Femern-forbindelsen

Roskilde Handel & Erhverv gør klar til at høste frugterne af den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Forbindelsen åbner nye muligheder for både erhverv, turisme og uddannelse i hele Roskilde Kommune, men kun hvis vi begynder at handle nu,” siger direktør Morten Bo Berthelsen, Roskilde Handel & Erhverv.

Første skridt i en langsigtet indsats var et fællesmøde i begyndelsen af november for erhvervsdrivende, samarbejdspartnere og andre interesserede med fokus på Femern-forbindelsen og fremtiden for Roskilde-området og de muligheder, den dansk-tyske forbindelse bringer med sig.

” Byggeriet skrider hurtigt frem, og der er kun få opgaver tilbage i selve anlægsfasen. De store muligheder ligger derfor på den anden side af åbningen. Når forbindelsen står færdig, vil nye transportmønstre, samarbejder og erhvervsrelationer vokse frem, og det er her, lokalområdet skal være klar til at handle. Vores arbejde handler derfor ikke om at jagte de sidste byggeopgaver, men om at lægge grundstenene til det, der kommer bagefter. Vi skal bygge bro – ikke kun mellem lande, men mellem mennesker, virksomheder og ideer,”siger Morten Bo Berthelsen.

Samarbejde er et nøgleord
Morten Bo Berthelsen mener, at samarbejde er et nøgleord i bestræbelserne på at få størst muligt udbytte af Femern-forbindelsen, og Roskilde Handel & Erhverv vil aktivere Roskilde Kommunes medlemskab af Femern Belt Development med disse initiativer:

• skabe relationer til erhverv og uddannelse på begge sider af bæltet
• samarbejde med VisitFjordlandet om at udnytte turismepotentialet i hele Roskilde Kommune
• styrke Roskildes bymidte som attraktiv destination for nye besøgende
• skabe netværk, der åbner for både samhandel, investeringer og kompetenceudvikling.

Roskilde Handel & Erhverv har allerede nu en række konkrete initiativer som for eksempel en delegationsrejse til Lübeck for at lære af deres julehandel og en rejse til Kiel med fokus på erhverv og uddannelse.

Tid til at samle kræfterne
Femern-forbindelsen handler om langt mere end infrastruktur. Den handler om samarbejde, relationer og modet til at tænke fremad, mener Morten Bo Berthelsen.

”Hvis vi vil sikre, at Roskildeområdet får del i de muligheder, der følger, kræver det, at byrådet og erhvervslivet trækker i arbejdstøjet nu. Vi har en historisk chance for at gøre forbindelsen til mere end en tunnel – til en drivkraft for vækst, turisme, uddannelse og arbejdspladser i vores område. Jeg håber, at både byrådet og erhvervslivet vil være med til at gribe muligheden, så vi sammen kan gøre Femernforbindelsen til en aktiv del af vores lokalområdes fremtid,” siger Morten Bo Berthelsen.

De store og bærende broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’ bro mellem Lolland og Falster er nu på plads.

Med broudvidelsen, der er et væsentligt led på Ringsted-Femern Banen som en del af Femern-forbindelsen, er taget endnu et væsentligt skridt frem mod fremtidens klimavenlige togforbindelse mellem Danmark og det øvrige Europa.

Og selvom bro-udvidelsen endnu ikke er helt klar til tog, så understreger Banedanmark, at det er væsentlige milepæle, der er nået de seneste måneder:

”Nu er broens nye grundlæggende konstruktion på plads. Med en broklap på 100 tons og 11 broelementer på hver 500 tons, så tager broens udvidelse nu virkelig form, og vi har sammen med vores entreprenør haft det helt store maskineri i gang,” siger projektchef i Banedanmark, Mette Koch Sonnenborg. 

Usædvanlig og spændende opgave
Det er ikke hver dag, at man i Banedanmark bygger jernbanebroer over vand. Det har derfor været en usædvanlig og spændende opgave for projektchefen: 

”Guldborg Sund er meget lavvandet. Det har gjort det vanskeligt at sejle f.eks. præfabrikerede elementer og materialer til arbejdspladsen, for det lave vand begrænser størrelsen på de skibe, som vi kan bruge til broarbejdet. Derfor har vi bl.a. været nødt til at støbe bropillerne direkte i vandet og broelementerne på selve byggepladsen,” uddyber Mette Koch Sonnenborg. 

Det mangler Banedanmark stadig
Selvom brokonstruktionen nu står klar, så er der stadig en del arbejde, inden den nye del af broen kan tages i brug, når den dobbeltsporede jernbane over Lolland åbner. 

Mette Koch Sonnenborg siger om det videre arbejde:

Der mangler noget støbearbejde af broen, som vi forventer er færdigt i februar 2026. 

I 2026 begynder arbejdet med at anlægge selve sporet på den nye bro, ligesom at sporet på den gamle del af broen skal fornys. 

Der skal lægges nye sporskifter på Lollandssiden. 

Vi implementerer et styresystem til broklappen, som skal bygges sammen med styresystemet på den eksisterende bro. 

Herefter begynder Banedanmark at arbejde med at elektrificere og derefter digitalisere begge broer, så der i fremtiden også kan køre klimavenlige tog mellem Lolland og Falster og mellem Danmark og Europa. 

Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun en dansk-tysk forbindelse.

Tunnelen er en nøglebrik i den europæiske transportkorridor fra Nordskandinavien til Sicilien, og derfor er den et prioriteret projekt i TEN-T-forordningen (Trans-European Transport Network), der er EU´s plan for et sammenhængende effektivt og bæredygtigt europæiske transportnetværk.

”Jernbanenettet, som er en væsentlig del af Femern-forbindelsen, er et afgørende element i bestræbelserne på at flytte mest mulig godstransport fra landevej til skinner og dermed forløse det grønne potentiale i forbindelsen. Men det forudsætter, at det europæiske jernbanenet udbygges betydeligt,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development efter deltagelse i ét af panelerne på den europæiske konference ”A New Railway for a New Europe” i Bruxelles.

Sverige er udfordret
På konferencen stod det klar, at jernbanen har store muligheder, men også store udfordringer, og at ikke mindst Sverige er presset.

”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Der er risiko for, at Sverige – som jo netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han bakkes op af den ordførende i Region Jönköping Län, Rachel De Basso (S), der understreger, at begrundelsen for nye svenske hovedlinjer på jernbanenettet ikke alene handler om hastighed, men også om kapacitet, robusthed og beredskab.

”Uden et sammenhængende nationalt net, inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping, Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både international konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Jernbanenettet er en flaskehals
”Flere store svenske logikstikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals. I princippet et det jo et rent svensk anliggende, men i og med vi taler om en sammenhængende og grænseoverskridende europæisk infrastruktur er det vigtigt, at vi fra både dansk og tysk side er opmærksomme på, at der er den nødvendige jernbanestruktur og tilstrækkelig med terminaler og tilslutningsveje i både Sverige, Danmark og Tyskland,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han opfordrer derfor til, at man fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker til en udbygning af jernbanenettet.

Militæret som driver
Det er ikke kun varetransport og mulighederne for en øget europæisk im- og eksport, der er begrundelsen for ønsket om et udbygget europæisk jernbanenet.

”Den nye og aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Verden og ikke mindst i Europa opfatter jeg som en driver for udbygning af jernbanenettet. Det er nødvendigt at øge militærets mobilitet, og her spiller jernbanen en vigtig rolle som transportmiddel for både materiel og mandskab,” siger Stig Rømer Winther.

I EU-programmet Connecting Europe Facility (CEF), der har som mål at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor, er afsat 51 mia. euro til målrettede transportprioriteter, heraf 17 mia. kr. øremærket til militær mobilitet med særlig vægt på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

”Derfor handler det om at komme i gang med udbygningen af jernbanenettet nu,” siger Stig Rømer Winther.

Fakta om TEN-T-forordningen
EU’s TEN-T-forordning (Trans-European Transport Network) danner grundlaget for udviklingen af et sammenhængende europæisk transportnetværk. Formålet er at sikre effektive og bæredygtige forbindelser mellem medlemslandene – på jernbane, vej, til søs og i luften.

Forordningen udpeger de vigtigste transportkorridorer i EU og fastsætter mål for, hvornår de skal være fuldt udbyggede: det centrale netværk i 2030 og den udvidede del i 2040. Samtidig stilles der krav om grøn transport, høj hastighed, bedre sammenhæng mellem transportformer og fælles standarder på tværs af landegrænser.

Femern Bælt-forbindelsen er en nøglebrik i den skandinavisk-middelhavske TEN-T-korridor, som forbinder Skandinavien med Centraleuropa. Projektet er derfor en del af EU’s prioriterede infrastruktur og modtager økonomisk støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility).

Den faste forbindelse til Tyskland via øen Femern bliver - trods en udfordret tidsplan - snart en realitet. Og samtidig med at åbningsdatoen nærmer sig stiger befolkningens opbakning til projektet, skriver Sjællandske Medier.

Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse, hvor analyseinstituttet Voxmeter for Sjællandske Nyheder i samarbejde med Sjællands Udviklingsalliance har spurgt 2.500 borgere på Sjælland til deres holdning til forbindelsen.

Præcis det samme spørgsmål blev stillet til sjællændere i 2016. Dengang var lidt over halvdelen positive eller meget positive – i dag er andelen vokset til hele 63 procent. Samtidig er de negative udsagn halveret: 11 procent var negative eller meget negative i 2016, mod kun seks procent i dag.

Nedbrudt i områder på Sjælland viser befolkningsundersøgelsen måske ikke overraskende, at opbakningen til forbindelsen er størst på Lolland-Falster. Her er mere end syv ud af ti positive overfor den nye forbindelse, mens opbakningen daler, jo længere væk man geografisk kommer fra forbindelsen, skriver Sjællandske Medier.

Udfordringer med specialfartøjet IVY har væsentligt forsinket byggeriet af Femern Bælt-tunnellen mellem Danmark og Tyskland, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

 Den 18 kilometer lange sænketunnel bygges med 73.500 tons tunge og 217 meter lange betonelementer, der nedsænkes og samles på havbunden. 

Disse elementer er væsentligt tungere og større end de tilsvarende elementer, der blev benyttet til at bygge Øresundstunnelen. Dertil kommer, at arbejdet foregår på en gennemsnitlig vanddybde på 30 meter, som er dobbelt så meget som på Øresund, hvilket kræver et avanceret og unikt fartøj med komplekse mekaniske og elektroniske installationer.  

Det specialbyggede fartøj er endnu ikke færdigtestet og godkendt af myndighederne, og klargøringen af dette fartøj er nu 1,5 år efter planen. Med den nuværende forsinkelse af IVY skønnes det vanskeligt at færdiggøre tunnelen efter den oprindelige tidsplan.

”Femern Bælt-forbindelsen er verdens længste sænketunnel. Det er et megaprojekt, og med det følger uundgåeligt udfordringer og uforudsigelige hændelser. IVY er en prototype, der er specialbygget til os, og det har krævet mere tid end forudsat”, siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt, som er bygherre på projektet.

Flere udfordringer
Det er usikkert, hvor meget af den tabte tid, der kan indhentes i de kommende år.  

Da anlægskontrakterne blev indgået i 2016 var den tyske myndighedsgodkendelse til projektet endnu ikke opnået. Derfor var det ikke muligt at indarbejde de specifikke betingelser i kontrakterne til f.eks. arbejdsskibenes støjudledning. Det kan vanskeliggøre en senere acceleration af byggeprocessen. 

”Kontrakterne er snart 10 år gamle, og de er indgået før både Covid-19 og krigen i Ukraine indtraf, og før vi kendte omfanget af de tysk myndighedsvilkår,” siger Mikkel Hemmingsen.

Løbende dialog med Tyskland
Sund & Bælt er i løbende dialog med de tyske myndigheder om at finde praktiske løsninger på både kravene til undervandsstøj og sedimentspild i tysk farvand. Der udestår desuden en udjævning af dele af tunnelrenden med grus, da supplerende geotekniske undersøgelser har vist, at dele af tunnelrenden er omkring 30 cm dybere end planlagt.

Den anden del af projektet, de danske jernbaneanlæg til Femern Bælt-tunnelen, der består af 110 km ny dobbeltsporet jernbane fra Ringsted til Rødby, følger tidsplanen. 

Det samlede projekt vil uændret kunne gennemføres som et brugerbetalt anlæg som forudsat i anlægsloven.

”Jeg er meget overrasket over, hvor meget der blev talt om Femern Bælt-forbindelsen, og hvor stor betydning svenskerne tillægger den,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Bælt Development.

Udtalelsen kommer på baggrund af hans deltagele i Almedalsveckan (det svenske folkemøde) i Visby på Gotland.

Foruden at være med i en paneldebat om infrastruktur havde Stig Rømer Winther lejlighed til at tale med en række svenske politikere og erhvervsfolk.

”Det er helt åbenlyst, at den venske interesse for Femern Bælt-forbindelsen er voldsomt stigende. Sverige har over de seneste 20 til 30 år ikke investeret tilstrækkeligt i sin egen infrastruktur. Derfor står det nu klart, at Sverige er i risiko for at blive hægtet af det store europæiske transportnet, hvis ikke der hurtigt investeres i udbygget infrastruktur, ikke mindst hvad angår jernbanenettet og motorveje.”

”Det var i sin tid netop Sverige, der pressede på for at få Femern Bælt-forbindelsen, men siden har de sovet tornerosesøvn. Nu reagerer erhvervslivet, fordi man frygter at miste konkurrenceevne, hvis ikke virksomhederne får forbindelser, hvor de hurtigt kan afsætte deres varer og få tilført råstoffer. Femern Bælt-forbindelsen får stor betydning for Skandinavien, men det svenske udbytte bliver ikke optimalt med mindre der foretages store investeringer i infrastrukturen,” fastslår Stig Rømer Winther.

Et naturlig bindeled
Regionsrådsformand i Jönköbing län, Rachel De Basso (S), var blandt deltagerne på Almedalsveckan, og hun er enig i Femern Bælt-forbindelsens betydning for Sverige, både erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk.

”Femern Bælt-forbindelsen betyder en markant styrkelse af Sveriges forbindelse til det kontinentale Europa og får stor strategisk betydning også for Jönköpings län. Vores placering midt i det sydlige Sverige gør os til et naturligt bindeled mellem det nordlige Sverige og Øresundsregionen – og videre ud i Europa.”

”For erhvervslivet betyder det hurtigere og mere effektive transporter for vores eksportindustri og logistiksektor. Det giver os bedre forudsætninger for at styrke vores konkurrenceevne og tiltrække nye investeringer til vores region. Femern Bælt-forbindelsen bliver dermed en del af et større logistisk knudepunkt, hvor Jönköpings län har potentiale til at spille en central rolle. Forbindelsen skaber nye muligheder for udveksling, samarbejde og møder – ikke mindst mellem Sverige, Danmark og Tyskland. Vi ønsker at fremme et åbent og sammenhængende Europa, hvor mennesker og idéer nemt kan krydse grænser."

"Politisk er Femern Bælt-forbindelsen et vigtigt symbol på regional udvikling og europæisk samarbejde. Den kræver fælles planlægning og en aktiv infrastrukturpolitik, så hele Sverige kan få gavn af de muligheder, der åbner sig,” siger Rachel De Basso.

Arbejder aktivt
Har Jönköpings län foretaget eller planlægger investeringer med henblik på at få udbytte af Femern-forbindelsen?

”Region Jönköpings län arbejder aktivt for at skabe bedre forbindelser til de store transportkorridorer i Europa. Vi har i mange år arbejdet for investeringer i jernbane og logistikløsninger, der styrker vores position i transportsystemet.”

”Vi har blandt andet et strategisk fokus på nye hovedbaner og bedre forbindelser til både Stockholm, Göteborg og Malmö/København. Femern Bælt-forbindelsen er en vigtig brik i dette helhedsperspektiv,” siger Rachel De Basso.

Staten bør tage ansvar
Hvilke investeringer mener du, den svenske stat og relevante svenske regioner bør foretage for at få størst muligt udbytte af Femern-forbindelsen?

”Det er afgørende, at staten tager ansvar og udbygger de nye hovedbaner for at imødekomme det voksende behov for kapacitet i jernbanenettet. Uden disse investeringer risikerer vi at miste både konkurrenceevne og evnen til at gennemføre den grønne omstilling.”

”Vi har brug for en moderne, hurtig og bæredygtig infrastruktur, der forbinder storbyregionerne med de regionale vækstmotorer – som Jönköpings län – og som effektivt kobler Sverige til det kontinentale netværk via Femern Bælt. Ud over hovedbanerne er der behov for investeringer i godstransport, elektrificering, digitalisering og terminalkapacitet. Det gælder både på nationalt og regionalt niveau.”

”Det er også vigtigt, at svenske regioner samarbejder på tværs af grænser for at sikre, at vores investeringer i infrastruktur hænger sammen og styrker hele Sveriges adgang til Europa. Vi skal bygge bro mellem Sverige og resten af Europa,” siger Rachel De Basso.

Bygge- og anlægsbranchen er tilbage i vækst, viser en ny byggeprognose fra Dansk Industri, der forudser en stigning i investeringer på seks procent i 2025.

Det sker efter en periode med stilstand i bygge- og anlægsbranchen.

”Vi forventer en stigende vækst i bygge- og anlægsbranchen, som især drives af renoveringer af bygningsmassen samt investeringer i store anlægsprojekter,” siger Louis Konstantyner, chefkonsulent i DI Byggeri.

Bygge- og anlægsinvesteringer på 14 mia. kr
Energieffektiviseringsdirektivet, modernisering af Forsvarets bygninger igennem accelerationsfond samt investeringer i bl.a. Femern-forbindelsen og energiinfrastruktur, forventes tilsammen at gøre, at bygge- og anlægsinvesteringerne bliver løftet med over 8 procent i 2025.

Det svarer til godt 14 mia. kr.

”Det er positivt, at der investeres langsigtet i vedligehold og modernisering. Når bygninger, kaserner og anlæg alle bringes op til tidssvarende forhold, gavner det ikke kun dem der bruger det – det er også med til at sikre, at byggeriets virksomheder har ordrer i bogen og kan fastholde deres medarbejdere,” understreger Louis Konstantyner.

Historisk høj beskæftigelse
Dansk Industris prognose viser også, at der i 2026 ventes næsten 200.000 beskæftigede i branchen – et historisk højt niveau.

Særligt beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse forventes at stige.

På trods af at beskæftigelsen overordnet stiger, så forventes nybyggeriet at falde de kommende år. Den primære årsag er, at vi kommer fra et meget højt niveau af boligbyggeri, som blandt andet var drevet af de meget lave renter i de foregående år kombineret med boligskattereformen, som betød, at der var en skatterabat på boliger, som man ejede før 2024, fastslår DI.

”Prognosen ser overordnet positivt på de kommende år. Det er dog vigtigt at pointere, at der også er forskellige udviklinger i bygge- og anlægsbranchen. Inden for nybyggeri ser vi stadig en lavere aktivitet, som desværre ser ud til at fortsætte i 2025 og 2026. Såfremt vi ser lavere renter, så vil det være vores forventning at flere projekter igangsættes og dermed giver mere aktivitet i denne del af branchen,” siger Louis Konstantyner.

CDU´s byrådsgruppe i Lübeck ser store muligheder for den tyske Hansestads og den nordtyske regions udvikling i lyset af den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Den faste forbindelse er ikke bare et byggeprojekt, men en historisk mulighed for økonomisk udvikling i vores region. Nu handler det om, at Lübeck griber mulighederne og aktivt former fremtiden i stedet for blot at reagere,” siger CDU’s erhvervspolitiske ordfører i Lübeck byråd, Bernhard Simon.

Udtalelsen kommer efter et tema-møde med overskriften ”Den faste Femern Bælt-forbindelse: Muligheder og udfordringer for erhvervslivet i Lübeck” med deltagelse af borgere og repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og politik.

For oplægget til temaaftenen stod et panel bestående af konsul og æresformand i Hansebelt e.V, Bernd Jorkisch, direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development, professor Frank Schwartze, Teknisk Højskole i Lübeck og Manfred Braatz, Industri- og Handelskammeret i Lübeck.

Et vigtigt knudepunkt
CDU skriver i en pressemeddelelse efter tema-aftenen, at det står klart, at Femern Bælt-forbindelsen som infrastrukturprojekt markant vil styrke forbindelserne mellem Skandinavien, Tyskland og resten af Europa – og at Lübeck bliver et vigtigt knudepunkt.

Partiet peger på vigtigheden af en række tiltag for at realisere mulighederne:

• Tæt samarbejde med alle involverede parter, både i Hansebelt-regionen og mod Skandinavien, især Danmark
• Hurtigt arbejde med planlægning af nye erhvervsarealer
• Aktiv formidling for at skabe fælles forståelse og opbakning til den faste forbindelse blandt borgerne

En enestående chance
Der kræves nu politisk vilje og økonomisk fremsynethed, mener CDU, og spørgsmål som trafikinfrastruktur, erhvervsarealer, passende boliger og miljøpåvirkning skal vurderes helheds- og løsningsorienteret.

CDU-byrådsgruppen ser den faste forbindelse som en enestående chance for byens økonomiske og social udvikling.

”Vi vil arbejde hård for, at Lübeck handler – og ikke bare snakker,” hedder det i partiets pressemeddelelse.

Sund & Bælt udbyder nu første del af opgaven med anlæggelse af overhalingsspor ved Kalvebod i København.

Overhalingssporene skal etableres for at forbedre togtrafikken og sikre kapacitet til både gods- og passagertog i forbindelse med den øgede jernbanetrafik, der forventes med den kommende Femern Bælt-forbindelse.  

Arbejdet udbydes som en totalentreprise på op mod 330 mio. kr. 

Opgaven med at etablere de to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad er en del af Infrastrukturplan 2035 og er afgørende for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd til Københavns Lufthavn. 

Entreprisen indledes i foråret 2026
Sund & Bælt, der har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet, udbyder første del af opgaven med etablering af overhalingsspor som en totalentreprise med tidlig involvering af entreprenør.

Første del af opgaven omfatter arbejde med jord, afvanding og konstruktioner.  

Opgaven udbydes på engelsk, og fristen for anmodning om prækvalifikation er 19. juni 2025.  

Selve udførelsen af entreprisen forventes at begynde i foråret 2026.

Anlægget af overhalingssporene forventes færdig i 2028.  

Yderligere information
Læs mere på Sund & Bælts hjemmeside  

Minister Claus Ruhe Madsen har knyttet yderligere jernbaneekspertise til sit slesvig-holstenske erhvervs- og trafikministerium.

Det sker med ansættelsen af Susanne Henckel som trafik-statssekretær.

Hun kommer fra et topjob i Berlin som statssekretær i det føderale trafikministerium under den tidligere tyske regering.

Nu rykker Susanne Henckel, der er uddannet diplomingeniør og kendt som jernbaneekspert, til Kiel. Øverst på hendes to-do liste står Femern Bælt-forbindelsen og videreførslen af den tyske motorvej A20 frem mod Puttgarden, skriver Lübecker Nachrichten.

Netop disse betydelige anlægsarbejder har erhvervs- og trafikminister Claus Ruhe Madsens store bevågenhed, og han har ved gentagne lejligheder appelleret til at de tyske myndigheder - og ikke mindst Deutsche Bahn – om at øge tempoet i anlæggelsen af motorvejs- og jernbanetilslutningerne til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Ansættelsen af Susanne Henckel er en god nyhed for Femern-forbindelsen. Det er en klar styrkelse i forhold til alle de arbejder, der foregår på den såkaldte ”Hinterlandsanbindung”, at der nu tilknyttes en person med et indgående kendskab til dette,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.