4. september 2017

Under overskriften ”BeltMedia” har to danske og to tyske aviser indledt et samarbejde hen over Femern Bælt.

De deltagende aviser er Kieler Nachrichten, Lübecker Nachrichten, Sjællandske Medier og Lolland-Falsters Folketidende, der på initiativ af Femern Belt Development løbende mødes på chefredaktør-niveau for at drøfte emner af fælles interesse.

BeltMedia Lab
Samarbejdet har foreløbig bl.a. resulteret i etableringen af BeltMedia Lab, et projekt hvor fire unge journalister – én fra hver af de fire aviser – har etableret et reporter-team med fokus på mennesker i den kommende Femern Belt Region.

De fire journalister
Team BeltMedia Lab består af journalisterne Florian Sötje, Kieler Nachrichten, Beke Zill, Lübecker Nachrichten, Simon de Visme, Sjællandske Medier og Morten Skov Madsen, Lolland-Falsters Folketidende.

Gennem interviews skildrer de liv og tanker blandt mennesker i Femern Bælt Regionen.

Det er bl.a. blevet til interviews med en dansk og en tysk fisker, med unge mennesker, der arbejder i det andet land, og med mennesker, der qua deres job og hverdag færdes hjemmevant i både Danmark og Tyskland og gør sig tanker om de to kulturer og naboskabet.

Artikelserien er i løbet af august og september offentliggjort i de fire aviser.

Artikel-serien
Se artiklerne på Sjællandske Mediers nyhedssite, sn.dk

Her er artiklerne, som de er bragt i Sjællandskes, i Lübecker Nachrichtens, i Kieler Nachrichtens og i Lolland-Falsters Folketidendes trykte udgaver: