Femern Port & Industrial Park er ét af mange områder, der bejler til at blive nyt statsligt udpeget erhvervsområde. Visualisering: Business Lolland-Falster

erhvervspark-rødbyhavn-femern-belt-development

Der er hård konkurrence om at blive ét af Danmarks fem kommende statsligt udpegede erhvervsområder med særligt gunstige vilkår for virksomheder.

Ikke færre end 31 ansøgere fordelt på 29 kommuner har lagt billet ind på at komme i spil. Blandt de 29 kommuner er otte i Region Sjælland: Faxe, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lolland, Næstved, Ringsted og Roskilde.

På mandag åbner en såkaldt one-stop-shop som skal gøre det nemmere og hurtigere for produktionsvirksomheder at komme i gang i én af de kommende fem industriparker, som udpeges inden årets udgang.

”Danmark er klar til nye produktionseventyr"
”Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrenen er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen. Vores industri står på spring for at investere. Og kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionsventyr. Med nye industriparker og one-stop-shoppen kan dansk industri lægge sig i overhalingsbanen. Alt sammen, så Danmark stær stærkt i kampen om fremtidens vækst og arbejdspladser,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Produktion i stor skala
Målet med de nye industriparker er, at de har den nødvendige infrastruktur til at kunne drive produktion i stor skala, og at virksomhederne her hurtigt kan komme i gang, hvis de gerne vil investere i Danmark.

Gennem one-stop-shoppen vil virksomhederne få en fast kontaktperson, som hjælper med de nødvendige tilladelser, samt fastsatte sagsbehandlingslofter, vejledning og en samlet procesplan. Der vil gælde et sagsbehandlingsloft på 12 eller 18 måneder afhængig af de forskellige projekters størrelse.

Vækst udenfor de større byer
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, peger på betydningen af at skabe et Danmark i balance.

”Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet og ikke mindst uden for de større byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker, som både sikrer at Produktionsdanmark forbliver konkurrecedygtige, og som kommer danskerne og dansk økonomi til gode,” siger Morten Dahlin.

erhvervsområde-femern-belt-development