Bygge- og anlæg

For at sikre bæredygtigheden i fremtidens infrastruktur og for at få input til nye initiativer har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører,

Sund & Bælt bringer alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur.

Aktuelt gælder det arbejdet med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Østre Ringvej er en del af den politiske aftale ”Infratrukturplan 2035”, og tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn er i spil som produktionssted for elementerne til den kommende ringvej.

Fremmer miljø og biodiversitet
Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. 

En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredningsforening, der glæder sig over de mange idéer, der er kommet ud af innovationsgruppernes arbejde.  

"Uanset, hvor man står, når det gælder store infrastrukturprojekter, synes jeg, det er positivt, at Sund & Bælt har taget initiativ til at etablere innovationsgrupperne. Jeg ser det som en stor styrke, at så mange eksperter er blevet inddraget tidligt i processen. De mange initiativer, vi er kommet frem til, kan være med til at skubbe både dette og andre projekter i en mere natur- og klimaskånsom retning”, siger Ole Damsgaard, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København. 

40 initiativer identificeret
Sund & Bælt har i samarbejde med eksperterne identificeret i alt 40 initiativer, og de spænder vidt fra minimering af miljøpåvirkninger under anlægsarbejdet, fremme af biodiversitet og naturudvikling på land og i havet, samt reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder, beton og armeringsstål. 

Blandt initiativerne er løsningsforslag til etablering af strandenge og indsatser, der fremmer biodiversiteten på kystskråninger på dele af Amagers østkyst.  

Initiativet om reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder fokuserer især på at reducere brugen af fossile drivmidler til uddybningsfartøjer, slæbebåde, pramme mv.  

Større anvendelse af grønnere materialer
Et andet initiativ sigter mod at begrænse forbruget af traditionelle byggematerialer som beton og stål og større anvendelse af grønnere materialer med lavere CO₂-udledninger. 

”Eksperterne har peget på løsninger og perspektiver, som vi nu skal til at dykke mere ned i. Det kan være med til at sætte nye standarder for bæredygtige løsninger i etableringen af infrastruktur. Det er meget værdifuldt, at vi allerede i undersøgelsesfasen får inddraget input til, hvordan vi kan gøre fremtidige projekter mere bæredygtige,” siger Christina Berlin, Miljø- og Myndighedsdirektør i Sund & Bælt.  

Sund & Bælt vil nu arbejde videre med initiativerne i samarbejde med organisationerne COWI-Arup Joint Venture, Habitats, COWI og WSP. 

De er med i innovationsgrupperne
Innovationsgrupperne består af deltagere fra følgende organisationer: 

• Danmarks Naturfredningsforening 
• Dansk Industri 
• Tænketanken Hav 
• WWF 
• Syddansk Universitet 
• Aalborg Universitet 
• Aarhus Universitet  
• Danmarks Tekniske Universitet 
• Danfoss 
• Aarsleff 
• COWI 
• Rambøll 
• Marint Kunskaps-center Malmø 
• CONCITO 
• Aalborg Portland 
• MT HØJGAARD DANMARK A/S 
• FORCE Technology 
• Heliac A/S 
• Mash Makes A/S 
• NCC 
• CG Jensen 
• Rohde Nielsen 
• Visblue 
• European Energy A/S 
• Celsa DK 
• Emcon 
• TI 
• Pelcon Materials & Testing ApS 
• Schønherr Arkitekter  
• Det danske Hedeselskab 
• SLA Arkitekter 

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen driver jobvæksten på Lolland med en vægt, der placerer Lolland Kommune som nummer to på listen over danske kommuner med den højeste fremgang i beskæftigelsen det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik i en særkørsel foretaget for Dansk Erhverv.

Danmark har samlet set det seneste år – fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024 – haft en jobvækst på 32.800 lønmodtagere.

Fremgangen er sket i en periode, hvor det var frygtet, at beskæftigelsen ville falde, konstaterer Dansk Erhverv.

Novo og Femern sætter aftryk
Målt i procent er Gladsaxe den kommune i landet, der med 10 procent har haft den første fremgang i beskæftigelsen blandt lønmodtagere.

På de næste pladser følger Lolland med 8 procent og Kalundborg med 5 procent.

Novo Nordisk sætter sit tydelige aftryk på beskæftigelsesudviklingen i Gladsaxe og Kalundborg kommuner, mens fremgangen på Lolland kan tilskrives Femern-projektet.

1.300 flere i beskæftigelse på Lolland
Målt i tal er det Københavns Kommune, der kan notere den største stigning i beskæftigelsen det seneste år.

Her er fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen på 10.700 personer.

På de efterfølgende pladser kommer Gladsaxe med 4.700 og Aarhus med 3.600 personer.

På Lolland er beskæftigelsen steget med 1.300 personer – eller 8 procent - i perioden fra 2. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024, viser tallene i Dansk Erhvervs særkørsel foretaget af Danmarks Statistik.

I Region Sjælland igangsættes projekter for 19 mia. kr. i år

Forventningerne til projektmarkedet er opjusteret i Byggefakta´s seneste rapport om trends i byggebranchen, der netop er offentliggjort.

Rapporten fastslår, at der i år i hele landet vil blive igangsat i alt 3.923 bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på ca. 115 mia. kr.

Den grønne omstilling fylder stadigt mere i projektmarkedet. De to hovedgrupper ”Energi og renovation” samt ”Anlægsarbejder” sætter rekord for andet år i træk. Nye energianlæg, energiinfrastruktur samt store vej- og baneprojekter udgør hele 38 procent af projektmarkedet i 2024, fremgår det af Byggefakta-rapporten.

Projekter for 19 mia. kr. i Region Sjælland
I Region Sjælland forventes at blive igangsat projekter for 19 mia. kr. i 2024.

Det er kun lidt under niveauet for 2023, hvor Novo Nordisk igangsatte et byggeri til ca. 3 mia. kr.

De tre største projekter i Region Sjælland findes inden for Energi og renovation, hvor der ventes igangsat projekter for i alt 4,7 mia. kr.

De tre største projekter i Region Sjælland er:

• Biogasanlæg i Stokkemarke på Lolland til 500 mio. kr.
• Nedrenovering af almene boliger og infrastruktur i Korsør til 431 mia. kr.
• Novo Nordisk Pharmatech i Køge til 350 mio. kr.

De næste på listen
På Byggefakta´s liste over de største projekter i Region Sjælland følger herefter:

Almene boliger Schillers Parken i Nykøbing F. til 235 mio. kr, etablering af fjernvarme i Bjæverskov til 210 mio. kr., renovering af Mosede Renseanlæg i Greve til 202 mio. kr., opførelse af boliger i Klosterlunden, Kalundborg til 175 mio. kr., udvidelse af Multiline, Sorø til 150 mio. kr., opførelse af vandværk i Antvorskov til 90 mio. kr. samt renovering af boligerne i Apotekervænget i Sakskøbing til 70 mio. kr.

Den 51-årige erhvervsøkonom Daniela Borgstädt er udpeget som regionalmanager på Femern med ansvaret for at koordinere de omfattende bygge- og anlægsarbejder, der i øjeblikket griber ind i livet på den nordtyske ø.
Daniela Borgstädt afløser Jürgen Zuch, der går på pension efter at have varetaget jobbet siden 2017, og Lübecker Nachrichten betegner det som en mammutopgave, når hun på vegne af de to kommuner Femern og Großenbrode skal forsøge at mindske generne fra anlægsarbejderne for trafikken og for borgerne.

Fem omfattende bygge- og anlægsarbejder
De omfattende bygge- og anlægsarbejder på Femern omfatter:

• Femern-tunnelen
• Femernsund-tunnelen
• Udvidelse af Bundesstraße 207 mellem Puttgarden og Heiligenhafen
• Udbygning af jernbanenettet, og
• Renovering af Fehmarnsundbroen

Kommunikation er alt
Om opgaven som koordinator i forhold til de mange byggeopgaver og bygherrer siger Daniela Borgstädt til Lübecker Nachrichten, at hun vil forhindre, at ”at alle koger deres egen suppe”.
”Kommunikation er alt. Jeg ser det som en central opgave at lære, hvem jeg skal tale med for at opnå noget for regionen,” udtaler Daniela Borgstädt.

I andet kvartal i år var 197.700 personer beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen ifølge Danmarks Statistik.
Q2 2024 viste en fremgang indenfor bygge og anlæg på 1,2 procent i forhold til årets første kvartal, og sammenlignet med andet kvartal 2023 er der tale om en stigning på 2,3 procent.
Ikke mindst anlæggelsen af Femern-forbindelsen holder gang i beskæftigelsen, skriver netmediet building-supply.dk.
I øjeblikket er omkring 2.000 beskæftiget på Nordeuropas størst byggeplads i Rødbyhavn, hvor tunnelelementerne støbes til den 19 kilometer lange faste dansk-tyske forbindelse med en samlet anlægssum på 64,6 mia. kr. (i 2023-priser).

Femern-forbindelsen modsvarer nedgang
”Nybyggeriet af især boliger har længe peget nedad. Det har for eksempel ramt en branche som teglværkerne hårdt. Men der er rigeligt med aktivitet i energirenoveringer og klimatilpasning samt ikke mindst i Femern-forbindelsen til at modsvare nedgangen i nybyggeriet. I installationsfagene, el og vvs, er man helt ude med dejskraberen for at finde mandskab til den store efterspørgsel,” siger cheføkonom Bo Sandberg, brancheforeningen Aktive Ejere til building-supply.dk.

Dansk bygge- og anlægsbranche imponerer
Cheføkonom Bo Sandberg siger til building-supply.dk, at det ganske enkelt er imponerende, hvad den danske bygge- og anlægsbranche præsterer for tiden.
”Vores nabolande Norge og især Sverige har været ramt af byggekrise ovenpå de voldsomt accelererende materialepriser i 2022. Indenfor de seneste år har Sverige – med skiftende held – gennemført flere stimulus-pakker for at få gang i boligbyggeriet og har senest endnu engang udvidet deres i forvejen generøse håndværkerfradrag. I Danmark bliver byggeriet til gengæld ved egen kraft ved at slå rekord på rekord,” siger Bo Sandberg.

Byggeaktiviteten er høj i Region Sjælland, viser en opgørelse foretaget af Byggefakta for netmediet dagensbyggeri.dk.
”Der er de seneste år igangsat flere og større byggeprojekter i Region Sjælland. Det gælder især boligbyggeriet, hvor det, der kan betegnes som pendlerafstand til København, er vokset et godt stykke ind i regionen. Der er ligeledes sket en stor vækst for byggerier inden for lager og logistik. Det er en udvikling, vi har set flere steder i landet, men Region Sjælland er helt sikker blevet mere attraktiv med den kommende forbindelse under Femern Bælt,” siger senioranalytiker i Byggefakta, Rasmus Schulian til dagensbyggeri.dk

Store boligbyggerier
Den høje byggeaktivitet i Region Sjælland domineres af omfattende boligprojekter på mellem 38.000 og 21.000 kvadratmeter.
Største boligprojekt er første afdeling af Holbæk Have med 397 boliger ud af et samlet byggeprojekt på 1.000 boliger, der opføres over de kommende otte år.
Andre store boligprojekter gennemføres i Køge Kyst, Greve-projektet Strandby Høje, Emmas Have i Haslev, Strandby Have i Greve og 134 punkthuse i Slagelse.

Andre store projekter
Top 10-listen over de største byggerier i Region Sjælland toppes af Sjællands Universitetshospital i Køge, Greve Distributions Center og Novo Nordisk fabrikker i Kalundborg.
Sjællands Universitetshospital omfatter et byggeri på sammenlagt 114.500 kvadratmeter.
Greve Distributions Center er på 110.000 kvadratmeter på en 230.000 kvadratmeter stor grund, og Novo Nordisk bygger fabrikker på sammenlagt 70.000 kvadratmeter.
På Sdr. Havn i Køge bygges et seks-etagers P-hus med plads til 460 biler, og i Næstved opfører DSB nye vedligeholdelsesfaciliteter, fremgår det af dagensbyggeri.dk.

Vejdirektoratet udbyder nu anlæggelsen af en 350 meter lang og tre meter høj støjskærm på Storstrømsvej i Orehoved som en del af tilslutningen til den nye Storstrømsbro.
Udbuddet er specielt, da entreprenørerne kan byde på tre forskellige typer støjskærm:

• En traditionel støjskærm udført med stålbøjler og kassetter af mineraluld
• En støjskærm af gabioner, og
• En støjskærm af kalkstabiliseret lerjord

Vejdirektoratet anfører om sidstnævnte mulighed, at når lerjord stabiliseres med nogle få procent kalk, får jorden en større styrke, samtidig med at den bliver vandafvisende.

Helt ny og spændende løsning
”Vejdirektoratet udbyder som de første i Danmark – og formentlig i verden – en støjskærm udført af kalkstabiliseret lerjord. Løsningen er således helt ny og spændende og kan være en måde, hvorpå vi kan udnytte vores ressourcer bedre. En traditionel støjskærm er udført i både dyre og klimabelastende materialer som stål, aluminium, beton, mineraluld og kunststof. Kan vi bruge vores overskudsjord, som nu er et affaldsprodukt, og anvende det som en ressource, er det rigtig positivt i forhold til klima, miljø og økonomi. Vi har masser af jord, og det er godt at bygge med. I Danmark ”producerer” vi årligt mere end 15 millioner tons udgravet jord fra byggerier og andet som potentielt kan anvendes som byggemateriale, så potentialet er stort,” siger projektchef i Vejdirektoratet, Niels Gottlieb.

Håber på interesse for det nye
Overskudsjord kan også bruges i støjskærme af gabioner, oplyser Vejdirektoratet.
De kan fyldes med diverse materialer og vil på Storstrømsprojektet skulle fyldes med jord. Gabioner bruges blandt andet i Tyskland.
”Vi håber, at så mange entreprenører som muligt har lyst til at byde på støjskærmen og håber også meget, at der i markedet er en lyst til og interesse for at bruge nye materialer som jord til støjskærmen. Med udbuddet her har vi taget hul på det, der kunne blive en af fremtidens støjskærmsløsninger med mere bæredygtige materialer,” siger Niels Gottlieb.

Bredt samarbejde med støjskærms-projektet
Støjskærmen i Storstrømsprojektet er udsprunget af et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Region Hovedstaden, DTU, entreprenørfirmaet Holbøll, ressourcecenteret Remco og THI Dencker Arkitekter om udvikling af støjskærme ved anvendelse af lerjord.

Yderligere information
Den nye støjskærm i forbindelse med den nye Storstrømsbro er udbudt 10. juni.
Udbuddet er offentliggjort på Vejdirektoratets udbudsportal. 

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde.

Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet, skriver Sund &  Bælt i en pressemeddelelse.

Arbejder strategisk med AI
Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden.

Ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI.

”Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi kan ikke realisere dem i fremtiden ved bare at hente flere mennesker ind. Specialisterne hænger ikke på træerne, og så er det både omkostningstungt og ineffektivt. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter eksisterende viden og teknologi bedst muligt, og her er AI-løsninger helt afgørende,” siger Mie Hvas.

AI skal effektivisere og gevinstrealisere
Mie Hvas kommer fra en stilling som manager i konsulenthuset Accenture, hvor hun i mange år har arbejdet strategisk med data og digitale projekter.

De kompetencer og erfaringer vil hun bruge til at kigge strategisk og tværgående på Sund & Bælt som organisation og identificere, hvor teknologier som AI kan være med til at effektivisere og gevinstrealisere.

”Jeg er nu i fuld gang med at identificere vores muligheder, hvor vi bl.a. kommer til at arbejde med LLM’er (large language models red.) inden for specifikke cases som kontrakthåndtering i de store infrastrukturprojekter. Det er et af de steder, vi kan optimere arbejdsprocesserne og sikre anvendelsen af værdifuld viden,” siger Mie Hvas. 

Stik modsat dystre profetier om fald i beskæftigelsen i 2023, overraskede tallene positivt og viste en stigning i beskæftigelsen med hele 31.000 personer i 2023.

Dansk Erhverv har foretaget en analyse, som viser at bare 10 kommuner har drevet 81% af fremgangen i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2022 til 4 kvartal 2023. Top-10 udgøres primært af kommuner med store byer – og så Lolland!

Lolland kommer ind på en flot 6. plads med en stigning i beskæftigelsen på 6% - et tal, der nu hvor 2. kvartal af 2024 er godt i gang, sandsynligvis vil være endnu større. Den positive tendens i Lolland kommune drives primært af byggeriet af Femern-forbindelsen, som pt. direkte beskæftiger omkring 3500 mand. På en 7. plads, lige under Lolland, ligger Kalundborg, hvor Novo Nordisks store anlægsaktiver driver en tilsvarende positiv udvikling.  

De nye tal er sød musik i ørene for Lolland kommune og Borgmester Holder Schou Rasmussen har svært ved at få armene ned:

”Vi har i Lolland Kommune et stort fokus på at udnytte Femernbyggeriet som en løftestang til at skabe ny vækst og udvikling, sikre ekstra arbejdspladser og give vores erhvervsudvikling et boost. Beskæftigelsestallene viser at den positiv udvikling er godt i gang, men vi har god grund til også at tro på varige gevinster. Udover at beskæftigelsen stiger, har nye virksomheder har fået øje på vores geografi, den grønne omstilling har fået luft under vingerne, der er gang i turismen, og med beslutningen om at bevare produktionsfabrikken, også når Femernbyggeriet er slut, har vi fået udsigt til at fastholde tusindvis af arbejdspladser lokalt. Så der er god grund til optimisme på Lolland”.

Effekterne stiger – og smitter af

Beskæftigelsen på Femern-projektet har ikke peaket endnu og til antallet af direkte beskæftigede på projektet, skal lægges de tusindvis af afledte arbejdspladser, der skabes hos underleverandører til projektet. Det må derfor forventes at Lolland kommune også kan se frem mod flotte beskæftigelsestal i de kommende år.

Effekterne af Femern-byggeriet ses dog langt fra kun i værtskommunen Lolland, men spreder sig som ringe i vandet:

”Tallene her viser med alt tydelighed hvordan mega bygge- og anlægsprojekter er en enorm vækstdriver for værtskommunerne, men vi har også tidligere på året set en opgørelse fra Femern A/S, som viste hvordan effekterne fra Femern-byggeriet smitter af på hele Region Sjælland, ja faktisk til hele landet og skaber beskæftigelse og vækst i de danske virksomheder”, siger Direktør i Femern Belt Development, Stig Rømer Winther.

Fra forberedelse til udførelse – en kompliceret proces

Tålmodighed er en dyd – især når komplicerede designs, udregninger og processer skal omsættes til virkelighed.

Al begyndelse er svær og støbningen af det første element har da også taget ca. 10 mdr., hvorimod det er forventningen at elementerne fremadrettet skal kunne fremstilles på 9 uger.

”Det har været en lang og kompliceret opgave at støbe en så stor betonkonstruktion, og det er nu demonstreret, at teknologi og metoder spiller fornuftigt sammen”, siger Henrik Vincentsen, administrerende direktør i Femern A/S i en pressemeddelelse.

Fremadrettet kan elementerne støbes i et helt andet tempo, netop fordi man har været grundige med opsamling af data og know how i processen omkring støbningen af første element, og fordi at alle 5 produktionslinjer nu er i drift. Ligeledes vil støbeprocessen optimeres i takt med at arbejderne opsamler mere og mere viden og erfaring.

En stor bedrift

Også hos det udførende konsortium Femern Link Contractors (FLC) er der stolthed at spore over den opnåede milepæl.

”At støbe ét enkelt tunnelelement er en stor bedrift i sig selv, men vi har stadig lang vej igen. Ingen andre steder i verden serie-producerer man betonelementer i denne størrelse, men det er præcis det, vi skal mestre i de kommende år. Vores mål er at gøre det exceptionelle til rutine”, siger FLC’s direktør Sébastien Bliaut.

At der er tale om en STOR bedrift understreges af hvert elements størrelse. Et element er 217 meter langt, sammensat af 9 segmenter af 24 meter hver. Et element vejer 73.500 tons.

Den videre proces

Det færdigstøbte element skal nu hærde i 3-4 uger, inden der monteres stålskotter og de balasttanke, der skal sikre elementets stabilitet under nedsænkning.

Alt imens forsætter produktionen af de resterende 78 elementer på 5 produktionslinjer, mens en separat linje producerer yderligere 10 specialelementer.

Efter planen nedsænkes det første tunnelelement, der skal monteres på tunnelportalmundingen, senere på året.