Tunnelportalen i Puttgarden har været under anlæg siden 2021. Foto: Femern A/S

tunnelportal-femern-femern-belt-development

Forberedelserne til den kommende firesporede vejtilslutning til Femern-forbindelsen er nu synlig i det Nordtyske landskab

Anlæggelsen af tunnelportalen på Femern har gennem flere år har været synlig, og nu er skovrydning sat i gang som forberedelse til den kommende fire-sporede vejtilslutning til den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Ved indgangen til 2025 gør den tyske projektorganisationen DEGES - Deutsche Einheit Fernstraßenplanungs- und -bau GmbH - status over de tyske anlægsarbejder i tilknytning til Femern-forbindelsen.

DEGES operer med anlægsarbejderne på det tyske fastland og på øen Femern i tre projekter:

  • Anlæggelse af vejstrækningen fra Heiligenhafen til Femernsund
  • Bygning af en Femernsund-tunnel, og
  • Tilslutningen i Puttgarden til Femern-tunnelen
vejanlæg-tyskland-femern-belt-development
Vejtilslutningen i Tyskland til Femern-forbindelsen sker i tre projekter: Udbygning af B 207 (blå), Femernsund tunnel (grøn) og tilslutning til Femern-tunnelen (orange). Illustration: DEGES

Udbygning af B207 til firesporet motorvej
Arbejdet med at udvide den 16,3 kilometer lange vejstrækning som en del af B 207 på det tyske fastland mellem Heiligenhafen Ost frem til Femernsund er nu i gang med skovrydning og kabellægning.

Strækningen udvides til fire-sporet motorvej med nødspor, og arbejdet ventes færdigt 2027/2028, oplyser DEGES, der fastslår, at udvidelsen vil øge trafiksikkerhed og samtidig forbedre kapaciteten. Det overordnede mål er at reducere antallet af trafikpropper især i sommerens ferie- og rejseperioder.

Anlæggelse af en Femernsund-tunnel
Den nuværende tog- og vejforbindelse mellem det tyske fastland og øen Femern går over den 963 meter lange Femernsundbro, der blev taget i brug i 1963.

Undersøgelser har vist, at broen ikke kan modstå fremtidens trafikbelastning, og det er derfor på tysk side besluttet at anlægge en 1,7 kilometer lang sænketunnel med fire vejbaner og to jernbanespor.

Anlægsarbejdet er endnu ikke igangsat, men tunnelen ventes færdig til ibrugtagning i 2029 samtidig med færdiggørelsen af Femern-tunnelen.

Den fredede Femernsundbro – også kaldet ”Bøjlebroen” – skal renoveres, så den i fremtiden fortsat kan benyttes af fodgængere, cyklister og langsom trafik.

Tilslutning til Femern-tunnelen
Danmark er ansvarlig for planlægning, byggeri, finansiering og drift af den faste Femern Bælt-forbindelse samt udbygning af den danske tilslutning.

Den tyske projektorganisation DEGES yder støtte til anlæggelsen af de to tunnelrør vil vejtrafik på tysk område, hvor arbejdet med byggeriet af tunnelportalen i Puttgarden blev indledt i 2021.

Arbejdet med tilslutning til Femern-tunnelen i Puttgarden ventes færdig samtidig med ibrugtagning af Femern-tunnelen i 2029, oplyser DEGES.

Læs også
Deutsche Bahn klar med omfattende jernbaneudbud