbindelsen.

I erhvervsparken Hansebelt er 106.000 kvadratmeter jord i øjeblikket disponibel, men EGOH forventer, at alt er solgt i løbet af foråret 2026, endnu før området overhoved er færdigudviklet, og derfor siger direktør Jens Meyer, EGOH til Lübecker Nachrichten:

”Vi bliver nødt til at skaffe flere arealer.”

Læs også

Nordtyske virksomheder rækker ud mod Danmark

Roskilde Handel & Erhverv gør klar til at høste frugterne af den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Forbindelsen åbner nye muligheder for både erhverv, turisme og uddannelse i hele Roskilde Kommune, men kun hvis vi begynder at handle nu,” siger direktør Morten Bo Berthelsen, Roskilde Handel & Erhverv.

Første skridt i en langsigtet indsats var et fællesmøde i begyndelsen af november for erhvervsdrivende, samarbejdspartnere og andre interesserede med fokus på Femern-forbindelsen og fremtiden for Roskilde-området og de muligheder, den dansk-tyske forbindelse bringer med sig.

” Byggeriet skrider hurtigt frem, og der er kun få opgaver tilbage i selve anlægsfasen. De store muligheder ligger derfor på den anden side af åbningen. Når forbindelsen står færdig, vil nye transportmønstre, samarbejder og erhvervsrelationer vokse frem, og det er her, lokalområdet skal være klar til at handle. Vores arbejde handler derfor ikke om at jagte de sidste byggeopgaver, men om at lægge grundstenene til det, der kommer bagefter. Vi skal bygge bro – ikke kun mellem lande, men mellem mennesker, virksomheder og ideer,”siger Morten Bo Berthelsen.

Samarbejde er et nøgleord
Morten Bo Berthelsen mener, at samarbejde er et nøgleord i bestræbelserne på at få størst muligt udbytte af Femern-forbindelsen, og Roskilde Handel & Erhverv vil aktivere Roskilde Kommunes medlemskab af Femern Belt Development med disse initiativer:

• skabe relationer til erhverv og uddannelse på begge sider af bæltet
• samarbejde med VisitFjordlandet om at udnytte turismepotentialet i hele Roskilde Kommune
• styrke Roskildes bymidte som attraktiv destination for nye besøgende
• skabe netværk, der åbner for både samhandel, investeringer og kompetenceudvikling.

Roskilde Handel & Erhverv har allerede nu en række konkrete initiativer som for eksempel en delegationsrejse til Lübeck for at lære af deres julehandel og en rejse til Kiel med fokus på erhverv og uddannelse.

Tid til at samle kræfterne
Femern-forbindelsen handler om langt mere end infrastruktur. Den handler om samarbejde, relationer og modet til at tænke fremad, mener Morten Bo Berthelsen.

”Hvis vi vil sikre, at Roskildeområdet får del i de muligheder, der følger, kræver det, at byrådet og erhvervslivet trækker i arbejdstøjet nu. Vi har en historisk chance for at gøre forbindelsen til mere end en tunnel – til en drivkraft for vækst, turisme, uddannelse og arbejdspladser i vores område. Jeg håber, at både byrådet og erhvervslivet vil være med til at gribe muligheden, så vi sammen kan gøre Femernforbindelsen til en aktiv del af vores lokalområdes fremtid,” siger Morten Bo Berthelsen.

De store og bærende broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’ bro mellem Lolland og Falster er nu på plads.

Med broudvidelsen, der er et væsentligt led på Ringsted-Femern Banen som en del af Femern-forbindelsen, er taget endnu et væsentligt skridt frem mod fremtidens klimavenlige togforbindelse mellem Danmark og det øvrige Europa.

Og selvom bro-udvidelsen endnu ikke er helt klar til tog, så understreger Banedanmark, at det er væsentlige milepæle, der er nået de seneste måneder:

”Nu er broens nye grundlæggende konstruktion på plads. Med en broklap på 100 tons og 11 broelementer på hver 500 tons, så tager broens udvidelse nu virkelig form, og vi har sammen med vores entreprenør haft det helt store maskineri i gang,” siger projektchef i Banedanmark, Mette Koch Sonnenborg. 

Usædvanlig og spændende opgave
Det er ikke hver dag, at man i Banedanmark bygger jernbanebroer over vand. Det har derfor været en usædvanlig og spændende opgave for projektchefen: 

”Guldborg Sund er meget lavvandet. Det har gjort det vanskeligt at sejle f.eks. præfabrikerede elementer og materialer til arbejdspladsen, for det lave vand begrænser størrelsen på de skibe, som vi kan bruge til broarbejdet. Derfor har vi bl.a. været nødt til at støbe bropillerne direkte i vandet og broelementerne på selve byggepladsen,” uddyber Mette Koch Sonnenborg. 

Det mangler Banedanmark stadig
Selvom brokonstruktionen nu står klar, så er der stadig en del arbejde, inden den nye del af broen kan tages i brug, når den dobbeltsporede jernbane over Lolland åbner. 

Mette Koch Sonnenborg siger om det videre arbejde:

Der mangler noget støbearbejde af broen, som vi forventer er færdigt i februar 2026. 

I 2026 begynder arbejdet med at anlægge selve sporet på den nye bro, ligesom at sporet på den gamle del af broen skal fornys. 

Der skal lægges nye sporskifter på Lollandssiden. 

Vi implementerer et styresystem til broklappen, som skal bygges sammen med styresystemet på den eksisterende bro. 

Herefter begynder Banedanmark at arbejde med at elektrificere og derefter digitalisere begge broer, så der i fremtiden også kan køre klimavenlige tog mellem Lolland og Falster og mellem Danmark og Europa. 

Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun en dansk-tysk forbindelse.

Tunnelen er en nøglebrik i den europæiske transportkorridor fra Nordskandinavien til Sicilien, og derfor er den et prioriteret projekt i TEN-T-forordningen (Trans-European Transport Network), der er EU´s plan for et sammenhængende effektivt og bæredygtigt europæiske transportnetværk.

”Jernbanenettet, som er en væsentlig del af Femern-forbindelsen, er et afgørende element i bestræbelserne på at flytte mest mulig godstransport fra landevej til skinner og dermed forløse det grønne potentiale i forbindelsen. Men det forudsætter, at det europæiske jernbanenet udbygges betydeligt,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development efter deltagelse i ét af panelerne på den europæiske konference ”A New Railway for a New Europe” i Bruxelles.

Sverige er udfordret
På konferencen stod det klar, at jernbanen har store muligheder, men også store udfordringer, og at ikke mindst Sverige er presset.

”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Der er risiko for, at Sverige – som jo netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han bakkes op af den ordførende i Region Jönköping Län, Rachel De Basso (S), der understreger, at begrundelsen for nye svenske hovedlinjer på jernbanenettet ikke alene handler om hastighed, men også om kapacitet, robusthed og beredskab.

”Uden et sammenhængende nationalt net, inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping, Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både international konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Jernbanenettet er en flaskehals
”Flere store svenske logikstikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals. I princippet et det jo et rent svensk anliggende, men i og med vi taler om en sammenhængende og grænseoverskridende europæisk infrastruktur er det vigtigt, at vi fra både dansk og tysk side er opmærksomme på, at der er den nødvendige jernbanestruktur og tilstrækkelig med terminaler og tilslutningsveje i både Sverige, Danmark og Tyskland,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han opfordrer derfor til, at man fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker til en udbygning af jernbanenettet.

Militæret som driver
Det er ikke kun varetransport og mulighederne for en øget europæisk im- og eksport, der er begrundelsen for ønsket om et udbygget europæisk jernbanenet.

”Den nye og aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Verden og ikke mindst i Europa opfatter jeg som en driver for udbygning af jernbanenettet. Det er nødvendigt at øge militærets mobilitet, og her spiller jernbanen en vigtig rolle som transportmiddel for både materiel og mandskab,” siger Stig Rømer Winther.

I EU-programmet Connecting Europe Facility (CEF), der har som mål at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor, er afsat 51 mia. euro til målrettede transportprioriteter, heraf 17 mia. kr. øremærket til militær mobilitet med særlig vægt på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

”Derfor handler det om at komme i gang med udbygningen af jernbanenettet nu,” siger Stig Rømer Winther.

Fakta om TEN-T-forordningen
EU’s TEN-T-forordning (Trans-European Transport Network) danner grundlaget for udviklingen af et sammenhængende europæisk transportnetværk. Formålet er at sikre effektive og bæredygtige forbindelser mellem medlemslandene – på jernbane, vej, til søs og i luften.

Forordningen udpeger de vigtigste transportkorridorer i EU og fastsætter mål for, hvornår de skal være fuldt udbyggede: det centrale netværk i 2030 og den udvidede del i 2040. Samtidig stilles der krav om grøn transport, høj hastighed, bedre sammenhæng mellem transportformer og fælles standarder på tværs af landegrænser.

Femern Bælt-forbindelsen er en nøglebrik i den skandinavisk-middelhavske TEN-T-korridor, som forbinder Skandinavien med Centraleuropa. Projektet er derfor en del af EU’s prioriterede infrastruktur og modtager økonomisk støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility).

Den faste forbindelse til Tyskland via øen Femern bliver - trods en udfordret tidsplan - snart en realitet. Og samtidig med at åbningsdatoen nærmer sig stiger befolkningens opbakning til projektet, skriver Sjællandske Medier.

Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse, hvor analyseinstituttet Voxmeter for Sjællandske Nyheder i samarbejde med Sjællands Udviklingsalliance har spurgt 2.500 borgere på Sjælland til deres holdning til forbindelsen.

Præcis det samme spørgsmål blev stillet til sjællændere i 2016. Dengang var lidt over halvdelen positive eller meget positive – i dag er andelen vokset til hele 63 procent. Samtidig er de negative udsagn halveret: 11 procent var negative eller meget negative i 2016, mod kun seks procent i dag.

Nedbrudt i områder på Sjælland viser befolkningsundersøgelsen måske ikke overraskende, at opbakningen til forbindelsen er størst på Lolland-Falster. Her er mere end syv ud af ti positive overfor den nye forbindelse, mens opbakningen daler, jo længere væk man geografisk kommer fra forbindelsen, skriver Sjællandske Medier.