tunnel-element-nr-to-femern-belt development

Det andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret.

Operationen begyndte tirsdag aften 23.06 med udsejlingen af tunnelelementet. Fem slæbebåde stod for at trække det 73.500 ton tunge betonelement ud til tunnelrenden, hvorefter det blev placeret præcist i position ved hjælp af wires.

Natten til fredag 26.06 begyndte nedsænkningen, og lørdag morgen var det på plads på havbunden, oplyser Sund & Bælt. 

Hvor det første element blev placeret ved tunnelportalen, skulledet nye element kobles sammen med det forrige element, der blev nedsænket i maj. Med to elementer på plads er godt 500 meter af den 18 kilometer lange tunnel nu installeret. 

En kompleks opgave
”Selvom det nu er anden gang, vi nedsænker et tunnelelement, så er det en kompleks opgave, der kræver fuldt fokus hver gang. I takt med at entreprenørerne får mere erfaring med processen og udstyret, forventer vi at kunne øge tempoet i arbejdet,” siger Lasse Vester, viceprojekt direktør i Sund & Bælt. 

Femern Bælt-tunnelen vil i alt bestå af 89betonelementer, dersamles påNordeuropas største byggepladsved Rødbyhavn på Lolland.Hvert element er lige så stort som etfragtskib, og lige som skibe har Sund & Bælt besluttet at give dem deres eget navn.  

Elementet får navnet Lund 
Femern Bælt-forbindelsen erén vigtig del affremtidens europæiske transportnetværkTEN-T.Derfor bliver hvert element opkaldtefter europæiske byer langskorridoren, der strækker sig fra Malta i syd til Finland i nord. Dette element har fået navn efter den svenske by Lund.  

I de kommende dage bliver elementets sider dækket med sten og skærver for at sikre, at det ligger helt fast i tunnelrenden.

Herefter går forberedelserne i gang til nedsænkningen af det næste element.