Femern-effekten klinger af i bygge- og anlægssektoren, men på Lolland går det fremad

byggearbejdere-femern-femern-belt-development

Der er tegn på afmatning i bygge- og anlægssektoren i Region Sjælland.

Det konkluderer Erhvervshus Sjælland på baggrund af en jobrapport omhandlende den private sektor for første kvartal i år udarbejdet på basis af tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen er bl.a., at effekten af Femern-byggeriet er ved at klinge af.

Lolland Kommune, der er hjemsted for Femern-projektet, kan dog fortsat glæde sig over effekten af tunnel-byggeriet.

Arbejdsmarked i topform
Flere nye tal og analyser har i de seneste uger dokumenteret, at det går den rigtige vej på Lolland: Flere er kommet i arbejde, de private brancher er i vækst, og for første gang nogensinde er ledigheden på Lolland nu lavere end landsgennemsnittet, konstaterer Lolland Kommune i en pressemeddelelse.

”Vores arbejdsmarked er i topform. De lokale virksomheder gør det godt, der bliver skabt nye arbejdspladser, flere er kommet i job og mange nye virksomheder og investorer har fået øje på vores område – ikke mindst på grund af Femernbyggeriet, en stærk turisme og den grønne omstilling,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune.

Markant lollandsk vækst
Jobrapporten fra Erhvervshus Sjælland på basis af tal fra Danmarks Statistik viser, at den private sektor i Region Sjælland jobmæssigt er gået tilbage siden efteråret, men fortsat ligger 0.9 procent højere end samme periode i 2024.

På Lolland ligger den private sektor i første kvartal i år jobmæssigt godt 6 procent højere end samme kvartal i 2024.

Den lollandske vækst drives især af industrien, der har haft en markant fremgang, samt af bygge- og anlægsbranchen, der trods et mindre fald siden fjerde kvartal ligger betydeligt over niveauet for 2024.

Også mindre virksomheder vinder på Femern Bælt-projektet

fremtidens-beton-femern-belt-development

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er ikke en opgave, der alene udføres af store entreprenørvirksomheder.

Den seneste opgørelse fra Sund & Bælt viser, at til dato har ikke færre end 1.118 danske og udenlandske virksomheder medvirket som underleverandører på projektet siden projektstart i 2020.

Af disse er 710 – svarende til to tredjedele – danske virksomheder, mens resten fordeler sig over flere lande fortrinsvis fra Europa.

Rygraden i dansk erhvervsliv 
De mange danske virksomheder hører typisk til i kategorien små og mellemstore virksomheder – eller SMV’er – og dækker alle områder fra maskinhandel og bygge- og anlægsbranchen til fremstillingsvirksomheder og service, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

”De små og mellemstore virksomheden udgør rygraden i dansk erhvervsliv. SMV’erne udgør faktisk 99 pct. af alle virksomheder. Jeg er rigtig glad for at se, at det også slår igennem, når vi kigger på, hvem der bidrager til Femern Bælt-tunnelen. Det brede danske aftryk på tunnelbyggeriet betyder arbejdspladser og vækst. Desuden høster flere SMV’er vigtig viden og står dermed endnu bedre rustet til konkurrencen om fremtidige opgaver,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i erhvervsorganisationen SMVdanmark.         

Flest sjællandske virksomheder
Ifølge tallene har 301 virksomheder i Region Sjælland bidraget til tunnelbyggeriet ved Rødbyhavn. Dermed topper regionen listen foran nummer to på listen, Region Hovedstaden med 184 virksomheder tilknyttet projektet. Derefter følger Region Syddanmark med 115, Midtjylland med 76 og Nordjylland med 34 virksomheder.    

Fordelingen af virksomheder viser tydeligt, at nærheden til et anlægsprojekt betyder meget. Det er ikke så overraskende, og derfor har flere virksomheder fra andre dele af landet også oprettet mindre lokale filialer på Lolland og Falster for at være tæt på projektet. Det er naturligvis godt for den lokale aktivitet. Men tallene viser også, at hvis du har den nødvendige ekspertise, så er den geografiske placering ikke i sig selv en hindring,” siger Alexander Søndergaard, SMVdanmark, der opfordrer virksomhederne til at fortsætte med at gribe chancerne, når de opstår.

”Der kommer endnu flere opgaver til små og mellemstore virksomheder, når først arbejdet med de mekaniske installationer i tunnelen går i gang. Senere kommer der opgaver, når både den nye jernbane og motorvej til tunnelen skal anlægges. Så man skal holde sig orienteret og være klar til at gribe mulighederne,” siger Alexander Søndergaard.  

Femern Bælt-tunnelen kan øge dyrebestanden i Femernbælt

stensætninger-femern-belt-development

Europæisk ål, atlantisk torsk og marsvin. Det er blot nogle af de marine arter, der lever i havet langs Lollands sydkyst, men som er i tilbagegang.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen kan vise sig at give dyre- og plantelivet bedre betingelser, oplyser Sund & Bælt.

Årsagen er de nye ydermoler og stensætninger langs kysten, som er en del af Femern-projektet, og som er en mangelvare i de danske farvande. De nye stensætninger fungerer som en slags undersøiske revstrukturer med både leve-, yngle og skjulesteder for dyrelivet.

Præcist billede af biodiversiteten
Sund & Bælt samarbejder med den danske rådgivningsvirksomhed DHI A/S, der over en længere periode har indsamlet videomateriale og analyseret vandprøver taget tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen  som en del af et marint overvågningsprogram.

For at skabe et præcist billede af biodiversiteten i området benytter DHI en avanceret metode til at analysere DNA-spor i havvandet. Metoden kaldes eDNA ,og fordelen ved den er, at en enkelt vandprøve indikerer, hvilke dyr der lever i området.

Det giver et mere nuanceret billede af, hvordan livet i havet ser ud langs kysterne, da metoden også opfanger arter, der er svære at finde ved traditionel overvågning, fordi de sjældent viser sig eller er fåtallige.

Det er ikke kun Sund & Bælt og DHI, der ønsker at blive klogere på området. Studerende fra DTU og RUC bruger undersøgelsens resultater til forskning inden for eDNA, og dermed bidrager dataindsamlingen allerede til vidensdeling.

Udvider undersøgelsen
Sund & Bælt udvider nu undersøgelsen til også at omfatte en ny kyststrækning, hvor det opgravede materiale fra tunnelrenden til Femern Bælt-tunnelen er genanvendt til en stor landvinding.

Syv kilometer kystlinje er flyttet cirka 500 meter længere ud i vandet, og der er anlagt nye stendiger. Konstruktionerne skaber nye levesteder i havet, som har potentiale til at øge biodiversiteten i området.

Tænketanken Hav ser det som en oplagt mulighed at skabe nye levesteder for en bred vifte af marine dyr og planter helt tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Det siger Søren Laurentius Nielsen, der er faglig programchef hos Tænketanken Hav, som har fokus på at øge kendskabet til det danske havmiljø.

I Tænketanken Hav vurderer vi, at forslaget til at monitorere habitaters påvirkning ved udbygningen af Femern-forbindelsen er fagligt velunderbygget og på flere måder anbefalelsesværdigt. Effektovervågning er en oplagt mulighed for at skabe viden og fokus på, hvordan biodiversiteten vender tilbage og indtager de nye levesteder, der opstår i forbindelse med menneskeskabte marine infrastrukturprojekter”, siger Søren Laurentius Nielsen.

Følger udviklingen
DHI og Sund & Bælt vil følge udviklingen af de nye levesteder nøje både før og efter byggeriet af Femern Bælt-tunnelen for at afdække, hvorvidt det menneskeskabte kystområde bidrager positivt til havmiljøet og den blå biodiversitet i området.

Vi er meget tilfredse med de foreløbige resultater og ser frem til at fortsætte overvågningen af dyrelivet i havet. Det er afgørende for at sikre, at Femern-projektet bidrager positivt til det marine miljø og blå biodiversitet,” siger Lars Hansen, der er projektleder i Sund & Bælts Miljøteam.

Resultaterne forventes klar til foråret 2025 og vil herefter blive brugt som grundlag for fremtidige overvågninger.

Indvielse af "Pilen" i strålende solskin

Indvielse af Pilen

Indvielsen af Sund & Bælts nye udkigsrampe, ”Pilen”, blev et tilløbsstykke med over 1.000 gæster, som kunne glæde sig over et flot arrangement med kaffe, kage og snoreklip i det fineste forårsvejr.

”Pilen” er Femern-projektets nye vartegn, hvorfra interesserede borgere kan følge med i byggeriet af Femern-forbindelsen. Når man har tilbagelagt de 217 meter ud mod Pilens spids, befinder man sig i 24 meters højde med en flot udsigt over Femern-projektet og mod vores naboer i Tyskland. Udsigtspunktet forventes at tiltrække op mod 100.000 besøgende årligt, som ønsker at opleve byggeriet på nærmeste hold.

Indvielsesceremoni med fokus på fremtidens talenter

Pilens officielle åbning blev markeret med et snoreklip udført af tre lærlinge fra tunnelentreprenøren Femern Link Contractors (FLC). De blev ledsaget af forbundsformand Claus Jensen fra Dansk Metal, borgmester Holger Schou Rasmussen fra Lolland Kommune og administrerende direktør for Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.

”Femern-projektet er et historisk projekt. Kombinationen af håndværk og kompleks ingeniørkunst fascinerer mange mennesker. Alle vil gerne tæt på projektet, og med ’Pilen’ har vi nu muligheden for at invitere folk helt tæt på,” sagde Mikkel Hemmingsen i sin indvielsestale.

Han fremhævede også udsigtspunktets potentiale for at inspirere unge mennesker til at vælge en faglig uddannelse inden for byggeriet:

”Pilen giver ikke alene et godt overblik, men den giver også en fremragende udsigt til de mange forskellige uddannelser, som et byggeri af verdensklasse kræver for at komme i mål. Et besøg her på Pilen kan på den måde både fascinere og inspirere børn og unge til at vælge en faglig uddannelse inden for byggeriet. Pilen peger derfor ikke alene mod Europa, men også mod fremtiden,” sagde han.

Mads Haugbølle Behrendsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, talte også ved åbningen, repræsenterende elever og lærlinge på de praktiske ungdomsuddannelser. Om Femern-projektets store fokus på lærlingeindsatsen og inspiration af de unge sagde han:

”Mange lærepladser løfter ikke det ansvar, de har for de unge, der træder ind i deres fag. Men her, på det sydlige Lolland, ser vi, at det kan lade sig gøre. Pilen peger derfor også ned mod byggepladsen – ned mod de mange lærlinge, som der investeres en stor indsats i her. Pilen er mere end blot et udsigtspunkt. Pilen er et symbol på udsyn og på ambitioner”.

Alle er velkomne til at besøge ”Pilen”, som findes for enden af Gammel Badevej i Rødbyhavn. En tur ud af rampen er ganske gratis og kan med fordel kombineres med et besøg i Femern Udstillingscenter.

Femern-projektet halvvejs i mål med lærlinge-ambition

tunnel-produktion-femern-belt-development

Femern-projektet bidrager positivt til uddannelsen af faglært arbejdskraft.

Sund & Bælt har stillet krav til entreprenørerne om at levere mindst 500 lærlingeårsværk i tunnel-projektets anlægsfase, og det mål er på nuværende tidspunkt allerede halvvejs opfyldt, oplyser Sund & Bælt.

Fra byggeriets begyndelse frem til i dag er der gennemført 269 lærlingeårsværk. I øjeblikket er der 89 fuldtidslærlinge tilknyttet hovedentreprenøren Femern Link Contractors (FLC) fra 19 forskellige erhvervsuddannelser.

Stor indsats for at tiltrække lærlinge
I øjeblikket beskæftiger anlægsprojektet flere end 3.000 personer, og lærlingene er en vigtig del af arbejdsstyrken både nu og i fremtiden. Det glæder Sund & Bælt, at projektet har nået den vigtige milepæl og er halvvejs med lærlingemålet. For det kræver en stor indsats at tiltrække lærlingene.

”I Sund & Bælt føler vi et særligt ansvar for at tiltrække og uddanne fremtidens arbejdskraft. Det er afgørende for realiseringen af store infrastrukturprojekter, at flere unge får interesse og mulighed for at gøre en karriere inden for byggebranchen. Vi har sat ambitiøst mål, og vi er stolte over, at vi nu er halvvejs,” siger bæredygtighedsdirektør i Sund & Bælt Emilie Juel-Helwig. 

Dansk Metal: Kanon god uddannelse
Hos Dansk Metal glæder man sig over de gode muligheder, projektet giver de unge. 

”Vores lærlinge på Femern får en kanongod uddannelse. De får stort ansvar på store projekter og bliver lært op af dygtige svende. Det er vi selvfølgelig glade for. Det er jo gode nyheder, at man nu på Femern er halvvejs med lærlingemålet. I Dansk Metal glæder vi os nu til at se, hvordan man vil nå endeligt i mål,” siger Per Andersen, der er faglig sekretær i Dansk Metal.

Fokus på samarbejde og trivsel
Langt den største del af lærlingeårsværkene er tilknyttet hovedentreprenøren Femern Link Contractors (FLC), der står for at uddanne 470 af de 500 lærlingeårsværk. Også her er der stolthed over, at mere end halvdelen af lærlingemålet nu er nået.

Ifølge lærlingeansvarlig hos FLC, Charlotte Lie Steen, skyldes det bl.a. en kombination af tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, lokale uddannelsesudvalg og et stort fokus på trivsel og læring. 

”Det har betydet meget, at vi er synlige på erhvervsuddannelserne. Og så har vi lige siden byggeriets start haft et stort fokus på at sikre en god trivsel hos lærlingene gennem sociale aktiviteter, og en høj faglig kvalitet f.eks. med faglige dage ud af huset. Det fortsætter vi selvfølgelig med, indtil vi er nået helt i mål,” siger Charlotte Lie Steen. 

Spændende og lærerig tid
Lærlingene på Femern Bælt-byggeriet spænder over mange forskellige faggrupper. En af dem er 20-årige Lukas Brix, som snart færdiggør sin uddannelse som smed hos FLC. 

”Det har været en utroligt spændende og lærerig tid som lærling på Femern-projektet. At være en del af så stort og historisk et projekt har overgået mine forventninger. Jeg har fået en masse ansvar og erfaring, som jeg glæder mig til at trække på som færdiguddannet smed,” siger Lukas Brix. 

At man nu er over halvvejs med lærlingemålet, betyder dog ikke, at Sund & Bælt tager let på udfordringen. 

”Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe et spændende og attraktivt læringsmiljø for lærlingene. Der er stadig et godt stykke vej til målet, og vi har også tænkt os at tage de gode erfaringer fra Femern Bælt-projektet med i andre infrastukturprojekter,” siger Emilie Juel-Helwig. 

Femern-projektet skaber øget aktivitet i tyske virksomheder

puttgarden-femern-belt-development

Byggeriet af Femern-forbindelsen medfører også investeringer og beskæftigelse Nordtyskland.

I øjeblikket er 25 tyske virksomheder engageret i tunnel-byggeriet og landanlæggene på den tyske side af Femern Bælt, skriver Lübecker Nachrichten.

Én af virksomhederne er Rahlf-Krane, der med 20 ansatte fik sin første ordre af hovedentreprenøren Femern Link Contractors i 2022.

”Vi har investeret for at stå stærkt i opgaverne på Femern-tunnelens byggeplads, og det gavner øen,” siger Alexander Rahlp, ejer af den Femern-baserede virksomhed.

Skatteindtægter til Femern
Femern-forbindelsens betydning for Femern bekræftes af øens borgmester, Jörg Weber (SPD), der siger, at projektet skaber krisesikre arbejdspladser og betyder højere skatteindtægter for kommunen.

Ifølge Jörg Weber medfører betydningen for den lokale økonomi - ”som tunnelbyggeren Femern A/S har lovet fra begyndelsen” - større accept af Femern-projektet i lokalområdet.

”Det er vigtigt for folk, både omkring tunnelen og i hele Østholsten, at de kan deltage i byggeriet og få gavn af det,” siger borgmester Jörg Weber til Lübecker Nachrichten.

15 virksomheder fra Femern
I øjeblikket er 25 tyske virksomheder engageret i Femern-byggeriet.

Alene fra Femern deltager 15 firmaer, bl.a. metalvirksomheder, entreprenører, affaldshåndteringsfirmaer, vejanlægsvirksomheder og et tømrerfirma.

Fra området mellem Femern og Lübeck deltager også store virksomheder som Gollan Recycling GmbH og Grothe Bau GmbH & Co KG.

Rahlp-Krane er klar til nye udbud
Rahlp-Krane er parat til at byde igen, når der kommer relevante udbud.

Siden det blev besluttet at bygge Femern-tunnelen, har det stået klart for den lokale iværksætter Alexsander Rahlp, at:

”Når et generationsprojekt bliver opført lige uden for ens dør, vil jeg som entreprenør i min branche være med og bidrage til byggeriet,” siger Alexander Rahlp til Lübecker Nachrichten.

Femern Bælt-projektet tester fremtidens CO2-reducerede beton

fremtidens-beton-femern-belt-development

Femern Bælt-projektet tester som det første anlægsbyggeri brugen af fremtidens CO2-reducerede beton til byggerier af megaprojekter.

Entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, har stillet et areal til rådighed og udført stor teststøbning med en helt ny type beton på tunnelbyggepladsen ved Rødbyhavn, oplyser Femern A/S i en pressemeddelelse.

Teststøbningen er et led i et større samarbejde kaldet CALLISTE om fremtidens beton, som Femern A/S, der er bygherre på Femern Bælt-projektet, deltager i sammen med Aalborg Portland A/S, Unicon A/S, Teknologisk Institut, flere universiteter, betonleverandører og offentlige og private bygherrer.

Udviklingen af fremtidens beton
”Vi har strenge krav til styrke og holdbarhed, når det gælder byggeriet af megaprojekter som Femern Bælt-tunnelen, og det gælder især, når vi bygger i det marine miljø. Samtidig har vi konstant fokus på at nedbringe CO2-aftrykket på vores byggeri blandt andet gennem nye teknologier, og vi vil gerne sætte ekstra skub på udviklingen af fremtidens beton,” siger Kim Smedegaard Andersen, teknisk vicedirektør i Femern Bælt-projektet.     

Reducerer aftryk med 25 procent
Fra cementbranchen deltager Aalborg Portland, som er underleverandør af cement til Femern Bælt-tunnelen.

Aalborg Portland har udviklet en cement-type, Futurecem, der indtil videre kan reducere CO2-aftrykket i betonproduktionen med 25 pct. i forhold til traditionel beton. Det sker blandt andet ved at erstatte en del af indholdet af klinker i cementen med specialbehandlet ler og kalk. Det er denne teknologi, som man gennem CALLISTE-samarbejdet forsker i at videreudvikle. Målet med samarbejdet er at halvere behovet for cement i betonen og samtidig bevare en høj styrke og holdbarhed.

Et vigtigt forsøg
Teststøbningen på Femern Bælt-projektet er første gang, at man forsøger sig med en betontype, der indeholder cement, hvor omtrent 50 pct. af cementklinkerne er erstattet af den særlige kombination af ler og kalk. Dette reducerer CO2-aftrykket betydeligt i forhold til beton med de cementtyper man normalt anvender i Danmark, oplyser Pernille Nyegaard, der er centerprojektleder i Teknologisk Institut.

”Det er første gang, vi laver støbning med den nye betontype i denne skala, og dermed kan vi grundigt få undersøgt betonens holdbarhed. Forsøget er vigtigt for at demonstrere, hvordan betonen klarer sig i et virkeligt trafikmiljø med frost og saltning,” siger Pernille Nyegaard.

Desuden vil man med teststøbningen blandt andet få klarlagt, hvordan betonen er at arbejde med i praksis samt varmeudviklingen og betonens overflader.

Føler et særligt ansvar
Hvis CALLISTE-projektet når det forventede resultat, åbner det mulighed for, at man kan anvende den nye beton med reduceret CO2-aftryk i fremtidige anlægsprojekter, hvor betonproduktionen vejer tungt i CO2-regnskabet.

”Som statsligt selskab føler vi et særligt ansvar for at bidrage til en grønnere byggebranche og udvikle nye løsninger, der reducerer CO2-aftrykket. Vi ser frem til at dele resultatet af CALLISTE-projektet med vores samarbejdspartnere og entreprenører,” siger Kim Smedegaard Andersen, teknisk vicedirektør i Femern Bælt-projektet.

Projektpartnere
Teknologisk Institut (projektleder)
Aalborg Portland A/S
Technische Universität München
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Unicon A/S
CHR Concrete A/S
IBF A/S
Femern A/S
FB Gruppen A/S
Vejdirektoratet
Dansk Beton

Minister ser positivt på nyt stort erhvervsområde på Lolland

tunnelelement-fabrikken-femern-belt-development

Erhvervsministeriet er klar til at indgå i et samarbejde med lokale aktører om at skabe et nyt stort erhvervsområde på Lolland i tilknytning til tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn, som Folketinget har vedtaget kan fortsætte med produktion efter Femern-projektets afslutning.

Det fastslog erhvervsminister Morten Bødskov i forbindelse med et besøg på Femern-projektet 11. november.

Formålet var at drøfte, hvordan man kan indfri det store potentiale i området ved at etablere en erhvervspark på arealet bag tunnelelementfabrikken, hvor der allerede har vist sig at være national og international interesse i området.

Lolland Kommune har gennem længere tid arbejdet med planerne for et erhvervsområde, der ifølge kommunen kan blive centrum for Danmarks grønne omstilling.

Unik mulighed for lokale arbejdspladser
Femern Bælt-tunnelen vil i fremtiden binde Danmark og Tyskland sammen, og projektet har samtidig potentialet til at udgøre et stærkt fundament for den fremtidige, lokale erhvervsudvikling og mulighed for at skabe nye arbejdspladser, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse, og erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:

”Når Femern-tunnelen står færdig, kan det blive en decideret game-changer for det lokale erhvervsliv. Både i Rødby men også langt bredere. Det er en unik mulighed for at skabe nye lokale arbejdspladser, og det skal vi gøre alt for at udnytte. For kapløbet om fremtidens arbejdspladser raser afsted, og hvis vi ikke er på forkant risikerer vi, at fremtidens jobs går Danmarks næse forbi. Derfor har vi simpelthen ikke råd til at lade stå til, når vi har muligheden for at skabe gode muligheder for virksomheder her på Lolland, og derfor synes jeg det er meget positivt, at Lolland Kommune arbejder på en ny erhvervspark i området.”

Lolland som dynamisk vækstcenter
Borgmester Holger Schou Rasmussen udtaler i forbindelse med mødet mellem erhvervsministeriet, kommunen og øvrige aktører: 

”Femern-forbindelsen er en historisk mulighed, der allerede er ved at forvandle Lolland til et dynamisk vækstcenter. Den skaber tusindvis af arbejdspladser og vil i fremtiden tiltrække endnu flere virksomheder, hvilket vil styrke både vores lokale og regionale økonomi. Samtidig forbedrer forbindelsen vores tilgængelighed til resten af Europa, og det gør Lolland mere attraktiv for både turisme og erhvervsliv. I den forbindelse arbejder vi på at udvikle en ny erhvervspark tæt på motorvejen og den kommende tunnel, som vil skabe optimale betingelser for nye virksomheder. Alt dette sker, mens vi bevarer og beskytter vores enestående natur og miljø."

Første specialelement til Femern-tunnelen er klar

første-specialelement-femern-belt-development

Et 21.000 ton stort betonelement er netop skubbet ud af støbeområdet ved tunnelfabrikken ved Rødbyhavn. Elementet er det første af i alt 10 specialelementer, som er én af nøglebrikkerne i byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, oplyser Femern A/S.

Elementet består af to etager, hvor nederste etage er en kælder, som skal rumme tunnelens omfattende elektriske installationer. Ovenover i elementets ’stueetage’ ligger tunnelens rør til tog- og vejtrafikken.

Udover en kælderetage er elementet udstyret med en nødlomme i motorvejsrørene, hvor det tekniske personale kan parkere uden at genere den øvrige trafik og nemt få adgang til kælderen. Det giver en mere smidig drift og øger sikkerheden i tunnelen.

En unik løsning
Brugen af specialelementerne er den største enkeltstående innovation i Femern Bælt-tunnelen, der ellers i store træk er baseret på Øresundstunnelen.

”Specialelementet er unik løsning, som samler tunnelens tekniske installationer i 10 knudepunkter fremfor at sprede den over hele tunnelens længde på 18 kilometer. Det reducerer både omfanget af beton til støbningen og udgravningen af havbunden. Samtidig giver løsningen en effektiv trafikafvikling og sikker adgang for de ansatte, der skal vedligeholde tunnelen,” siger Jens Ole Kaslund, teknisk direktør i Femern A/S, der er bygherre og en del af det statslige selskab Sund & Bælt.

Støbeproces på over et år
Specialelementet er 39 meter langt, og cirka 13 meter højt svarende til et 4. etagers hus. Udover de 10 specialelementer skal tunnelentreprenøren Femern Link Contractors (FLC) støbe 79 såkaldte standardelementer, der hver er 217 meter lange og vejer 73.500 ton.

Specialelementerne støbes næsten som et hus i tre trin, hvor først kælderen støbes, dernæst væggene og til sidst kommer toppen.

Selve støbeprocessen på det første specialelement har været i gang i lidt over et år, hvor der undervejs er indsamlet værdifuld erfaring til arbejdet på de næste i rækken. Specialelement nummer to er således allerede i gang med at få støbt kælderetagen. Netop disse elementer kan støbes over længere tid, da der kun skal bruges 10, som hver bliver placeret på cirka hver anden kilometer af den i alt 18 kilometer lange tunnel.

”Vi er rigtig glade for, at støbningen af første specialelement er forløbet med succes. I disse dage tillader vi os at have hænderne over hovedet. Men vi ved, at der endnu er langt til målstregen, og vi har en naturlig respekt for det komplicerede arbejde, der fortsat venter forude,” siger Nick Geurts, der er division manager i FLC med ansvar for produktionen af specialelementer.

Fem standardelementer er klar
På tunnelfabrikkens fem øvrige produktionslinjer har FLC færdigstøbt de første fem standardelementer og er i gang med de næste i rækken.

Det første specialelement forventes at blive sænket på plads ud for den danske kyst i løbet af 2025.

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og den største byggeplads i Nordeuropa. Den 18 kilometer lange tunnel bliver verdens længste sænketunnel. Når tunnelen står færdig, vil det være muligt at krydse Femern Bælt på 7 minutter i tog og 10 minutter i bil.

Fakta om specialelementet
Antal: 10
Længde: 39 meter
Bredde: 47 meter
Højde: 13 meter
Vægt: 21.000 ton

Sund & Bælt går ind i samarbejde med Hempel Fonden om vild natur

saksfjed-vildmark-femern-belt-development

Sund & Bælt går nu ind i et samarbejde med Hempel Fonden om at understøtte levesteder for trækfugle og tudser i en række områder i Saksfjed Vildmark på Lolland.

Samarbejdet går blandt andet ud på at etablere vådområder og skabe kanalovergange til de græssende dyr som et bidrag til Fondens store indsats med at give plads til vild natur i Saksfjed Vildmark.

Parterne vil desuden se på mulighederne for at opkøbe yderligere mindre arealer omkring Saksfjed Vildmark til gavn for biodiversiteten ved at gøre den samlede vildmark endnu større.

Levesteder for et rigt dyreliv
Hempel Fonden købte for to år siden det næsten 800 hektar store område Saksfjed Vildmark bag digerne på Sydlolland.

Det enorme areal, der svarer til mere end 1.000 parcelhusgrunde, består af både tidligere landbrugsjord og eksisterende natur. Hempel Fonden har siden opkøbet været i gang med en lang række indsatser, som skal skabe levesteder for et rigt dyreliv med blandt andet padder og fugle.

Sund & Bælt skal nu bidrage til en del af udviklingen i Saksfjed Vildmark, hvor man blandt andet udgraver de tidligere drænkanaler til mere åbne vandløb, genskaber beskyttet natur og etablerer nogle større vådområder på tidligere landbrugsjord.

Genskaber levesteder for fugle, padder og insekter
Sund & Bælt har erfaring med etablering af erstatningsnatur fra de mere end 600 hektar ny natur, som man opretter i forbindelse med Femern Bælt-projektet. Blandt andet har man under den tidligere ejer udlagt mere end 50 hektar landbrugsareal til lysåben natur og desuden etableret Lungholm Sø på 8 hektar ved Saksfjed Vildmark, som i dag er et attraktivt sted for adskillige fuglearter.

”Der er et stort behov for at genskabe levesteder til fugle, padder og insekter. Det gælder i særlig grad områder med beskyttet natur. Vi har erfaring med at oprette og overvåge ny natur ved Femern Bælt-projektet, og med en målrettet indsats bidrager vi til, at biodiversiteten i Saksfjed Vildmark også får en hjælpende hånd,” siger Ditte Hjort, der er projektleder i Sund & Bælt.

Vil vise vejen
Saksfjed Vildmark er et af Danmarks største og mest ambitiøse rewildingprojekter på tidligere landbrugsjord og blev tidligere på året en del af det europæiske netværk for naturgenopretning, European Rewilding Network.

”Vores mål med Saksfjed Vildmark er blandt andet i samarbejde med partnere at vise vejen til, hvordan biodiversitet i Danmark kan genoprettes og beskyttes. Vi er glade for partnerskabet med Femern Bælt-projektet, som understøtter gennemførelsen af vores ambitiøse strategi, siger biolog og projektchef Thor Hjarsen, Hempel Fonden.

Arbejdet med at lave vådområder og etablere passager over drænkanalerne begynder i Saksfjed Vildmark senere i år og vil blive gradvist implementeret over det kommende år.

Tiltagene afventer godkendelse i Trafikstyrelsen, som lige nu behandler sagen.

Fakta om Femern Bælt-projektets naturtiltag
I forbindelse med etableringen af Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland bliver der skabt en stribe små og store sammenhængende naturområder til gavn for planter, dyr og mennesker.

I alt skaber tunnel-projektet over 600 hektar ny natur på dansk og tysk side. Blandt andet:

Over 40 nye vandhuller
42 hektar nye stenrev i Femern Bælt ved Sagas Bank
Naturbælte på 60 hektar fra Rødby til Rødbyhavn
Ny Lungholm Sø med yngleøer til fugle
42 hektar nyt vådområde ved Lidsø Naturpark