Infrastruktur

Delstaten Slesvig-Holsten investerer massivt i veje og cykelstier mellem Hamborg og Østersøen.

Alene i kredsene Ostholstein, Stormarn, Herzogtum Lauenburg samt i Lübeck planlægges arbejder for knap 130 millioner Euro (975 mio. kr.).

De regionale investeringer foretages sideløbende med den tyske stat og Deutsche Bahns milliard-investeringer i jernbane- og vejanlæg i tilknytning til Femern Bælt-forbindelsen, ikke mindst en tunnel mellem Femern og det tyske fastland til afløsning for den nuværende Femernsund-bro. 

De regionale anlæg omfatter omkring 55 kilometer vej, 30 kilometer cykelsti samt fem bygværker bliver renoveret eller udbygget af Landesbetrieb Straßenbau og Verkehr Schleswig-Holstein (LBV.SH), oplyser Slesvig-Holstens trafikminister, Claus Ruhe Madsen.

“Det er afgørende for vores fælles liv og den grundlæggende samfundsservice, at alle kan være mobile. Især i en delstat som Schleswig-Holstein gælder det i endnu højere grad,” siger Claus Ruhe Madsen til Lübecker Nachrichten.

På Femern vil LBV.SH blandt andet forny kørebanen på B76 mellem Scharbeutz og Timmendorfer Strand over lidt mere end seks kilometer.

Byggestarten er planlagt til 1. september. Efteråret er valgt for ikke at ramme turismen for hårdt, oplyser Verkehr Schleswig-Holstein.

Specialfartøjet IVY har bestået de sidste prøver og er nu godkendt af Søfartsstyrelsen til at nedsænke de enorme tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen. Dermed kan tunnelkonsortiet FLC gå i gang med forberedelserne til at sænke det første tunnelelement på plads i tunnelrenden ud for Lollands kyst i dette forår, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

IVY består i virkeligheden af to fartøjer 1&2, der kan kobles sammen og gribe fat om tunnelelementet. Fartøjet er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil. De skal bruges til at nedsænke de 217 meter lange tunnelelementer på op til 40 meters dybde med maksimal præcision.

”Vi er klar til nedsænkningen”
”IVY er et unikt fartøj, som er udviklet udelukkende til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Fartøjets opgave er kompleks, så det har været nødvendigt med en lang række tests for at sikre, at det lever op til de høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav fra både os og myndighederne. Nu er godkendelsen på plads, og vi er klar til nedsænkningen,” siger Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt, der er bygherre på den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland.

Tunnelrenden klar
Sideløbende med de mange tests af IVY 1&2 har FLC forberedt den første del af tunnelrenden ud for tunnelportalen ved Rødbyhavn.

Det omfatter blandt andet oprensning og udlægning af et jævnt lag af skærver, der sikrer, at bunden af renden er helt plan.

I løbet af april vil IVY med tunnelelementet spændt fast under sig blive bragt til kaj i arbejdshavnen ved tunnelfabrikken.
Her skal der tilføjes ballastbeton i elementet, så det bliver tungt nok til at synke. IVY vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden og nedsænke det i en kontrolleret og præcis manøvre.

En svær operation
“IVY har nu bestået alle prøver, og vi ser frem til, at FLC kan begynde nedsænkningen af det første tunnelelement her til foråret. Det bliver en svær operation, som vi skal gennemføre yderligere 88 gange, indtil alle elementer er på plads,” Lasse Vester.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er mindst to år forsinket.

Sund & Bælt opdaterer projektets tidsplan, efter de første tunnelelementer er nedsænket.

- Millioninvestering fra Vordingborg og Næstved kommuner
- Politisk styregruppe skal sikre fremdrift

Med en investering på 3 mio. kr. og etablering af en ny politisk styregruppe sætter Næstved og Vordingborg kommuner nu turbo på at skabe Sjællands næst store erhvervsmotor, Industrial Hub Zealand.

Industrial Hub Zealand mellem Bårse og Tappernøje bliver én af Danmarks nye statslige industriparker med særlige gunstige vilkår for etablering, og de to kommuner har en vision om at skabe et nyt centrum for grøn, moderne og fremtidssikret industri.

Skal sikre fremdrift, retning og tempo
En politisk styregruppe på seks politikere skal sikre fremdrift, retning og tempo i udviklingen af Industrial Hub Zealand.

Styregruppen bliver det politiske omdrejningspunkt for et projekt, der over de kommende år skal forvandle området til et strategisk erhvervsområde med national betydning.

Placeringen giver et unikt grundlag for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, fordi der indenfor en pendlerafstand på en time er bosat 2,1 millioner indbyggere, og samtidig ligger Industrial Hub Zealand centralt på aksen mellem hovedstaden og den kommende faste Femern Bælt-forbindelse, skriver de to kommuner i en pressemeddelelse.

En historisk mulighed
Kenneth Sørensen, borgmester i Næstved Kommune, slår fast, at der er tale om en historisk mulighed. 

"Industrial Hub Zealand er en historisk mulighed for at styrke erhvervsudviklingen i vores del af landet. Med en fælles politisk styregruppe sikrer vi, at projektet får den nødvendige retning og fremdrift fra start. Det her er et projekt, der kommer til at skabe arbejdspladser og udvikling i mange år frem,” siger Kenneth Sørensen.

Også borgmester Michael Seiding Larsen, Vordingborg Kommune, glæder sig over, at samarbejdet nu bliver sat på skinner. 

"Vi står med et projekt, der kan få stor betydning for både Vordingborg og Næstved – og for hele Sjælland. Det kræver et stærkt samarbejde, og det er præcis det, vi nu formaliserer. Det er et vigtigt skridt for erhvervsudviklingen i vores område. Industrial Hub Zealand bliver et fyrtårn for grøn og moderne industri, og vi glæder os til at vi på sigt kan byde de første virksomheder velkommen til det nye og spændende område,” siger Michael Seiding Larsen.

Fælles organisatorisk setup
For at understøtte arbejdet afsætter hver kommune 1,5 millioner kroner over de kommende 2–3 år.

Midlerne skal finansiere fælles projektledelse samt ekstern rådgivning i opstartsfasen. Derudover vil der også blive etableret dialog med lodsejere, forsyningsselskaber, myndigheder og potentielle investorer.

Projektet organiseres i et fælles administrativt setup med deltagelse fra begge kommuners forvaltninger, Business Vordingborg og Næstved Erhverv. 

Entreprenørkonsortiet FLC afprøver i disse dage det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bælt-forbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Første del bestået
IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig.

Den første del af prøverne er allerede bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte som nu med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.

I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.

Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.

Tæt på at være i mål
”IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer. Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret,” siger Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.            

Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision, oplyser Sund & Bælt.

Det svenske Trafikverkets forslag til national plan for togtrafikken imødekommer ikke systemfejlene i Sydsverige og risikerer at bremse Sveriges konkurrencekraft, mener Greater Copenhagen.

I et høringssvar til Trafikverkets planer for transportinfrastruktur 2026-2037 påpeger formanden for Greater Copenhagen, regionsrådsformand Lars Gaardhøj, Region Østdanmark, at med Femern-forbindelsen i snarlig drift er det afgørende, at Sverige handler nu.

Greater Copenhagen hilser ambitionen om at styrke drift, vedligehold og kapacitet velkommen, men planen efterlader i sin nuværende form Sveriges vigtigste transitregion på bagkant, mener organisationen.

”Hvis jernbanekapaciteten ikke udbygges i tide, risikerer vi forværrede flaskehalse, mere vejtrafik, højere udledninger og ringere konkurrencekraft,” mener Lars Gaardhøj.

Påvirker konkurrencekraften
Greater Copenhagens skriver i sit høringssvar:

”Sydsverige er landet primære forbindelse til kontinentet og vores eksportmarkeder. Mangler her påvirker ikke kun den regionale tilgængelighed, men også Sveriges konkurrencekraft, den grønne omstilling og forsyningssikkerheden.

Infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson ønsker ”flere penge til infrastruktur – og mere infrastruktur for pengene”. Men med Trafikverkets forslag får vi hverken det ene eller det andet i Sydsverige,” skriver Greater Copenhgen.

Foreslår handling
Greater Copenhagen forslår derfor den svenske regering - for at sikre systemværdi, konkurrencekraft og international tilgængelighed - skal handle nu på disse tiltag:

Södra Stambanen: Sikr finansiering og byggestrart for to nye spor Lund-Hässleholm og undersøg knudepunktet Hässleholm i forbindelse med næste planrevision.

Västkustbanen: Byg dobbeltspor Maria-Helsingborg og påbegynd planlægning af kapacitetsforbedrende tiltag Kungsbacka-Göteborg.

Øresundsforbindelser: Giv planlægningen for kapacitet, redundans og international tilgængelighed over Øresund en tydelig strategisk og funktionel prioritet i den nationale plan.

Læs også:
Ny svensk rapport: Udbygning af jernbanenettet kan fremskyndes

Flere vigtige jernbanestrækninger i Skåne kan fremskyndes frem mod åbningen af den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det fremgår af en ny rapport fra Trafikverket (den svenske trafikstyrelse) til den svenske regering.

Ønsket om et højere tempo i udbygningen af det svenske jernbanenet har på det seneste været fremført af både danske og svenske politikere og erhvervsorganisationer, og nu slår Trafikverket fast, at udbygningen af jernbanenettet i Øresundregionen kan fremrykkes med flere år, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

” Den grænseoverskridende trafik i Øresundsregionen har haft en positiv udvikling i mange år, og vi arbejder allerede i dag aktivt med forberedelserne til åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Da trafikken vil stige yderligere over Øresund i de kommende årtier, ser vi et behov for et stærkere dansk-svensk samarbejde om blandt andet trafikprognoser, kapacitetsplanlægning og beredskabsplanlægning. Også arbejdet med trafikstyring og håndtering af forstyrrelser kan videreudvikles fremover,” siger Anna Wildt-Persson, regional direktør for Trafikverkets sydlige region.

Kapacitetsforstærkende tiltag
I udredningen til den svenske regering har Trafikverket også set nærmere på jernbanetiltag med tilknytning til Södra stambanan (banestrækningen fra Malmø til Katrineholm, red.), som er indeholdt i den nationale plan, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

Rapporten konkluderer, at flere af de kapacitetsforstærkende tiltag kan fremrykkes, så de bedre passer med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. For nogle tiltag er der tale om en fremrykning på flere år.

”At tiltagene kan gennemføres tidligere har ikke kun betydning for trafikken over Øresund. Det giver også stor værdi for både fjern- og pendeltogstrafikken. Mere kapacitet hurtigere betyder mindre sårbarhed over for forstyrrelser og mere pålidelig trafik. Det gavner alle. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en fremrykning kræver hurtig sagsbehandling i processer, som ligger uden for Trafikverkets direkte kontrol. Det gælder for eksempel beslutninger om byggestart og klager over jernbaneplaner,” siger Anna Wildt-Persson.

Vil udbygge godsbanegårde
I Trafikverkets forslag til ny national plan for 2026-2037 indgår også muligheden for at styrke flere godsbanegårde,  bl.a. i Malmø og Trelleborg, og også en undersøgelse af Helsingborgs godsbanegård planlægges.

”Trafikken over Øresund er en af Trafikverkets højest prioriterede opgaver, og vi er trygge ved, at vi gennemfører de rigtige tiltag for at imødegå trafikstigningerne. I vores forslag til ny national plan er der også yderligere kapacitetsforstærkende tiltag langs Södra stambanan, som kan gennemføres, hvis vi får flere midler. Derudover er der andre vigtige tiltag, som vi vurderer kan finansieres med overskuddet fra Øresundsbroen,” siger Anna Wildt-Persson på Trafikverkets hjemmeside.

Læs også
Øget pres på udbygning af det skandinaviske jernbanenet

Den europæiske TEN-T-korridor er i fokus.

I Sverige ønsker politikere og erhvervsliv mere tempo på udbygningen, i Danmark efterlyses en samlet plan, og i Tyskland sættes i år for alvor skub i udvidelsen af strækningen mellem Puttgarden og Lübeck

Frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen øges presset for at udbygge den betydningsfulde TEN-T-korridor som et sammenhængende effektivt jernbanenet fra Nordskandinavien til Sicilien.

Ikke mindst det svenske jernbanenet anses i dag som en hindring for at få det fulde udbytte af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Senest har regionsrådsformanden i Region Skåne, Carl Johan Sonesson, der er nyvalgt formand for den dansk-svenske samarbejdsorganisation mellem regioner og kommuner i Sydsverige og Østdanmark, Greater Copenhagen, sat spot på problemet.

”Vi skal lægge pres på den svenske regering for at få vigtige investeringer i jernbaneinfrastruktur med i den nationale plan, der vedtages til foråret. Det gælder især strækningerne Lund-Hässleholm og Helsingborg-Maria. Det handler i høj grad om at ruste regionen, så vi kan udnytte det fulde potentiale, som Femern Bælt-forbindelsen vil skabe,” siger Carl Johan Sonesson.

Risikerer at miste konkurrenceevne
Tidligere har den ordførende i Region Jönköpings Län, Rachel De Basso, og direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development peget på det svenske jernbanenet som en betydende flaskehals på den europæiske TEN-T-korridor fra Nordskandinavien til Sicilien.

Det skete bl.a. i forbindelse med den europæiske jernbanekonference ”A New Reailway for af New Europe” i Bruxelles.

”Uden et sammenhængende nationalt net inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både internationale konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Bakker op om svensk erhvervsliv
”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Det er risiko for, at Sverige – som netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han peger på, at flere store svenske logistikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals.

”Jeg vil derfor opfordre til, at vi fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker om en udbygning af jernbanenettet,” siger Stig Rømer Winther.

Efterlyser samlet dansk plan
Også i Dansk Industri er der fokus på jernbanen og de muligheder, der opstår i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen.

Hakon Iversen, branchedirektør i DI Transport og næstformand i Femern Belt Development skriver i et indlæg på Dansk Industri´s hjemmeside, at der er brug for en samlet plan for jernbanens fremtid, og den kollektive trafik – herunder jernbanen – er afgørende for mange menneskers hverdag og for virksomhedernes muligheder.

”Også på godsområdet har jernbanen en væsentlig rolle at spille særligt fremadrettet mellem Skandinavien og kontinentet, når den nye Femern-forbindelse åbner for helt nye muligheder – og tilsvarende som en del af den fremtidige militære mobilitet. På det militære område spiller jernbanen allerede en strategisk rolle hos vores allierede i både Skandinavien og mod syd og sydøst,” fastslår Hakon Iversen i sit indlæg, der også har været bragt af Altinget.

Fart på udbygning af tysk jernbanestrækning
I Tyskland bliver den 88 kilometer lange jernbanestrækning gennem Østholsten fra den kommende Femern Bælt-tunnel til Lübeck udbygget til dobbeltspor.

Arbejdet blev indledt i 2025 og tager for alvor fart i 2026.

Anlægsarbejdet er opdelt i otte delstrækninger, hvor der foruden selve jernbanelinjen skal bygges nye broer til den skærende vejtrafik samt på en del af den 88 kilometer lange strækning også opføres støjhæmmende vægge.

Projekteringen af ét af de største delelementer på strækningen mellem Puttgarden og Lübeck, den kombinerede vej- og jernbanetunnel under Femernsund, indledes også i år.

Yderligere information
Læs Hakon Iverstens indlæg på DI Transports hjemmeside

Danske Rambøll Group er ét af fire rådgivende ingeniørfirmaer, der skal være med til at planlægge vej- og jernbanetunnelen under Femernsund mellem Femern og det tyske fastland i forlængelse af Femern-forbindelsen.

Byggeriet af den 2,2 kilometer lange tunnel er planlagt til at gå i gang i sommeren 2026, og Deutsche Bahn´s datterselskab, DB InfraGO AG, har nu offentliggjort navnene på de 16 virksomheder, der skal stå for planlægning og udførelse af tunnel-projektet.

”Vi er glade for at have fundet ekstremt stærke partnere til det komplekse byggeri i Østersøen,” siger direktør Ute Plambeck, Team DB i Bremen, Hamburg, Niedersachsen og Schleswig-Holstein til Lübecker Nachrichten.

Danske, tyske og hollandske rådgivere
Foruden Rambøll Group, der også var med i Øresundstunnel-projektet, består planlægningsgrupppen omkring den tyske Femern-tunnel af hollandske TEC Tunnel Engineering Consultants, bl.a. kendt fra Hongkong-Zhuhai-Macau broen, og de tyske selskaber tyske Böger und Jäckle Gesellschaft Beratender Ingenieure mbH & Co. KG samt Arup Deutschland GmbH, der også arbejder på Femern-byggeriet mellem Lolland og Femern.

Fire udførende virksomheder
Anlægsarbejdet på Fehmarnsund tunnelen skal udføres af fire virksomheder.
Blandt dem er Strabag AG, bl.a. kendt for fornyelse af mange motorvejsstrækninger og renoveringen af jernbanestrækningen mellem Hamborg og Berlin.
Også Johann Bunte Bauunternehmung SE & Co. KG deltager i projektet.
Virksomheden har stor erfaring med tunnelbyggeri og var bl.a. med til at opføre den 768 meter lange jernbanetunnel Denkendorf som led i Stuttgart 21.

Herudover kan nævnes Wayss & Freytag, Depenbrock Bau GmbH, Kemna Bau Andreae GmbH & Co. KG, Yunex GmbH, Heinrich Hirdes GmbH, Boskalis Nederland BV, Ed. Züblin AG, Implenia Civil Engineering GmbH og Porr Spezialtiefbau GmbH.

De store og bærende broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’ bro mellem Lolland og Falster er nu på plads.

Med broudvidelsen, der er et væsentligt led på Ringsted-Femern Banen som en del af Femern-forbindelsen, er taget endnu et væsentligt skridt frem mod fremtidens klimavenlige togforbindelse mellem Danmark og det øvrige Europa.

Og selvom bro-udvidelsen endnu ikke er helt klar til tog, så understreger Banedanmark, at det er væsentlige milepæle, der er nået de seneste måneder:

”Nu er broens nye grundlæggende konstruktion på plads. Med en broklap på 100 tons og 11 broelementer på hver 500 tons, så tager broens udvidelse nu virkelig form, og vi har sammen med vores entreprenør haft det helt store maskineri i gang,” siger projektchef i Banedanmark, Mette Koch Sonnenborg. 

Usædvanlig og spændende opgave
Det er ikke hver dag, at man i Banedanmark bygger jernbanebroer over vand. Det har derfor været en usædvanlig og spændende opgave for projektchefen: 

”Guldborg Sund er meget lavvandet. Det har gjort det vanskeligt at sejle f.eks. præfabrikerede elementer og materialer til arbejdspladsen, for det lave vand begrænser størrelsen på de skibe, som vi kan bruge til broarbejdet. Derfor har vi bl.a. været nødt til at støbe bropillerne direkte i vandet og broelementerne på selve byggepladsen,” uddyber Mette Koch Sonnenborg. 

Det mangler Banedanmark stadig
Selvom brokonstruktionen nu står klar, så er der stadig en del arbejde, inden den nye del af broen kan tages i brug, når den dobbeltsporede jernbane over Lolland åbner. 

Mette Koch Sonnenborg siger om det videre arbejde:

Der mangler noget støbearbejde af broen, som vi forventer er færdigt i februar 2026. 

I 2026 begynder arbejdet med at anlægge selve sporet på den nye bro, ligesom at sporet på den gamle del af broen skal fornys. 

Der skal lægges nye sporskifter på Lollandssiden. 

Vi implementerer et styresystem til broklappen, som skal bygges sammen med styresystemet på den eksisterende bro. 

Herefter begynder Banedanmark at arbejde med at elektrificere og derefter digitalisere begge broer, så der i fremtiden også kan køre klimavenlige tog mellem Lolland og Falster og mellem Danmark og Europa. 

Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun en dansk-tysk forbindelse.

Tunnelen er en nøglebrik i den europæiske transportkorridor fra Nordskandinavien til Sicilien, og derfor er den et prioriteret projekt i TEN-T-forordningen (Trans-European Transport Network), der er EU´s plan for et sammenhængende effektivt og bæredygtigt europæiske transportnetværk.

”Jernbanenettet, som er en væsentlig del af Femern-forbindelsen, er et afgørende element i bestræbelserne på at flytte mest mulig godstransport fra landevej til skinner og dermed forløse det grønne potentiale i forbindelsen. Men det forudsætter, at det europæiske jernbanenet udbygges betydeligt,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development efter deltagelse i ét af panelerne på den europæiske konference ”A New Railway for a New Europe” i Bruxelles.

Sverige er udfordret
På konferencen stod det klar, at jernbanen har store muligheder, men også store udfordringer, og at ikke mindst Sverige er presset.

”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Der er risiko for, at Sverige – som jo netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han bakkes op af den ordførende i Region Jönköping Län, Rachel De Basso (S), der understreger, at begrundelsen for nye svenske hovedlinjer på jernbanenettet ikke alene handler om hastighed, men også om kapacitet, robusthed og beredskab.

”Uden et sammenhængende nationalt net, inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping, Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både international konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Jernbanenettet er en flaskehals
”Flere store svenske logikstikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals. I princippet et det jo et rent svensk anliggende, men i og med vi taler om en sammenhængende og grænseoverskridende europæisk infrastruktur er det vigtigt, at vi fra både dansk og tysk side er opmærksomme på, at der er den nødvendige jernbanestruktur og tilstrækkelig med terminaler og tilslutningsveje i både Sverige, Danmark og Tyskland,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han opfordrer derfor til, at man fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker til en udbygning af jernbanenettet.

Militæret som driver
Det er ikke kun varetransport og mulighederne for en øget europæisk im- og eksport, der er begrundelsen for ønsket om et udbygget europæisk jernbanenet.

”Den nye og aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Verden og ikke mindst i Europa opfatter jeg som en driver for udbygning af jernbanenettet. Det er nødvendigt at øge militærets mobilitet, og her spiller jernbanen en vigtig rolle som transportmiddel for både materiel og mandskab,” siger Stig Rømer Winther.

I EU-programmet Connecting Europe Facility (CEF), der har som mål at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor, er afsat 51 mia. euro til målrettede transportprioriteter, heraf 17 mia. kr. øremærket til militær mobilitet med særlig vægt på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

”Derfor handler det om at komme i gang med udbygningen af jernbanenettet nu,” siger Stig Rømer Winther.

Fakta om TEN-T-forordningen
EU’s TEN-T-forordning (Trans-European Transport Network) danner grundlaget for udviklingen af et sammenhængende europæisk transportnetværk. Formålet er at sikre effektive og bæredygtige forbindelser mellem medlemslandene – på jernbane, vej, til søs og i luften.

Forordningen udpeger de vigtigste transportkorridorer i EU og fastsætter mål for, hvornår de skal være fuldt udbyggede: det centrale netværk i 2030 og den udvidede del i 2040. Samtidig stilles der krav om grøn transport, høj hastighed, bedre sammenhæng mellem transportformer og fælles standarder på tværs af landegrænser.

Femern Bælt-forbindelsen er en nøglebrik i den skandinavisk-middelhavske TEN-T-korridor, som forbinder Skandinavien med Centraleuropa. Projektet er derfor en del af EU’s prioriterede infrastruktur og modtager økonomisk støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility).