Trafik

Det svenske Trafikverkets forslag til national plan for togtrafikken imødekommer ikke systemfejlene i Sydsverige og risikerer at bremse Sveriges konkurrencekraft, mener Greater Copenhagen.

I et høringssvar til Trafikverkets planer for transportinfrastruktur 2026-2037 påpeger formanden for Greater Copenhagen, regionsrådsformand Lars Gaardhøj, Region Østdanmark, at med Femern-forbindelsen i snarlig drift er det afgørende, at Sverige handler nu.

Greater Copenhagen hilser ambitionen om at styrke drift, vedligehold og kapacitet velkommen, men planen efterlader i sin nuværende form Sveriges vigtigste transitregion på bagkant, mener organisationen.

”Hvis jernbanekapaciteten ikke udbygges i tide, risikerer vi forværrede flaskehalse, mere vejtrafik, højere udledninger og ringere konkurrencekraft,” mener Lars Gaardhøj.

Påvirker konkurrencekraften
Greater Copenhagens skriver i sit høringssvar:

”Sydsverige er landet primære forbindelse til kontinentet og vores eksportmarkeder. Mangler her påvirker ikke kun den regionale tilgængelighed, men også Sveriges konkurrencekraft, den grønne omstilling og forsyningssikkerheden.

Infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson ønsker ”flere penge til infrastruktur – og mere infrastruktur for pengene”. Men med Trafikverkets forslag får vi hverken det ene eller det andet i Sydsverige,” skriver Greater Copenhgen.

Foreslår handling
Greater Copenhagen forslår derfor den svenske regering - for at sikre systemværdi, konkurrencekraft og international tilgængelighed - skal handle nu på disse tiltag:

Södra Stambanen: Sikr finansiering og byggestrart for to nye spor Lund-Hässleholm og undersøg knudepunktet Hässleholm i forbindelse med næste planrevision.

Västkustbanen: Byg dobbeltspor Maria-Helsingborg og påbegynd planlægning af kapacitetsforbedrende tiltag Kungsbacka-Göteborg.

Øresundsforbindelser: Giv planlægningen for kapacitet, redundans og international tilgængelighed over Øresund en tydelig strategisk og funktionel prioritet i den nationale plan.

Læs også:
Ny svensk rapport: Udbygning af jernbanenettet kan fremskyndes

Flere vigtige jernbanestrækninger i Skåne kan fremskyndes frem mod åbningen af den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det fremgår af en ny rapport fra Trafikverket (den svenske trafikstyrelse) til den svenske regering.

Ønsket om et højere tempo i udbygningen af det svenske jernbanenet har på det seneste været fremført af både danske og svenske politikere og erhvervsorganisationer, og nu slår Trafikverket fast, at udbygningen af jernbanenettet i Øresundregionen kan fremrykkes med flere år, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

” Den grænseoverskridende trafik i Øresundsregionen har haft en positiv udvikling i mange år, og vi arbejder allerede i dag aktivt med forberedelserne til åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Da trafikken vil stige yderligere over Øresund i de kommende årtier, ser vi et behov for et stærkere dansk-svensk samarbejde om blandt andet trafikprognoser, kapacitetsplanlægning og beredskabsplanlægning. Også arbejdet med trafikstyring og håndtering af forstyrrelser kan videreudvikles fremover,” siger Anna Wildt-Persson, regional direktør for Trafikverkets sydlige region.

Kapacitetsforstærkende tiltag
I udredningen til den svenske regering har Trafikverket også set nærmere på jernbanetiltag med tilknytning til Södra stambanan (banestrækningen fra Malmø til Katrineholm, red.), som er indeholdt i den nationale plan, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

Rapporten konkluderer, at flere af de kapacitetsforstærkende tiltag kan fremrykkes, så de bedre passer med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. For nogle tiltag er der tale om en fremrykning på flere år.

”At tiltagene kan gennemføres tidligere har ikke kun betydning for trafikken over Øresund. Det giver også stor værdi for både fjern- og pendeltogstrafikken. Mere kapacitet hurtigere betyder mindre sårbarhed over for forstyrrelser og mere pålidelig trafik. Det gavner alle. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en fremrykning kræver hurtig sagsbehandling i processer, som ligger uden for Trafikverkets direkte kontrol. Det gælder for eksempel beslutninger om byggestart og klager over jernbaneplaner,” siger Anna Wildt-Persson.

Vil udbygge godsbanegårde
I Trafikverkets forslag til ny national plan for 2026-2037 indgår også muligheden for at styrke flere godsbanegårde,  bl.a. i Malmø og Trelleborg, og også en undersøgelse af Helsingborgs godsbanegård planlægges.

”Trafikken over Øresund er en af Trafikverkets højest prioriterede opgaver, og vi er trygge ved, at vi gennemfører de rigtige tiltag for at imødegå trafikstigningerne. I vores forslag til ny national plan er der også yderligere kapacitetsforstærkende tiltag langs Södra stambanan, som kan gennemføres, hvis vi får flere midler. Derudover er der andre vigtige tiltag, som vi vurderer kan finansieres med overskuddet fra Øresundsbroen,” siger Anna Wildt-Persson på Trafikverkets hjemmeside.

Læs også
Øget pres på udbygning af det skandinaviske jernbanenet

Den europæiske TEN-T-korridor er i fokus.

I Sverige ønsker politikere og erhvervsliv mere tempo på udbygningen, i Danmark efterlyses en samlet plan, og i Tyskland sættes i år for alvor skub i udvidelsen af strækningen mellem Puttgarden og Lübeck

Frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen øges presset for at udbygge den betydningsfulde TEN-T-korridor som et sammenhængende effektivt jernbanenet fra Nordskandinavien til Sicilien.

Ikke mindst det svenske jernbanenet anses i dag som en hindring for at få det fulde udbytte af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Senest har regionsrådsformanden i Region Skåne, Carl Johan Sonesson, der er nyvalgt formand for den dansk-svenske samarbejdsorganisation mellem regioner og kommuner i Sydsverige og Østdanmark, Greater Copenhagen, sat spot på problemet.

”Vi skal lægge pres på den svenske regering for at få vigtige investeringer i jernbaneinfrastruktur med i den nationale plan, der vedtages til foråret. Det gælder især strækningerne Lund-Hässleholm og Helsingborg-Maria. Det handler i høj grad om at ruste regionen, så vi kan udnytte det fulde potentiale, som Femern Bælt-forbindelsen vil skabe,” siger Carl Johan Sonesson.

Risikerer at miste konkurrenceevne
Tidligere har den ordførende i Region Jönköpings Län, Rachel De Basso, og direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development peget på det svenske jernbanenet som en betydende flaskehals på den europæiske TEN-T-korridor fra Nordskandinavien til Sicilien.

Det skete bl.a. i forbindelse med den europæiske jernbanekonference ”A New Reailway for af New Europe” i Bruxelles.

”Uden et sammenhængende nationalt net inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både internationale konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Bakker op om svensk erhvervsliv
”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Det er risiko for, at Sverige – som netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han peger på, at flere store svenske logistikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals.

”Jeg vil derfor opfordre til, at vi fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker om en udbygning af jernbanenettet,” siger Stig Rømer Winther.

Efterlyser samlet dansk plan
Også i Dansk Industri er der fokus på jernbanen og de muligheder, der opstår i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen.

Hakon Iversen, branchedirektør i DI Transport og næstformand i Femern Belt Development skriver i et indlæg på Dansk Industri´s hjemmeside, at der er brug for en samlet plan for jernbanens fremtid, og den kollektive trafik – herunder jernbanen – er afgørende for mange menneskers hverdag og for virksomhedernes muligheder.

”Også på godsområdet har jernbanen en væsentlig rolle at spille særligt fremadrettet mellem Skandinavien og kontinentet, når den nye Femern-forbindelse åbner for helt nye muligheder – og tilsvarende som en del af den fremtidige militære mobilitet. På det militære område spiller jernbanen allerede en strategisk rolle hos vores allierede i både Skandinavien og mod syd og sydøst,” fastslår Hakon Iversen i sit indlæg, der også har været bragt af Altinget.

Fart på udbygning af tysk jernbanestrækning
I Tyskland bliver den 88 kilometer lange jernbanestrækning gennem Østholsten fra den kommende Femern Bælt-tunnel til Lübeck udbygget til dobbeltspor.

Arbejdet blev indledt i 2025 og tager for alvor fart i 2026.

Anlægsarbejdet er opdelt i otte delstrækninger, hvor der foruden selve jernbanelinjen skal bygges nye broer til den skærende vejtrafik samt på en del af den 88 kilometer lange strækning også opføres støjhæmmende vægge.

Projekteringen af ét af de største delelementer på strækningen mellem Puttgarden og Lübeck, den kombinerede vej- og jernbanetunnel under Femernsund, indledes også i år.

Yderligere information
Læs Hakon Iverstens indlæg på DI Transports hjemmeside

Etableringen af Den Sjællandske Tværforbindelse - en motorvejsforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg - er et højt prioriteret fælles ønske fra Region Sjælland og de sjællandske kommuner.

Forbindelsen indgår i de fælles prioriteringer i det sjællandske trafikindspil fra 2024 ”Sjælland baner vejen frem”.

Region Sjælland har i samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner fået udført en samfundsøkonomisk analyse og kortlagt gevinsterne for borgerne ved anlæg af den Sjællandske Tværforbindelse, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Tværforbindelsen er en god forretning for samfundet
Den nye analyse viser, at Tværforbindelsen har en positiv samfundsøkonomisk værdi på 1,4 milliarder kroner. Det svarer til en forrentning på 3,6 procent, som skal sammenholdes med ”kravet” på cirka 3,2 procent for, at investeringer er samfundsøkonomisk rentable.

”Vi, region og kommuner, har sammen arbejdet for denne forbindelse i mange år. Vi har været overbevist om dens værdi for vores borgere, virksomheder og for hele samfundet. Det får vi nu bekræftet,” siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Trine Birk Andersen.

Tværforbindelsen er til glæde for borgerne og virksomhederne
Analysen beskriver, hvordan Tværforbindelsen i praksis kommer borgerne til gode med bedre tilgængelighed til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter med videre.

”Jeg vil nok helt naturligt pege på fordelene ved, at borgerne får hurtigere adgang til flere jobs og tilsvarende et større arbejdskraftopland for vores virksomheder,” fremhæver Kalundborgs borgmester, Martin Damm.

Borgmester Knud Vincents fra Slagelse Kommune peger på den bedre tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne:

”De unge vil få bedre muligheder for at nå til deres ønskede uddannelsesinstitution. Der kan være rigtig langt for nogle ikke mindst i forhold til at nå specialiserede uddannelser, som måske kun udbydes i en af vores kommuner.”

Videre med etableringen af den Sjællandske Tværforbindelse
Næstvedmotorvejen mellem Rønnede/Sydmotorvejen og Næstved forberedes med en miljøkonsekvensvurdering, som er ved at blive afsluttet. Næstvedmotorvejen er første del af den samlede Sjællandske Tværforbindelse.

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat midler til at etablere Næstvedmotorvejen og til en forundersøgelse af den Sjællandske Tværforbindelse.

Det vil være oplagt at fremskynde forundersøgelsen af Tværforbindelsen, så den kan etableres samtidig med Næstvedmotorvejen eller i forlængelse af denne.

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, er meget opmærksom på dette forhold:

”Nu skal vi have Næstvedmotorvejen helt på plads med miljøkonsekvensvurderingen og derefter en anlægslov. Og det er da helt oplagt at gå videre med en etablering af den resterende del af den Sjællandske Tværforbindelse.”

Fakta
Den Sjællandske Tværforbindelse er en motorvejsforbindelse på ca. 69,5 kilometer til en anlægsudgift på ca. 11,3 mia. kr. inkl. reserver.

Infrastrukturplan 2035. Statslig aftale fra 2021 omkring realiseringen af en række infrastrukturprojekter.

Sjælland baner vejen frem. Region Sjælland og kommunernes fælles trafikindspil fra 2024

Samfundsøkonomisk analyse og kortlægning af gevinster for borgerne. Analyserne er udført af konsulenthuset Impact Economics oktober 2025.  Den samfundsøkonomiske analyse er betalt af Region Sjælland og den supplerende kortlægning af gevinster for borgerne er betalt af Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner.

Analyserne forelægges politisk udvalg i Region Sjælland den 21. oktober 2025 og i KKR Sjælland 22. oktober 2025.

Foreningen til Fremme af Den Sjællandske Tværmotorvej og Region Sjælland afholder lanceringsevent på Christiansborg den 21. oktober kl. 10.00–12.00 for borgmestre, medlemmer af Folketingets Transportudvalg samt øvrige folketingsmedlemmer med interesse for tværforbindelsen.

Den regionale togtrafik mellem Danmark og Tyskland gennem den kommende Femern Bælt-forbindelse skal styrkes, mener den dansk-tyske samarbejdsorganisation Femern Bælt Komitéen.

Med et positionspapir vedtaget i forbindelse med Fehmarnbelt Days i Lübeck 15. juni ønsker komitéen at gøre beslutningstagerne i Slesvig-Holsten og Danmark opmærksom på nødvendigheden af at skabe rammerne for en attraktiv, grænseoverskridende regional trafik, der binder den dansk-tyske region tættere sammen og styrker integrationen.

Femern Bælt Komitéen opfordrer derfor til politiske tilsagn og til en videreudvikling af den eksisterende dansk-tyske faggruppe, så konkrete scenarier for regionaltrafikken kan udarbejdes og implementeringen igangsættes.

Målet er en dynamisk Femern Bælt-region, hvor mennesker kan bo, arbejde, uddanne sig og bruge deres fritid på tværs af grænsen – og her er udbygningen af den grænseoverskridende regionaltrafik en afgørende forudsætning, vurderer komitéen. Kun sådan kan potentialet i Femern Bælt-forbindelsen udnyttes fuldt ud til gavn for økonomisk og social vækst i regionen

Et levende, grænseoverskridende fællesskab

Femern Bælt-regionen skal udvikle sig til et levende, grænseoverskridende fællesskab, hvor mennesker er forbundet enkelt og uden barrierer, understreger formandsskabet i Femern Bælt Komitéen, borgmester Holger Schou Ramussen, Lolland Kommune og regionsrådsformand i Kreis Ostholstein,Timo Gaarz.

"Den nye Femern Bælt-forbindelse viser det tætte samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Det er det rette tidspunkt nu at lægge grundlaget for en bæredygtig fremtid for hele Femern Bælt-regionen,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

”Kun med klare politiske og finansielle tilsagn og en hurtig organisering kan regionen få gavn af den nye infrastruktur. Med dette positionspapir appellerer vi til delstaten Slesvig-Holsten og den danske stat om at sætte mere fokus på den grænseoverskridende regionale togtrafik. Nødvendige tiltag skal igangsættes hurtigt, så det ikke kun er fjerntrafikken, der fungerer, når Femern Bælt-tunnelen står færdig – men også en attraktiv regional forbindelse for borgerne i vores region,”siger Timo Gaarz, regionsrådsformand i Kreis Ostholstein.

En livsnerve for muligheder
”Den faste Femern Bælt-forbindelse er mere end beton og skinner, det er en livsnerve for muligheder og fremtiens fællesskab. Lokaltog på tværs af Femern Bælt er ikke tilvalg, men et fundment – uden risikerer vi at bygge en forbindelse uden liv. Derfor er lokale tog over Femern Bælt ikke bare endnu en udgift, men en nødvendig investering i fremtiden, som vi i Region Østanmark skal være klar til at løfte, men som kun kan lade sig gøre sammen med den danske stat,” siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen, Region Sjælland.

Timedrift mellem Lübeck og Nykøbing Falster
Jan Lindenau, borgmester i Hansestaden Lübeck og medlem af Femern Bælt-komitéen, fremhæver intentionen bag det fælles dansk-tyske initiativ:

”Positionspapiret understreger vigtigheden af en attraktiv regional togforbindelse, særligt med timedrift mellem Lübeck og Nykøbing Falster, et enkelt billetsystem med grænseoverskridende takster samt billetter til overkommelige priser uden ekstra tunnelafgifter. Disse tiltag skal fjerne barrierer og markant forbedre mobiliteten i regionen.“

Om Femern Bælt Komitéen
Femern Bælt-komitéen blev grundlagt i 2009 og er et dansk-tysk samarbejdsorgan med 29 medlemmer fra kommuner, foreninger og organisationer. Komitéen arbejder for at udvikle en velintegreret og konkurrencedygtig region.

Sund & Bælt udbyder nu første del af opgaven med anlæggelse af overhalingsspor ved Kalvebod i København.

Overhalingssporene skal etableres for at forbedre togtrafikken og sikre kapacitet til både gods- og passagertog i forbindelse med den øgede jernbanetrafik, der forventes med den kommende Femern Bælt-forbindelse.  

Arbejdet udbydes som en totalentreprise på op mod 330 mio. kr. 

Opgaven med at etablere de to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad er en del af Infrastrukturplan 2035 og er afgørende for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd til Københavns Lufthavn. 

Entreprisen indledes i foråret 2026
Sund & Bælt, der har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet, udbyder første del af opgaven med etablering af overhalingsspor som en totalentreprise med tidlig involvering af entreprenør.

Første del af opgaven omfatter arbejde med jord, afvanding og konstruktioner.  

Opgaven udbydes på engelsk, og fristen for anmodning om prækvalifikation er 19. juni 2025.  

Selve udførelsen af entreprisen forventes at begynde i foråret 2026.

Anlægget af overhalingssporene forventes færdig i 2028.  

Yderligere information
Læs mere på Sund & Bælts hjemmeside  

Forberedelserne til den kommende firesporede vejtilslutning til Femern-forbindelsen er nu synlig i det Nordtyske landskab

Anlæggelsen af tunnelportalen på Femern har gennem flere år har været synlig, og nu er skovrydning sat i gang som forberedelse til den kommende fire-sporede vejtilslutning til den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Ved indgangen til 2025 gør den tyske projektorganisationen DEGES - Deutsche Einheit Fernstraßenplanungs- und -bau GmbH - status over de tyske anlægsarbejder i tilknytning til Femern-forbindelsen.

DEGES operer med anlægsarbejderne på det tyske fastland og på øen Femern i tre projekter:

• Anlæggelse af vejstrækningen fra Heiligenhafen til Femernsund
• Bygning af en Femernsund-tunnel, og
• Tilslutningen i Puttgarden til Femern-tunnelen

Udbygning af B207 til firesporet motorvej
Arbejdet med at udvide den 16,3 kilometer lange vejstrækning som en del af B 207 på det tyske fastland mellem Heiligenhafen Ost frem til Femernsund er nu i gang med skovrydning og kabellægning.

Strækningen udvides til fire-sporet motorvej med nødspor, og arbejdet ventes færdigt 2027/2028, oplyser DEGES, der fastslår, at udvidelsen vil øge trafiksikkerhed og samtidig forbedre kapaciteten. Det overordnede mål er at reducere antallet af trafikpropper især i sommerens ferie- og rejseperioder.

Anlæggelse af en Femernsund-tunnel
Den nuværende tog- og vejforbindelse mellem det tyske fastland og øen Femern går over den 963 meter lange Femernsundbro, der blev taget i brug i 1963.

Undersøgelser har vist, at broen ikke kan modstå fremtidens trafikbelastning, og det er derfor på tysk side besluttet at anlægge en 1,7 kilometer lang sænketunnel med fire vejbaner og to jernbanespor.

Anlægsarbejdet er endnu ikke igangsat, men tunnelen ventes færdig til ibrugtagning i 2029 samtidig med færdiggørelsen af Femern-tunnelen.

Den fredede Femernsundbro – også kaldet ”Bøjlebroen” – skal renoveres, så den i fremtiden fortsat kan benyttes af fodgængere, cyklister og langsom trafik.

Tilslutning til Femern-tunnelen
Danmark er ansvarlig for planlægning, byggeri, finansiering og drift af den faste Femern Bælt-forbindelse samt udbygning af den danske tilslutning.

Den tyske projektorganisation DEGES yder støtte til anlæggelsen af de to tunnelrør vil vejtrafik på tysk område, hvor arbejdet med byggeriet af tunnelportalen i Puttgarden blev indledt i 2021.

Arbejdet med tilslutning til Femern-tunnelen i Puttgarden ventes færdig samtidig med ibrugtagning af Femern-tunnelen i 2029, oplyser DEGES.

Læs også
Deutsche Bahn klar med omfattende jernbaneudbud

Region Sjælland ønsker også at bringe Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station,  i spil

Hvor skal fremtidens internationale tog gøre holdt i Region Sjælland?

Der er lagt op til kun ét stop i regionen for de internationale togforbindelser mellem Hamborg og København, og kommunerne på Sjælland (KKR Sjælland) peger på disse fire muligheder: Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, og Ringsted.

Nu bringer Region Sjælland også Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station, i spil.

Det oplyser formanden for Region Sjællands udvalg for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, Christian Wedell-Neergaard (KF), efter et møde i udvalget 10. december.

Analyserer potentialer og barrierer
Region Sjælland igangsætter nu sammen med Kommunesamarbejdet Sjælland en analyse, der skal danne grundlaget for, hvilken station de foreslår som fremtidens stop på den internationale linje.

Formålet med analysen er overordnet at analysere potentialer og barrierer ved mulige stop for

fjerntogsforbindelse over Femern mellem Hamborg og København. Både for at skabe bedst

mulig adgang for arbejdstagere, arbejdsgivere, uddannelsessøgende, pendlere, turister samt for

andre rejsende. Alle med afsæt i potentielle pendlingsoplande til og fra rejsemål i Sjælland og

øerne samt Schleswig-Holstein.

Region Sjælland har opsat disse kriterier for analysen:

• Fælles regional betydning
Vurderingen af de forskellige scenarier skal forholde sig til den bedst mulige løsning for

regionen som en samlet geografi. Det betyder f.eks., at der ved hvert scenarie både skal

kigges på betydningen for de konkrete stationer, der får stop på fjernbetjeningen, men

også på hvilke rejsemuligheder, det giver for de øvrige byer og opland samt Slesvig-

Holsten.

• Vækst og udvikling
Scenarierne skal vurderes i forhold til arbejdskraftpotentialet. Desuden skal

potentialerne for bosætning, turisme, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv

undersøges.

• Pendling og tilgængelighed
Scenarierne skal vægtes i forhold til det forventede passagertal og trafikal efterspørgsel

for de mulige stop. Herunder skal de forventede ændringer i rejse- og pendlingsmønstre

til og fra hovedstaden også indgå samt oplandets pendlingspotentiale med estimerede

rejsetid. Endelig skal samspillet med den øvrige regionale trafik også kortlægges.

Scenarier skal suppleres af konkrete cases for pendlingseffekter og rejsetid.

• Samfundsøkonomi
Den samfundsøkonomiske effekt skal vurderes for hvert scenarie, herunder bl.a. af

rejsetids-besparelser og forbedrede pendlingsmuligheder

.• Miljø og grøn omstilling
Der skal for hvert scenarie vurderes overflytningspotentiale fra bil til tog, herunder de

mulige emissionsreduktioner som følge af overflytningspotentialet.

• Modenhed af projektet
Hvert scenarie vil blive vægtet efter kapaciteten på station og spor, og evt. behov for an-

lægsinvesteringer - herunder adgang og parkeringsmuligheder. Fremtidige planer og

projekter, der kan have betydning for rejsemønstre og opland vil indgå i vægtningen,

men vil ligeledes blive vurderet i forhold til modenhed - både graden af konkretisering og

realisering.

Resultat i juni 2025
Analysen af fremtidens stop i Region Sjælland for tog mellem Hamborg og København ventes klar i juni 2025, og den skal foretages af eksterne konsulenter.

Fra 2026 kan danske cykelstier blive belagt med en ny og grønne asfalt, der indeholder svampe.

”Svampeasfalten” testes i øjeblikket på en parkeringsplads ved Femern Bælt-forbindelsen.

Produktet er udviklet af virksomheden Visibuilt, som har fundet en erstatning til det CO2-tunge bindemiddel bitumen, der i dag er en uundværlig del af asfaltproduktionen.

I stedet for at benytte bitumen fremstillet af olie har virksomheden udviklet et alternativ, der anvender svampe, og som fungerer som et fossilfrit bindemiddel.

Fremmer udvikling af grønne løsninger
Asfaltforsøget er blevet til i samarbejde mellem Visibuilt, Sund & Bælt, Femern Link Contractors (FLC), NCC og en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Hos Sund & Bælt, der er bygherrer på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, er man spændte på forsøget.

”Som bygherre for nogle af landets største infrastrukturprojekter har vi en ambition om at fremme udviklingen af løsninger, der kan gøre branchen grønnere. Derfor er vi glade for, at vi i samarbejde med vores entreprenører og ambitiøse virksomheder kan bidrage til denne udvikling,” siger Christian Henriksen, miljø- og myndighedschef i Sund & Bælt. 

Svampenes unikke egenskaber
Svameasfalten indeholder et bindemiddel kaldet visiBIT, der fungerer ved at udnytte mycelium – det underjordiske rodlignende netværk af svampe – til at binde stenene i asfalten sammen.

Foruden at være et naturligt bindemiddel bestående af 100% biobasserede ingredienser, er det også muligt at producere asfalten uden den intensive opvarmning. Og det er især i denne del af processen, man kan reducere klimaaftrykket.

Bitumen, der anvendes i asfaltproduktion, kræver nemlig høje temperaturer på op til 200 grader, hvilket markant øger CO2-udledningen.

Verdens første
Selvom udviklingen af den nye type asfalt stadig befinder sig på et tidligt stadie, er Visibuilt, der står bag det innovative bindemiddel, ikke bleg for at kalde forsøget ved Femern-byggeriet en succes.

"Vores løsning er verdens første fermenterede bindemiddel til asfaltindustrien og det er helt unikt, da vi ved at undgå opvarmning sænker energiforbruget under produktionen drastisk. Forsøget er gået over al forventning, og vi har nu vist, at vi kan konstruere en asfaltbelægning fremstillet med visiBIT ved brug af industriens egne maskiner," siger Line Kloster Pedersen, CEO i Visibuilt.

Forsøgene ved Femern-byggeriet er blandt de første eksperimenter, virksomheden har planlagt for at teste holdbarheden af den nye type asfalt. Holdbarheden er afgørende for at reducere vejens CO2-aftryk.

Fakta
Visibuilt blev stiftet i begyndelsen af 2023 af virksomhedens direktør, Line Kloster Pedersen, der har en baggrund indenfor bioteknologi.
 

Forsøget er blevet til i samarbejde mellem Sund & Bælt, Visibuilt, Femern Link Contractors (FLC), NCC, DTU, Københavns Universitet, The National Research Centre for the Working Environment (NFA), We Build Denmark og Erhvervshus Sjælland.
 

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, undersøger asfaltens udvikling over tid samt udfører feltmålinger, såsom temperatur, fugtighed og trafikbelastning.
 

Derudover undersøgte Københavns Universitet og NFA (the National Research Centre for the Working Environment) asfaltarbejdernes eksponering under forsøget og vil sammenligne luftkvaliteten ved udlægning af visiBIT-asfalt med den bitumenbaserede asfalt. 

Deutsche Bahn (DB) gør nu klar til at opgradere jernbanestrækningen mellem Lübeck og Femern og tilslutningen til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

Jernbanestrækningen skal udvides til to spor og elektrificeres.
Arbejdet med planlægning og implementering af projektet er sendt i offentligt udbud af DB´s regionale afdeling Nord i DB InfraGO AG på den tyske udbudsportal ”Öffentliche Ausschreibungen Deutschland”.

Bygger sænketunnel under Fehmarnsund
Tilslutningen til den faste Femern Bælt-forbindelse på tysk side omfatter også anlæggelse af en 1.800 meter lang kombineret tog- og vejforbindelse bygget som en sænketunnel under Fehmarnsund vest for den eksisterende Fehmarnsund-bro fra Großenbrode på fastlandet til øen Femern.

Tunnelen skal erstatte Fehmarnsund-broen bygget i 1963, der med kun to spor for kørende trafik og et jernbanespor ikke vil kunne klare den fremtidige belastning.

Den nye Fehmarnsund tunnel bygges med fire spor til biltrafik og to jernbanespor.

Bag beslutningen om at anlægge Fehmarnsund-tunnelen som en kombineret sænketunnel for fremtidig vej- og jernbanetrafik står delstaten Slesvig-Holsten og DB InfraGO AG i samarbejde med det tyske transportministerium og det tyske jernbanetilsyn (EBA).

Tunnelelementer bygges i Tyskland
Ifølge Deutsche Bahn´s planer skal Fehmarnsund-tunnelens tunnelelementer bygges i en tørdok, der opføres på stedet.

Den kombinerede sænketunnel til jernbane og vej planlægges og udføres i fællesskab af DB InfraGO AG og det statsejede projektselskab DEGES (Deutsche Einheit Frenstraßenplanungs- und -bau GmbH).

Det er samtidig planen, at den nuværende Fehmarnsundbro skal renoveres og forstærkes til langsom trafik, fodgængere og cyklister. Dette udføres som et selvstændigt projekt af DEGES og er ikke en del af det udbud om tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen, DB nu har offentliggjort.

Yderligere information:
Om DB´s udbud læs her

Om udbygning af jernbanestrækningen Lübeck-Puttgarden læs her