Femern-projektet

Onsdag 6. maj blev det første af 89 betonelementer til Femern Bælt-tunnelen efter en flere dage lang operation lagt i den gravede rende på havbunden ud for Rødbyhavn. 

Den historiske begivenhed begyndte mandag den 4. maj om aftenen, hvor fem slæbebåde og et særligt nedsænkningsfartøj transporterede tunnelelementet fra fabrikken ved Rødbyhavn til nedsænkningspunktet ud for den kommende nedkørsel til tunnelen.

Tirsdag den 5. maj klokken 12.00 begyndte selve nedsænkningen, og godt 14 timer senere var det første tunnelelement placeret præcist i tunnelrenden foran tunnelportalen ved Rødbyhavn, oplyser Sund & Bælt.
Herefter gik arbejdet i gang med at koble elementet til portalen ved hjælp af en hydraulisk arm. Elementets position blev endelig bekræftet ved en præcis lasermåling gennem tunnelen. Torsdag formiddag var det første tunnelelement dermed officielt på plads på havbunden.

En afgørende eksamen
Det næste skridt for entreprenørerne er at afkoble nedsænkningsfartøjet IVY og fastlåse elementet på havbunden ved at tilføre grus og skærver på siderne for at sikre, at elementet ikke kan bevæge sig i tunnelrenden.

”Vi er både glade og lettede. Vores teknologi, vores udstyr og vores entreprenører har bestået en afgørende eksamen og gjort noget, som ingen har gjort før. Det er en meget stor dag for projektet, for Danmark og Tyskland og Europa,” sagde Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt efter den vellykkede operation.

I de kommende år vil elementerne blive nedsænket ét efter ét og koblet sammen i en udgravet rende i havbunden op til 40 meter under havoverfladen. Med sine 18 kilometer bliver Femern Bælt-tunnelen uden sammenligning den længste sænketunnel i verden.

Vigtig for Europa
Femern Bælt-forbindelsen er en vigtig del af fremtidens europæiske transportnetværk, der skal styrke samhandlen, mobiliteten og sikkerheden i Europa. Femern Bælt-tunnelen er udnævnt til et prioritetsprojekt af EU-kommissionen, der har tildelt projektet over 10 mia. kroner i anlægsstøtte.

”Nedsænkningen af det første tunnelelement er en historisk bedrift. Verden følger med, og I viser europæisk ingeniørkunst og byggeri fra dets allerbedste side. Tunnelen vil binde regioner tættere sammen og skabe ny dynamik mellem Malmø, København, Hamburg og videre ud i Europa. EU-Kommissionen vil fortsat støtte dette projektet hele vejen,” udtaler EUs transportkommissær, Apostolos Tzitzikostas.
 

Mandag 4. maj blev dagen, hvor det første af 89 betonelementer, som kommer til at udgøre den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland, blev sejlet ud til nedsænkningspunktet ud for kysten ved Rødbyhavn på Lolland.

Det 217 meter lange og 73.500 tons tunge betonelement forlod tunnelfabrikkens arbejdshavn klokken 21:00 og indledte den godt to kilometer lange rejse til nedsænkningspunktet ud for den kommende nedkørsel til tunnelen.

Tunnelelementet indeholder de fire rør, der i fremtiden skal huse motorvejen og jernbanen og et servicerør til tekniske installationer.

En kompleks manøvre

Tunnel-elementet blev transporteret ved hjælp af fem slæbebåde og et specialfartøj bygget til at nedsænke elementet på havbunden.

Elementet er forsejlet i begge ender og fyldt med luft, men da vejbanerørene er tungere end jernbanerørene, er elementet ikke naturligt balanceret. Derfor er det yderste jernbanerør udstyret med midlertidige vandkamre, der sikrer, at elementet ligger helt vandret under nedsænkningen.

”Det er en meget kompleks manøvre, som aldrig er gjort før i denne skala. Elementerne på Femern Bælt-tunnelen er både bredere, tungere og længere end dem, der blev brugt til at bygge Øresundsforbindelsen, og vi kommer til at arbejde på væsentligt dybere vand,” forklarer Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.

Meget lille margin for fejl
Tunnelelementet kommer til at ligge i en 18 kilometer lang rende i havbunden mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Før nedsænkningen er der lagt et underlag af skærver i tunnelrenden, der sikrer, at elementet ligger i den rigtige position.

”Det er en stor opgave med meget lille margin for fejl. Vi skal nedsænke et element, der er lige så langt som to fodboldbaner inden for ganske få millimeter. Det stiller store krav til udstyret og vores entreprenør, og derfor har de forberedt sig på opgaven i lang tid,” siger Lasse Vester.

Transporten af elementet og selve nedsænkning ventes at vare flere dage. Når elementet er koblet til tunnelportalen, er næste skridt at lægge grus og skærver langs siderne af elementet for at holde det på plads i tunnelrenden.

Specialfartøjet IVY har bestået de sidste prøver og er nu godkendt af Søfartsstyrelsen til at nedsænke de enorme tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen. Dermed kan tunnelkonsortiet FLC gå i gang med forberedelserne til at sænke det første tunnelelement på plads i tunnelrenden ud for Lollands kyst i dette forår, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

IVY består i virkeligheden af to fartøjer 1&2, der kan kobles sammen og gribe fat om tunnelelementet. Fartøjet er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil. De skal bruges til at nedsænke de 217 meter lange tunnelelementer på op til 40 meters dybde med maksimal præcision.

”Vi er klar til nedsænkningen”
”IVY er et unikt fartøj, som er udviklet udelukkende til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Fartøjets opgave er kompleks, så det har været nødvendigt med en lang række tests for at sikre, at det lever op til de høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav fra både os og myndighederne. Nu er godkendelsen på plads, og vi er klar til nedsænkningen,” siger Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt, der er bygherre på den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland.

Tunnelrenden klar
Sideløbende med de mange tests af IVY 1&2 har FLC forberedt den første del af tunnelrenden ud for tunnelportalen ved Rødbyhavn.

Det omfatter blandt andet oprensning og udlægning af et jævnt lag af skærver, der sikrer, at bunden af renden er helt plan.

I løbet af april vil IVY med tunnelelementet spændt fast under sig blive bragt til kaj i arbejdshavnen ved tunnelfabrikken.
Her skal der tilføjes ballastbeton i elementet, så det bliver tungt nok til at synke. IVY vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden og nedsænke det i en kontrolleret og præcis manøvre.

En svær operation
“IVY har nu bestået alle prøver, og vi ser frem til, at FLC kan begynde nedsænkningen af det første tunnelelement her til foråret. Det bliver en svær operation, som vi skal gennemføre yderligere 88 gange, indtil alle elementer er på plads,” Lasse Vester.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er mindst to år forsinket.

Sund & Bælt opdaterer projektets tidsplan, efter de første tunnelelementer er nedsænket.

Entreprenørkonsortiet FLC afprøver i disse dage det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bælt-forbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Første del bestået
IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig.

Den første del af prøverne er allerede bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte som nu med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.

I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.

Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.

Tæt på at være i mål
”IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer. Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret,” siger Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.            

Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision, oplyser Sund & Bælt.

Specialfartøjet IVY gennemgår i disse måneder de sidste test, og tilpasningen af tunnelrenden til nedsænkning af de første tunnelelementer er i gang.  Entreprenøren forventer nedsænkningen af det første tunnelelement i Femern Bælt vil ske i foråret 2026.

Klargøringen af specialfartøjet IVY, der skal nedsænke de store tunnelelementer og derfor spiller en nøglerolle i opførelsen af Femern Bælt-tunnelen, nærmer sig sin afslutning. Godkendelsen af specialfartøjet er næsten to år efter den oprindelige tidsplan. 
 
I disse uger bliver den første del af tunnelrenden klargjort til nedsænkning. Renden tilpasses elementerne, og entreprenøren påfylder grus for at skabe en jævn bund til tunnelelementerne, oplyser Sund & bælt i en pressemeddelelse. 

15 elementer færdigstøbt
”Vi er i direkte forhandlinger med topledelsen i de store entreprenørvirksomheder, der skal bygge tunnelen. Vores fokus er at få løst de aktuelle udfordringer og finde løsninger, der skaber fremdrift i projektet,” siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt, som er bygherre på projektet.  
Der er foreløbig støbt 15 elementer i fabrikken svarende til de første 2,7 kilometer af tunnelen. 

Entreprenøren forventer, at det første tunnelelement vil blive nedsænket i foråret 2026. 

Forsinkelsen af nedsænkningen er af et omfang, så det ikke længere er realistisk at åbne forbindelsen i 2029. Sund & Bælt udarbejder en ny samlet tidsplan for hele projektet efter nedsænkningen af de første tunnelelementer.

Økonomien holdes indenfor rammerne
Forsinkelsen vil også have betydning for projektets samlede anlægssum.  

Femern Bælt-projektet er, ligesom de foregående infrastrukturprojekter Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, brugerfinansieret og baseret på lån, der betales tilbage af indtægterne fra trafikken. En forventet forsinkelse og fordyrelse af projektet har derfor alene betydning for projektets tilbagebetalingstid. 

Det samlede projekt vil uændret kunne gennemføres som et brugerbetalt anlæg. Tilbagebetalingstiden for tunnelen og de danske landanlæg forventes tilsammen at kunne holdes inden for rammen i anlægsloven, skriver Sund & Bælt i pressemeddelelsen. 

Sund & Bælt skifter ud i Femern-projektets ledelse og tilfører organisationen mere international erfaring. 

Den 1. november afløser britiske Guy Taylor den nuværende direktør, Henrik Vincentsen. Guy Taylor får dermed ansvar for at styre byggeriet af verdens længste sænketunnel igennem anden halvdel af byggefasen. Guy Taylor har haft ledende roller i flere store internationale tunnelprojekter bl.a. Söderstrøm-tunnelen i Stockholm og Metrocity-ringen i København. Han har før det også arbejdet på kanaltunnelen mellem England og Frankrig og Storebæltsforbindelsen, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Kræver nye kompetencer
”Vi går ind i en ny fase på Femern Bælt-projektet, hvor vi skal samarbejde på en ny måde med vores entreprenører for at bringe projektet videre sammen. Det kræver nye kompetencer i projektledelsen, og vi er glade for, at vi har kunnet tiltrække én af de allerbedste i verden som ny projektdirektør,” siger Sund & Bælts administrerende direktør Mikkel Hemmingsen.

Guy Taylor har mange års erfaring med store internationale projekter, og har gennem sin karriere været involveret i at bygge flere end 100 km tunneler. Samtidig har han omfattende erfaring med håndteringen af multinationale entreprenører, hvilket vil styrke projektorganisationen i sidste halvdel af byggeriet af verdens længste sænketunnel.

Vil drive projektet frem
"Femern Bælt-tunnelen vil være en gamechanger, der i generationer vil binde Danmark og Centraleuropa tættere sammen. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring med internationale entreprenører og projekter og til at drive Femern Bælt-projektet fremad sammen med det stærke team fra Sund & Bælt," udtaler Guy Taylor.

Har løst mange udfordringer
Sund & Bælt er taknemmelig for Henrik Vincentsens arbejde med at bringe projektet fra vision til virkelighed, og forvandle en bar mark på Lolland til Nordeuropas største byggeplads.

”Jeg er stolt af at have ledet første fase af danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Vi har løst mange udfordringer undervejs, og der venter flere forude, men projektet er i gode hænder blandt nogle af verdens dygtigste specialister. Jeg ønsker holdet god vind med projektet fremover og ser frem til den dag, jeg selv kan køre gennem tunnelen,” siger Henrik Vincentsen.

Flere store udfordringer
Femern Bælt-projektet står over for flere store udfordringer, erkender Sund & Bælt:

”Tidsplanen er stærkt udfordret og den planlagte åbning i 2029 er ikke længere realistisk. Aktuelt er det klargøringen og myndighedsgodkendelsen af et afgørende specialfartøj til nedsænkningen af tunnelelementerne, der er den største udfordring. Samtidig står projektet nu over for en ny fase, hvor fokus rykker fra byggepladserne på land til nedsænkningen af de første tunnelelementer til søs.”

”Femern Bælt-projektet er danmarkshistoriens største og mest komplekse anlægsprojekt, og siden anlægsfasens begyndelse i 2020 er der sket en løbende tilretning af Sund & Bælts organisation til de aktuelle udfordringer, som skal håndteres. Senest har Sund & Bælt etableret en samlet anlægsdivision per 1. oktober under ledelse af Martin Russo,” hedder det i pressemeddelelsen fra Sund & Bælt.

I Lolland Kommune er antallet af arbejdspladser steget forholdsmæssigt mere end på landsplan, siden byggeriet af Femern-forbindelsen gik i gang i 2021, og den tendens ventes yderligere forstærket de kommende år.

Forventningerne har ikke mindst baggrund i disse fire udviklingsperspektiver:

• Tunnelfabrikken i Rødbyhavn bliver permanent
• En forventet ny industripark og tilhørende havn i Rødbyhavn
• Lokal produktion af vindmøller og Power-to-X
• Øget turisme i kraft af Femern-forbindelsen

Fremtidens arbejdsmarked
Det forventede lollandske vækstscenarie er baggrunden for, at Lolland Kommune nu gennemfører en undersøgelse bl.a. med det sigte at forberede fremtidens arbejdsmarked – og vel at mærke et arbejdsmarked med et internationalt perspektiv.

”Vi har et akut behov for at finde nye veje til at sikre arbejdskraft, og her kan medarbejdere fra udlandet være en del af løsningen. Der er i forvejen mange internationale medarbejdere på Lolland, det er attraktivt at slå sig ned i vores område, og de mange nye borgere er med til at skabe nyt liv i vores lokalsamfund,” siger Vibeke Grave (S), der er formand for Lolland Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

1.400 virksomheder spørges
Undersøgelsen gennemføres blandt 1.400 virksomheder i samarbejde med konsulenthuset Silverlining Research.

Målet er at få et øjebliksbillede af virksomhedernes behov for arbejdskraft og mulige barrierer for vækst, og med det som baggrund vil Lolland Kommune videreudvikle fremtidens erhvervspolitik.

”Vi er klar til at lytte og gøre en ekstra indsats for at understøtte det lokale erhvervsliv i deres vækst og udvikling. Bland andet med en målrettet og professionel erhvervsservice. I det lys kan undersøgelsen bidrage med vigtig viden om behov, erfaringer og planer for fremtiden,” siger Vibeke Grave og tilføjer:

”Det internationale miljø på Lolland rummer et stort potentiale – det skal vi være dygtige til at gribe og udvikle i fællesskab.”

Der er tegn på afmatning i bygge- og anlægssektoren i Region Sjælland.

Det konkluderer Erhvervshus Sjælland på baggrund af en jobrapport omhandlende den private sektor for første kvartal i år udarbejdet på basis af tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen er bl.a., at effekten af Femern-byggeriet er ved at klinge af.

Lolland Kommune, der er hjemsted for Femern-projektet, kan dog fortsat glæde sig over effekten af tunnel-byggeriet.

Arbejdsmarked i topform
Flere nye tal og analyser har i de seneste uger dokumenteret, at det går den rigtige vej på Lolland: Flere er kommet i arbejde, de private brancher er i vækst, og for første gang nogensinde er ledigheden på Lolland nu lavere end landsgennemsnittet, konstaterer Lolland Kommune i en pressemeddelelse.

”Vores arbejdsmarked er i topform. De lokale virksomheder gør det godt, der bliver skabt nye arbejdspladser, flere er kommet i job og mange nye virksomheder og investorer har fået øje på vores område – ikke mindst på grund af Femernbyggeriet, en stærk turisme og den grønne omstilling,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune.

Markant lollandsk vækst
Jobrapporten fra Erhvervshus Sjælland på basis af tal fra Danmarks Statistik viser, at den private sektor i Region Sjælland jobmæssigt er gået tilbage siden efteråret, men fortsat ligger 0.9 procent højere end samme periode i 2024.

På Lolland ligger den private sektor i første kvartal i år jobmæssigt godt 6 procent højere end samme kvartal i 2024.

Den lollandske vækst drives især af industrien, der har haft en markant fremgang, samt af bygge- og anlægsbranchen, der trods et mindre fald siden fjerde kvartal ligger betydeligt over niveauet for 2024.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er ikke en opgave, der alene udføres af store entreprenørvirksomheder.

Den seneste opgørelse fra Sund & Bælt viser, at til dato har ikke færre end 1.118 danske og udenlandske virksomheder medvirket som underleverandører på projektet siden projektstart i 2020.

Af disse er 710 – svarende til to tredjedele – danske virksomheder, mens resten fordeler sig over flere lande fortrinsvis fra Europa.

Rygraden i dansk erhvervsliv 
De mange danske virksomheder hører typisk til i kategorien små og mellemstore virksomheder – eller SMV’er – og dækker alle områder fra maskinhandel og bygge- og anlægsbranchen til fremstillingsvirksomheder og service, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

”De små og mellemstore virksomheden udgør rygraden i dansk erhvervsliv. SMV’erne udgør faktisk 99 pct. af alle virksomheder. Jeg er rigtig glad for at se, at det også slår igennem, når vi kigger på, hvem der bidrager til Femern Bælt-tunnelen. Det brede danske aftryk på tunnelbyggeriet betyder arbejdspladser og vækst. Desuden høster flere SMV’er vigtig viden og står dermed endnu bedre rustet til konkurrencen om fremtidige opgaver,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i erhvervsorganisationen SMVdanmark.         

Flest sjællandske virksomheder
Ifølge tallene har 301 virksomheder i Region Sjælland bidraget til tunnelbyggeriet ved Rødbyhavn. Dermed topper regionen listen foran nummer to på listen, Region Hovedstaden med 184 virksomheder tilknyttet projektet. Derefter følger Region Syddanmark med 115, Midtjylland med 76 og Nordjylland med 34 virksomheder.    

”Fordelingen af virksomheder viser tydeligt, at nærheden til et anlægsprojekt betyder meget. Det er ikke så overraskende, og derfor har flere virksomheder fra andre dele af landet også oprettet mindre lokale filialer på Lolland og Falster for at være tæt på projektet. Det er naturligvis godt for den lokale aktivitet. Men tallene viser også, at hvis du har den nødvendige ekspertise, så er den geografiske placering ikke i sig selv en hindring,” siger Alexander Søndergaard, SMVdanmark, der opfordrer virksomhederne til at fortsætte med at gribe chancerne, når de opstår.

”Der kommer endnu flere opgaver til små og mellemstore virksomheder, når først arbejdet med de mekaniske installationer i tunnelen går i gang. Senere kommer der opgaver, når både den nye jernbane og motorvej til tunnelen skal anlægges. Så man skal holde sig orienteret og være klar til at gribe mulighederne,” siger Alexander Søndergaard.  

Europæisk ål, atlantisk torsk og marsvin. Det er blot nogle af de marine arter, der lever i havet langs Lollands sydkyst, men som er i tilbagegang.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen kan vise sig at give dyre- og plantelivet bedre betingelser, oplyser Sund & Bælt.

Årsagen er de nye ydermoler og stensætninger langs kysten, som er en del af Femern-projektet, og som er en mangelvare i de danske farvande. De nye stensætninger fungerer som en slags undersøiske revstrukturer med både leve-, yngle og skjulesteder for dyrelivet.

Præcist billede af biodiversiteten
Sund & Bælt samarbejder med den danske rådgivningsvirksomhed DHI A/S, der over en længere periode har indsamlet videomateriale og analyseret vandprøver taget tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen  som en del af et marint overvågningsprogram.

For at skabe et præcist billede af biodiversiteten i området benytter DHI en avanceret metode til at analysere DNA-spor i havvandet. Metoden kaldes eDNA ,og fordelen ved den er, at en enkelt vandprøve indikerer, hvilke dyr der lever i området.

Det giver et mere nuanceret billede af, hvordan livet i havet ser ud langs kysterne, da metoden også opfanger arter, der er svære at finde ved traditionel overvågning, fordi de sjældent viser sig eller er fåtallige.

Det er ikke kun Sund & Bælt og DHI, der ønsker at blive klogere på området. Studerende fra DTU og RUC bruger undersøgelsens resultater til forskning inden for eDNA, og dermed bidrager dataindsamlingen allerede til vidensdeling.

Udvider undersøgelsen
Sund & Bælt udvider nu undersøgelsen til også at omfatte en ny kyststrækning, hvor det opgravede materiale fra tunnelrenden til Femern Bælt-tunnelen er genanvendt til en stor landvinding.

Syv kilometer kystlinje er flyttet cirka 500 meter længere ud i vandet, og der er anlagt nye stendiger. Konstruktionerne skaber nye levesteder i havet, som har potentiale til at øge biodiversiteten i området.

Tænketanken Hav ser det som en oplagt mulighed at skabe nye levesteder for en bred vifte af marine dyr og planter helt tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Det siger Søren Laurentius Nielsen, der er faglig programchef hos Tænketanken Hav, som har fokus på at øge kendskabet til det danske havmiljø.

”I Tænketanken Hav vurderer vi, at forslaget til at monitorere habitaters påvirkning ved udbygningen af Femern-forbindelsen er fagligt velunderbygget og på flere måder anbefalelsesværdigt. Effektovervågning er en oplagt mulighed for at skabe viden og fokus på, hvordan biodiversiteten vender tilbage og indtager de nye levesteder, der opstår i forbindelse med menneskeskabte marine infrastrukturprojekter”, siger Søren Laurentius Nielsen.

Følger udviklingen
DHI og Sund & Bælt vil følge udviklingen af de nye levesteder nøje både før og efter byggeriet af Femern Bælt-tunnelen for at afdække, hvorvidt det menneskeskabte kystområde bidrager positivt til havmiljøet og den blå biodiversitet i området.

”Vi er meget tilfredse med de foreløbige resultater og ser frem til at fortsætte overvågningen af dyrelivet i havet. Det er afgørende for at sikre, at Femern-projektet bidrager positivt til det marine miljø og blå biodiversitet,” siger Lars Hansen, der er projektleder i Sund & Bælts Miljøteam.

Resultaterne forventes klar til foråret 2025 og vil herefter blive brugt som grundlag for fremtidige overvågninger.