Femern-forbindelsen

Deutche Bahn (DB) udbyder nu anlæggelsen af jernbaneforbindelsen mellem Lübeck og Femern som tilknytning til Femern Bælt-tunnelen.
”Ved at udvide til to elektrificerede spor skabes direkte og hurtige togforbindelser mellem Hamborg, Lübeck og København til både fjern- og regionaltrafik, herunder pendlere, turister og godstransport. Når Femern Bælt-tunnelen står færdig, vil Belt-regionen blive tættere forbundet, og den europæiske jernbaneinfrastruktur vil få de nødvendige kapaciteter til at håndtere den stadigt voksende trafik gennem Europa på en bæredygtig måde,” skriver Deutsche Bahn i udbudsmaterialet, der er offentliggjort på den tyske udbudsportal Öffentliche Ausschreibungen Deutschlands.   

Omfattende udbudspakke
Deutsche Bundesbahns udbudspakke for Lübeck-Puttgarden strækningen omfatter bl.a. følgende hovedopgaver:

• Vejanlæg B207-ny
• Tilpasning/oprettelse af det sekundære vejnet inkl. lavhastighedsstrækning Großenbrode/Femern
• Drifts- og serviceveje
• Etablering, vedligeholdelse og nedlæggelse af alle nødvendige midlertidige veje og omkørsler
• Redningsveje inkl. redningspladser
• Vejafvanding
• Vejbelægning i tunnelen og fordybninger
• Trafikanlæg for driftsveje til jernbanen
• Sikkerhedsteknisk tunneludstyr ifølge RE-ING2023 med EABT 80/100
• Teknologi til driftsbygninger, kontrolteknik og udendørsanlæg
• Udstyr i overensstemmelse med RE-ING 2023
• Ingen udsugning i tunnelen
• Pumpeanlæg i tunnelen, i driftsbygningerne og i tunnelrelaterede regnvandsbassiner
• Teknologi til driftsbygninger, understationer og udendørsanlæg
• Tovejs trafikinformationsregistrering langs hele strækningen
• Trafikskiltebroer med både faste og variable trafikskilte
• Systemintegration med TLZ i Hamborg og driftsstederne AM/SM
• Teknologi for vejforløb B207 med nødopkaldssystem
• Videoovervågning udstyret ifølge TR-KISS
• Pumpeanlæg i regnvandsbassinerne på de frie strækninger
• Opdatering og færdiggørelse af sikkerhedsdokumentationen for vejtunneler i henhold til BASt’s vejledning og FBA’s standarddokumenter
• Gennemførelse af alle nødvendige tests og prøvedrift (vej) forud for ibrugtagning under opsyn af DEGES, inkl. detaljeret brandsikkerhedstest
• Instruktion og overdragelse af dokumentation for eksisterende anlæg
• Udvikling og overdragelse af O&M-koncept inkl. Instruktion

Opgaven udbydes som ”Forhandlingsprocedure med forudgående offentliggørelse af en konkurrenceindkaldelse/forhandlingsprocedure”.

Yderligere information
Se udbuddet på Öffentliche Ausschreibungen Deutschlands    

Læs også
Sådan bygges vejtilslutningen til Femern-forbindelsen

Forberedelserne til den kommende firesporede vejtilslutning til Femern-forbindelsen er nu synlig i det Nordtyske landskab

Anlæggelsen af tunnelportalen på Femern har gennem flere år har været synlig, og nu er skovrydning sat i gang som forberedelse til den kommende fire-sporede vejtilslutning til den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Ved indgangen til 2025 gør den tyske projektorganisationen DEGES - Deutsche Einheit Fernstraßenplanungs- und -bau GmbH - status over de tyske anlægsarbejder i tilknytning til Femern-forbindelsen.

DEGES operer med anlægsarbejderne på det tyske fastland og på øen Femern i tre projekter:

• Anlæggelse af vejstrækningen fra Heiligenhafen til Femernsund
• Bygning af en Femernsund-tunnel, og
• Tilslutningen i Puttgarden til Femern-tunnelen

Udbygning af B207 til firesporet motorvej
Arbejdet med at udvide den 16,3 kilometer lange vejstrækning som en del af B 207 på det tyske fastland mellem Heiligenhafen Ost frem til Femernsund er nu i gang med skovrydning og kabellægning.

Strækningen udvides til fire-sporet motorvej med nødspor, og arbejdet ventes færdigt 2027/2028, oplyser DEGES, der fastslår, at udvidelsen vil øge trafiksikkerhed og samtidig forbedre kapaciteten. Det overordnede mål er at reducere antallet af trafikpropper især i sommerens ferie- og rejseperioder.

Anlæggelse af en Femernsund-tunnel
Den nuværende tog- og vejforbindelse mellem det tyske fastland og øen Femern går over den 963 meter lange Femernsundbro, der blev taget i brug i 1963.

Undersøgelser har vist, at broen ikke kan modstå fremtidens trafikbelastning, og det er derfor på tysk side besluttet at anlægge en 1,7 kilometer lang sænketunnel med fire vejbaner og to jernbanespor.

Anlægsarbejdet er endnu ikke igangsat, men tunnelen ventes færdig til ibrugtagning i 2029 samtidig med færdiggørelsen af Femern-tunnelen.

Den fredede Femernsundbro – også kaldet ”Bøjlebroen” – skal renoveres, så den i fremtiden fortsat kan benyttes af fodgængere, cyklister og langsom trafik.

Tilslutning til Femern-tunnelen
Danmark er ansvarlig for planlægning, byggeri, finansiering og drift af den faste Femern Bælt-forbindelse samt udbygning af den danske tilslutning.

Den tyske projektorganisation DEGES yder støtte til anlæggelsen af de to tunnelrør vil vejtrafik på tysk område, hvor arbejdet med byggeriet af tunnelportalen i Puttgarden blev indledt i 2021.

Arbejdet med tilslutning til Femern-tunnelen i Puttgarden ventes færdig samtidig med ibrugtagning af Femern-tunnelen i 2029, oplyser DEGES.

Læs også
Deutsche Bahn klar med omfattende jernbaneudbud

Året var præget af mange aktiviteter, tiltag og initiativer som udløber af Femern-forbindelsen. Her er en oversigt:

17. januar: Byggeriet af den nye Storstrømsbro markerer en milepæl, da broen bliver landfast med både Masnedø og Falster.

23. januar: Erhvervsorganisationen IHK zu Lübeck sender fra sin nytårskur en venlig hilsen til Femern-projektet: ”Vores økonomi i Hansebelt-regionen er stærk, stemningen hos os er bedre end i andre regioner. Vi har de største chancer for at blive en vækst-region i Nordeuropa,” siger organisationens præsident, Hagen Goldbeck.

7. februar: En opgørelse fra Femern A/S viser, at 225 virksomheder i Region Sjælland ud af i alt 520 har løst opgaver på Femern-projektet. De øvrige danske virksomheder kommer fra Region Hovedstaden (128), Region Syddanmark (89), Midtjylland (50) og Nordjylland (28).

22. februar: Af de 470 lærlingeårsværk, der er aftalt mellem bygherren Femern A/S og Femern Link Contractors (FLC), er 162 allerede gennemført. På hele byggeprojektet skal totalt uddannes 500 lærlingeårsværk.

11. marts: Femern A/S sætter gang i etableringen af det nye udsigtspunkt – Pilen - ved byggepladsen i Rødbyhavn. Pilen åbnes for publikum i foråret 2025.

14. marts: Banedanmark indleder færdiggørelsen af den sidste del af Ringsted-Femern Banen, strækningen fra Nykøbing Falster til Rødbyhavn. Det er en strækning på 32 kilometer med dobbeltspor, der anlægges af 124.000 meter skinner, 58.000 kubikmeter skærver, 100.000 sveller og 18 sporskifter.

10. april: Region Sjælland lancerer en ny udviklingsstrategi, der på baggrund af Femern Bælt-forbindelsen sætter en ambitiøs og bæredygtig retning for regionen de kommende 10 år og lægger op til partnerskaber og indsatser, der skal gøre regionen mere grøn, attraktiv og internationalt orienteret.

17. april: Efter næsten tre års arbejde afslutter det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors udgravningen af den 18 kilometer lange rende til Femern Bælt-tunnelen. I alt er udgravet omkring 15 mio. kubikmeter materiale fra havbunden.

24. april: Kristendemokraterne (CDU) i byrådet i Lübeck ser efter et besøg i Rødbyhavn store muligheder i Femern-projektet for Lübeck og vil med en række initiativer sætte skub i udnyttelsen af udviklingspotentialerne.

7. maj: Endnu en milepæl markeres på Femern-projektet, da det første af i alt 89 tunnelelementer er færdigstøbt.

12. juni: Region Sjælland og delstaten Slesvig-Holsten offentliggør en handleplan med en række fælles indsatser, der skal styrke det dansk-tyske samarbejde hen over Femern Bælt.

17. juni: Endnu en historisk dag på Femern-projektet, da Kong Frederik X indvier det første af de i alt 89 tunnelelementer, der skal blive til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

1.juli: Roskilde Universitet (RUC) og Christian Albrechts Universität zu Kiel lancerer en to-årig masteruddannelse, ”Double master´s degree in Business Administration”.
De studerende gennemfører uddannelsen dels i Roskilde, dels i Kiel og skriver projekter med andre studerende fra begge universiteter.

16. juli: EU´s medlemslande godkender Europa-Kommissionens indstilling om støttemidler til europæiske infrastrukturprojekter. Danmark modtager 1,5 mia. kr., heraf 1,2 mia. kr. til Femern-projektet.

21. august: Landdistriktsminister Morten Dahlin (V) overbringer Lolland en god nyhed: Regeringen ser i et kommende landdistriktsudspil positivt på aktivering af det nye forland ved Rødbyhavn, der er opstået af opgravet materiale fra tunnelrenden til Femern-projektet. Udenlandske investorer og ejendomsudviklere har vist stor interesse for at investere millionbeløb i udvikling af området til turismeformål. Hidtil har den eksisterende strandbeskyttelseslinje være en hindring, men nu åbnes for en ændring af planloven, så det nye forland kan bebygges.

1.oktober: Med en ny struktur og målrettet indsats rykker de danske og tyske partnere i Femern Bælt Komitéen tættere sammen for at sikre fremdriften i arbejdet med at skabe en fælles grænseoverskridende Femern Bælt Region. Den dansk-tyske komité blev stiftet i 2009 og har siden arbejdet med en række temaer af fælles interesse indenfor erhvervsliv, uddannelse og kultur.

3. oktober: Sund & Bælt inviterer potentielle operatører til markedsdialog om overtagelsen af tunnelelement-fabrikken i Rødbyhavn og dens fortsatte drift efter 2029, hvor Femern-forbindelsen åbnes.

4. oktober: Sparekassen Sjælland-Fyn og energi- og fibernetkoncernen Andel går sammen om at etablere en ny fond, som skal drive indsatser, partnerskaber og projekter til gavn for udviklingen i Region Sjælland. De to partnere indskyder hver fem mio. kr. i fonden, der får navnet ”Udviklingsfonden Sjælland”.

10. oktober: Med en placering på havbunden med få centimeters nøjagtighed står den nye Storstrømsbro´s vartegn – den 102 meter høje pylon – færdig. Pylonen, der vejer ca. 32.000 tons, hviler på et 34X42 meter stort fundament.

10. oktober: ”Rødbyhavn kan blive centrum for Danmarks grønne omstilling,” udtaler kommunaldirektør Thomas Knudsen, Lolland Kommune med henvisning til planerne om at etablere et stort erhvervsområde i tilknytning til den permanente tunnelfabrik i Rødbyhavn.

16. oktober: Det første af i alt 10 specialelementer til Femern Bælt-tunnelen er færdigstøbt.

28. oktober: 10 mio. tyskere har planer om ferie på Sjælland, Lolland-Falster og Møn indenfor de næste 3 år, fastslår en analyse foretaget af turismealliancen SMA-Z (Strategic Marketing Alliance – Zealand). Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at de tyske turisters lyst til at besøge Østdanmark øges yderligere, når Femern Bælt-tunnelen åbnes i 2029.

30. oktober: Den nordligste tyske delstat, Slesvig-Holsten med omkring 3. mio. indbyggere, øger sit fokus på det østlige Danmark i en 100 sider lang ”Danmarksstrategi”, der har fokus på de muligheder, Femern-forbindelsen skaber.

11. november: Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen driver jobvæksten på Lolland med en vægt, der placerer Lolland Kommune som nummer to på listen over danske kommuner med den højeste fremgang i beskæftigelsen det seneste år. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik i en særkørsel fortager for Dansk Erhverv.

12. november: Erhvervsministeriet er klar til at indgå i et samarbejde med lokale aktører om at skabe et nyt stort erhvervsområde på Lolland i tilknytning til tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn. Det fastslår erhvervsminister Morten Bødskov i forbindelse med et besøg på Femern-projektet.

12. november: Femern Bælt-projektet tester som det første anlægsbyggeri brugen af fremtidens CO2-reducerede beton til byggerier af megaprojekter. Teststøbningen udføres af Femern Link Contractors (FLC).

18. november: Forventningerne til Femern Bælt-forbindelsen er store i Kreis Ostholstein, og optimismen underbygges af en stribe virksomhedsetableringer og anlæggelse af nye erhvervsområder, skriver Lübecker Nachrichten. ”Femern Bælt-forbindelsen vil forandre Ostholstein. Arbejdsmarkedseksperter forventer et boom i jobmulighederne takket være det store projekt,” fastslår avisen.

10. december: Region Sjælland bringer yderligere to stationer, Køge og Rødby, i spil som stationer, hvor de internationale tog mellem København og Hamborg skal standse i Danmark efter åbning af Femern Bælt-forbindelsen. I forvejen er Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved og Ringsted inde i billedet. 

17. december: Lolland-Falster er klar til at spille en central rolle i Danmarks erhvervsmæssige fremtid med etableringen af en 1.000 hektar stor industripark ved Rødbyhavn på Lolland og melder sig som kandidat til én af de fem industriparker, som forligskredsen bag Rød løber ordningen skal udpege i 2025 med henblik på at sikre dansk konkurrenceevne, vækst og arbejdspladser.

Læs også:

2024 blev forrygende - 2025 kan blive endnu større

Region Sjælland ønsker også at bringe Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station,  i spil

Hvor skal fremtidens internationale tog gøre holdt i Region Sjælland?

Der er lagt op til kun ét stop i regionen for de internationale togforbindelser mellem Hamborg og København, og kommunerne på Sjælland (KKR Sjælland) peger på disse fire muligheder: Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, og Ringsted.

Nu bringer Region Sjælland også Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station, i spil.

Det oplyser formanden for Region Sjællands udvalg for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, Christian Wedell-Neergaard (KF), efter et møde i udvalget 10. december.

Analyserer potentialer og barrierer
Region Sjælland igangsætter nu sammen med Kommunesamarbejdet Sjælland en analyse, der skal danne grundlaget for, hvilken station de foreslår som fremtidens stop på den internationale linje.

Formålet med analysen er overordnet at analysere potentialer og barrierer ved mulige stop for

fjerntogsforbindelse over Femern mellem Hamborg og København. Både for at skabe bedst

mulig adgang for arbejdstagere, arbejdsgivere, uddannelsessøgende, pendlere, turister samt for

andre rejsende. Alle med afsæt i potentielle pendlingsoplande til og fra rejsemål i Sjælland og

øerne samt Schleswig-Holstein.

Region Sjælland har opsat disse kriterier for analysen:

• Fælles regional betydning
Vurderingen af de forskellige scenarier skal forholde sig til den bedst mulige løsning for

regionen som en samlet geografi. Det betyder f.eks., at der ved hvert scenarie både skal

kigges på betydningen for de konkrete stationer, der får stop på fjernbetjeningen, men

også på hvilke rejsemuligheder, det giver for de øvrige byer og opland samt Slesvig-

Holsten.

• Vækst og udvikling
Scenarierne skal vurderes i forhold til arbejdskraftpotentialet. Desuden skal

potentialerne for bosætning, turisme, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv

undersøges.

• Pendling og tilgængelighed
Scenarierne skal vægtes i forhold til det forventede passagertal og trafikal efterspørgsel

for de mulige stop. Herunder skal de forventede ændringer i rejse- og pendlingsmønstre

til og fra hovedstaden også indgå samt oplandets pendlingspotentiale med estimerede

rejsetid. Endelig skal samspillet med den øvrige regionale trafik også kortlægges.

Scenarier skal suppleres af konkrete cases for pendlingseffekter og rejsetid.

• Samfundsøkonomi
Den samfundsøkonomiske effekt skal vurderes for hvert scenarie, herunder bl.a. af

rejsetids-besparelser og forbedrede pendlingsmuligheder

.• Miljø og grøn omstilling
Der skal for hvert scenarie vurderes overflytningspotentiale fra bil til tog, herunder de

mulige emissionsreduktioner som følge af overflytningspotentialet.

• Modenhed af projektet
Hvert scenarie vil blive vægtet efter kapaciteten på station og spor, og evt. behov for an-

lægsinvesteringer - herunder adgang og parkeringsmuligheder. Fremtidige planer og

projekter, der kan have betydning for rejsemønstre og opland vil indgå i vægtningen,

men vil ligeledes blive vurderet i forhold til modenhed - både graden af konkretisering og

realisering.

Resultat i juni 2025
Analysen af fremtidens stop i Region Sjælland for tog mellem Hamborg og København ventes klar i juni 2025, og den skal foretages af eksterne konsulenter.

CDU (Den Kristlig-Demokratiske Union) er utilfredse med tempoet i byggeriet af den tyske del af Femern Bælt-forbindelsen.

Partiet lægger nu pres på for at sikre, at de tyske jernbane- og motorvejstilslutninger til Femern-forbindelsen bliver klar til åbningen i 2029.

Det sker efter et møde i Hamborg med deltagelse af partiets politiske ordførere i de nordtyske delstater og to af partiets Forbundsdagsmedlemmer, Enak Ferlemann og Dr. Christoph Ploß, med det formål at fastlægge CDUs trafikpolitiske prioriteter for de næste fem år.

En vigtig vækstmotor
Efter mødet udtaler Ole Plambek, næstformand for CDU-Fraktionen i Slesvig-Holstens Landdag i en pressemeddelelse:

”Det er uacceptabelt, at mens vores danske naboer i 2029 åbner Femern Bælt-forbindelsen, er byggeriet på tysk side ikke tilstrækkeligt fremskredent til at sikre en gnidningsløs fortsættelse på tysk jord. Denne trafikale forbindelse er en vigtig vækstmotor for vores økonomi og skal færdiggøres hurtigst muligt," siger Ole Plambek.

Ønsker tilsagn fra ny regering
Enak Ferlemann, medlem af CDU/CSU's Bundestagsfraktion og medlem af Transportudvalget, Niedersachsen, siger:
”Færdiggørelsen af Femern Bælt-tunnelen i 2029 kræver et effektivt motorvejsnet i det nordlige Tyskland. Til alle disse vigtige trafikprojekter kræves der et klart tilsagn fra den nye regering, da fremtidige investeringer er afgørende for Tysklands økonomiske attraktivitet og konkurrenceevne."

Skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland
På Hamborg-mødet beskæftigede CDU-repræsentanterne sig også med den tyske sagsbehandling af infrastrukturprojekter, og Richard Seelmaecker, trafikpolitisk ordfører for CDU-Fraktionen, udtalte efter mødet:

"For CDU er det afgørende, at den statslige trafikplan hurtigt og fuldt ud bliver gennemført. Dette kræver ikke blot nødvendige investeringer, men også en ændring af beslutnings- og gennemførelsesprocesserne for infrastrukturprojekter i Tyskland. Vi ønsker ikke, at vigtige projekter gang på gang forsinkes med flere år på grund af retssager og langvarige procedurer, hvilket fører til eksploderende omkostninger og skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland. Vi ønsker at reformere retten til gruppesøgsmål og give Forbundsdagen større beslutningskompetence i sager af overordnet interesse. Vi vil sikre, at fremtidige projekter kan planlægges og gennemføres hurtigere, bedre og mere retssikkert. Mange trafikprojekter i Nordtyskland vil drage stor fordel af dette," udtalte Richard Seelmaecker.

Forventningerne til Femern Bælt-forbindelsen er store i Kreis Ostholstein, og optimismen underbygges af en stribe virksomhedsetableringer og anlæggelse af nye erhvervsområder.

”Femern Bælt-tunnelen vil forandre Ostholstein. Arbejdsmarkedseksperter forventer et boom i jobmulighederne takket være det store projekt. Regionen vil blive en central del af en ny logistikkorridor i Nordeuropa,” skriver dagbladet Lübecker Nachrichten.

Mens Ostholsteins økonomi i dag drives af turisme og sundhedssektoren, baner Femern-forbindelsen vejen for nye erhvervsmuligheder indenfor logistik, serviceydelser og højteknologi i det nordtyske område.

Avisens netudgave, LN Online, skriver, at området mellem Hamborg og Femern bliver stadig mere interessant for erhvervslivet, og at Femern Bælt-tunnelen kommer til at virke som en motor for jobskabelse og innovation.

Nye positive tyske toner
På spørgsmålet om, hvorvidt Ostholstein kan udnytte potentialet i Femern-forbindelsen, svarer både virksomheder og økonomiske eksperter: ”Ja”, skriver Lübecker Nachrichten på basis af interviews med bl.a. Egoh - Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (Udviklingsselskabet Østholsten) og erhvervsorganisationen Hansebelt e.V.

”Femern Bælt-tunnelen gør Ostholstein mere attraktiv som trafikknudepunkt for investeringer,” siger Sandra Belka, Egoh, og hun bakkes op af Astrid Bednarski, bestyrelsesformand i HanseBelt e.V.

I en kommentar til de tyske forventninger siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Bælt Development:

”Jeg glæder mig over de positive tyske toner. Det understreger det holdningsskift, vi har oplevet i Nordtyske de seneste år. Mediebilledet var tidligere var præget af modstand og negativ indstilling til Femern-projektet fra en lille, men højtråbende befolkningsgruppe, der dominerede scenen, mens erhvervslivet forholdt sig passiv. Nu hører vi ikke meget fra modstanderne, men til gengæld har erhvervslivet og dets organisationer – som det også fremgår af artiklen i Lübecker Nachrichten – kastet sig aktivt ind i at tale mulighederne i Femern-forbindelsen op, og erhvervslivets forventninger og optimisme dokumenteres af de investeringer, der allerede foretages og er på vej på den tyske side af Femern Bælt,” siger Stig Rømer Winther.

Flytter fra Sverige til Nordtyskland
Som et eksempel på udviklingen i Ostholstein nævner Lübecker Nachrichten den Hannover-baserede virksomhed Delticom, der er Europas største dæksælger med flere end 17 mio. kunder. Virksomheden har flyttet sin base fra Sverige til Ostholstein i det nye erhvervsområde Unternehmenspark im HanseBelt, hvor et 2,8 hektar stort logistikcenter forventer at beskæftige 100 medarbejdere.

Unternehmenspark im HanseBelt (Erhvervspark Hansebelt) på 150.000 kvadratmeter ligger ved byen Jahnsdorf direkte ud til motorvejen A1, og parken udvides med yderligere 17 ha, der ventes klar til at regionale virksomheder kan rykke ind inden årets udgang.

Yderligere et logistikcenter til 32 mio. Euro er under opførelse i Lensahn. Det omfatter 22.000 kvadratmeter lager- og kontorarealer, og halvdelen er udlejet inden det er taget i brug.

Begge centre er opført af den tyske investor E-Gruppen, der har videresolgt centeret i

Unternehmenspark im HanseBelt til det svenske selskab Catella, og centeret i Lenahn er videresolgt til Garbe, der ejer flere erhvervsejendomme i hele Tyskland. Garbe er interesseret i Ostholstein på grund af den kommende tunnel.

”Vi er overbeviste om, at baglandet til tunnelen vil få gavn af projektet. Derfor har vi investeret tidligt i denne lokation,” siger direktør Philipp Daum, Gabe til Lübecker Nachrichten.

Flere erhvervsområder er på vej
Sandra Belka, Egoh - Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (Udviklingsselskabet Østholsten) bekræfter, at der samarbejdes med kommunerne om at etablere flere nye erhvervsarealer i hele regionen.

En udvidelse af erhvervsområdet Beusloe i Schashagen Kommune er i planlægningsfasen. I samarbejde med Eutin og Süsel arbejdes med udvidelse af virksomhedsparken Holsteinische Schweiz, hvor allerede 1.000 personer arbejder. Der forventes byggetilladelse for et 18 ha stort område i midten af 2026.

Lübecker Nachrichten ser det som en udfordring for Ostholstein, at der på trods af udvidelserne fortsat mangler erhvervsarealer langs motorvej A1 og den kommende jernbaneforbindelse.

”Det kan begrænse udnyttelsen af de muligheder, der opstår. I værste fald risikerer man, at virksomheder flytter til Danmark,” skriver avisen.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen driver jobvæksten på Lolland med en vægt, der placerer Lolland Kommune som nummer to på listen over danske kommuner med den højeste fremgang i beskæftigelsen det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik i en særkørsel foretaget for Dansk Erhverv.

Danmark har samlet set det seneste år – fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024 – haft en jobvækst på 32.800 lønmodtagere.

Fremgangen er sket i en periode, hvor det var frygtet, at beskæftigelsen ville falde, konstaterer Dansk Erhverv.

Novo og Femern sætter aftryk
Målt i procent er Gladsaxe den kommune i landet, der med 10 procent har haft den første fremgang i beskæftigelsen blandt lønmodtagere.

På de næste pladser følger Lolland med 8 procent og Kalundborg med 5 procent.

Novo Nordisk sætter sit tydelige aftryk på beskæftigelsesudviklingen i Gladsaxe og Kalundborg kommuner, mens fremgangen på Lolland kan tilskrives Femern-projektet.

1.300 flere i beskæftigelse på Lolland
Målt i tal er det Københavns Kommune, der kan notere den største stigning i beskæftigelsen det seneste år.

Her er fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen på 10.700 personer.

På de efterfølgende pladser kommer Gladsaxe med 4.700 og Aarhus med 3.600 personer.

På Lolland er beskæftigelsen steget med 1.300 personer – eller 8 procent - i perioden fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024, viser tallene i Dansk Erhvervs særkørsel foretaget af Danmarks Statistik.

10 mio. tyskere har Sjælland, Lolland-Falster & Møn på radaren til en ferie indenfor de næste 3 år, fastslår en analyse foretaget af turismealliancen SMA-Z.

Undersøgelsen dokumenterer også, at de tyske turisters lyst til at besøge Østdanmark øges markant, når Femern Bælt-tunnelen åbner, skriver Business LF i en pressemeddelelse.

For 52% af de rejselystne tyskere øger tunnelen sandsynligheden for et besøg i Østdanmark.

Det betyder at flere end 5 mio. tyskere finder det mere sandsynligt at rejse til Sjælland, Lolland-Falster & Møn, når Femern Bælt-tunnelen åbner i 2029.

500.000 flere overnatninger
Det er især den kortere rejsetid og nemme adgang, der gør det endnu mere attraktivt for tyskerne at tage på ferie på Lolland-Falster.

Samtidig peger turismeøkonomiske beregninger på, at antallet af internationale overnatninger i Region Sjælland vil stige med mere end 500.000, alene på grund af den øgede tilgængelighed, når Femern Bælt-tunnelen åbner i 2029. Beregningerne stammer fra en analyse foretaget af HBS Economics, der ikke tager højde for de turismefremmende aktiviteter, der bygger oven på den nemme adgang til Danmark.

Øget tysk turisme skal tænkes ind
Lindy Kjøller, der er destinationschef i Visit Lolland-Falster og projektchef for SMA-Z, er glad for analysen, og henviser til, at Femern Bælt-tunnelen vil ændre hele turistbranchens selvopfattelse på den østlige side af Storebælt.

”I mange år har vi på Sjælland, Lolland-Falster og Møn været vant til at tænke den danske gæst først, fordi det er dem, vi har flest af. Men om få år kan det billede være vendt helt på hovedet, og så er det altså de tyske turister, der fylder feriehusene og hotelsengene. Det stiller nye krav til vores modtagerapparat,” siger Lindy Kjøller.

Det betyder, at turismevirksomhederne skal indtænke tysktalende personale, skiltning og hjemmesider på tysk. Faktisk svarer 46 pct. af de adspurgte tyske turister, at det er vigtigt for dem, at personalet forstår og taler tysk, og 55 pct. angiver, at de foretrækker brochurer, kort og guides på deres modersmål.

Begge undersøgelser er de første, som tydeliggør turismepotentialet i forbindelse med Femern Bælt-tunnelen.

Godt nyt for turismen
At tyskernes interesse for Østdanmark allerede kan vise sig inden for de kommende 3 år, hvor 10 mio. tyske turister kan finde vej til Sjælland, Lolland-Falster og Møn, er godt nyt for turismen, men giver to helt konkrete udfordringer.

”Overnatningskapacitet og kvalificeret arbejdskraft er de største barrierer for vækst. Femern Bælt-tunnelen kan ende med at løse vores udfordringer med arbejdskraft, fordi vi pludselig kan tiltrække medarbejdere fra et meget større opland. Men tunnelen åbner også op for helt nye kundegrupper fra de nordtyske storbyer, som foretrækker at overnatte på hotel, og dem har vi for få af,” siger Lindy Kjøller.

43 pct. af respondenterne fra Berlin angiver, at det er sandsynligt, at de vil rejse til Sjælland og Lolland-Falster. Men selvom storbyrotterne ofte foretrækker at gå til ro på et hotelværelse, så foregår langt størstedelen af de tyske overnatninger i danske feriehuse. Og dem er der også mangel på.

Fakta om Strategic Marketing Alliance – Zealand
Strategic Marketing Alliance – Zealand (SMA-Z) er en ny, unik alliance, der har til formål at styrke turismen på Sjælland, Lolland-Falster og Møn og det strategiske samarbejde om analyse, markedsføring og udvikling mellem de fem destinationer uden for København; Visit Sydsjælland og Møn, VisitFjordlandet, VisitNordsjælland, Destination Sjælland og Visit Lolland-Falster. Derudover indgår VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Erhvervshus Sjælland og erhvervshus Hovedstaden i projektet.

Visionen er, at Sjælland, Lolland-Falster og Møn som turismeområde skal stå stærkest muligt, når den faste Femern Bælt-tunnel åbner i 2029. Det skal ske gennem en fælles koordineret markedsføringsindsats og kernefortælling.

Projektet sigter efter at øge antallet af udenlandske turister, særligt de tyske, og der skal skabes et mere bæredygtigt turismeerhverv på Sjælland, Lolland-Falster og Møn gennem bedre udnyttelse af kapaciteten i en større del af året og gennem skærpelse af turismeproduktets miljømæssige bæredygtighed og appel over for især tyske, miljøorienterede rejsende.

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Byggeriet af gigant-projektet Femern-tunnelen kræver en række specialbyggede maskiner og fartøjer.
Ét af de vigtigste er nu ankommet til byggepladsen ved Rødbyhavn efter en længere rejse fra værftet Crist i Gdynia i Polen. Den såkaldte Immersion Pontoon er faktisk ikke ét, men to fartøjer, der kan samles og skilles ad, oplyser Sund&Bælt.

”Badevinger” til tunnelelementerne
Ivy 1 og Ivy 2, som fartøjerne er døbt, er specialdesignede til at holde Femern Bælt-tunnelens elementer oppe under udsejlingen fra arbejdshavnen. Når de 217 meter lange elementer kommer ud af fabrikken, er de lette nok til at flyde, men før nedsænkningen bliver der tilføjet flere tusinde ton yderligere ballastbeton. Det gør elementerne tunge nok til, at de kan nedsænkes i den udgravede tunnelrende på havets bund. Herfra holdes tunnelelementet kun oppe ved hjælp af de to Immersion Pontoons, der fungerer som en slags badevinger til tunnelelementet.

Når det gælder standardelementerne, vil Ivy 1 og Ivy 2 bære hver sin ende af tunnelelementet. Specialelementerne, der er væsentligt kortere, bæres med de to fartøjer koblet sammen.

Kontrollerer nedsænkningsprocessen
Immersion Pontoon er ikke kun bygget til at holde elementerne oppe, men også til at kontrollere nedsænkningsprocessen. Ombord på fartøjet er der spil med over 200 kilometer stålwire, og det kontrolrum, hvorfra selve nedsænkningen kan styres.

”Det kræver en rolig hånd og noget særdeles avanceret udstyr at nedsænke tunnelelementerne med den præcision, som vi sigter efter. Derfor er vores Immersion Pontoon specialbygget til formålet”, siger Baris Nacar, Construction Marine Manager på Femern Bælt-projektet.

I den kommende tid skal fartøjet have monteret yderligere teknisk udstyr, og så skal det grundigt afprøves til søs, før nedsænkningen af det første tunnelelement kan gå i gang.

Banedanmark etablerer i alt 22 nye vandhuller på Lolland i forbindelse med etableringen af Ringsted-Femern Banen. 

”Det er min ambition, at der altid skal tænkes biodiversitet ind, når vi renoverer eller laver ny infrastruktur. De nye vandhuller på Lolland vil give planter og dyr et godt udgangspunkt for at trives og sprede sig, og samtidig er vandhullerne tænkt sammen med den øvrige natur og faunapassagerne i området,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Dertil bliver fem vandhuller oprenset, hvilket betyder, at vegetationen beskæres, så vandoverfladen igen er fri, og de såkaldte brinker rettes til, så vandhullet er mere tilgængeligt for visse dyr.

”Vi er rigtig glade for, at vi med vandhullerne kan give dyre- og planteliv bedre mulighed for fremover at udfolde sig langs jernbanen. Når vi bygger fremtidens direkte jernbaneforbindelse til resten af Europa, er det uundgåeligt, at vi påvirker den omkringliggende natur.  Den nye, dobbeltsporede jernbane kan have en såkaldt barriereeffekt i naturen, og derfor er det vigtigt, at vi får etableret nogle nye åndehuller for naturen og dyrelivet,” siger Ditte Berg Nielsen, der er projekteringsleder ved Areal og Miljø i Banedanmark.

Især for padder
Vandhullerne bliver designet ud fra et nøje gennemtænkt 3D-design. Det enkelte vandhul bliver maksimalt 500 m2, omkring 1,5-2 m. dybt, og brinkerne bliver lavet relativt flade. 

Og det er der en helt bestemt grund til.

”Vandhullerne skal forbedre levevilkårene omkring Ringsted-Femern Banen for især padder såsom springfrøer, stor vandsalamander og spidssnudede frøer. De er særligt afhængige af vandhullerne, når de skal yngle, og derfor er de etableret med øje for paddernes behov,” siger Ditte Berg Nielsen, som fortsætter: 

”Vi har så vidt muligt placeret vandhullerne ud fra vores padderør, så de styrker passagen og hjælper padderne sikkert under sporet. På den måde forbedres sammenhængen mellem paddebestande på hver side af jernbanen.”

Banedanmark etablerer og oprenser i alt 40 vandhuller i forbindelse med Ringsted-Femern Banen.