Sund & Bælt opruster kunstig intelligens på Femern-projektet

tunnelportal-femern-belt-development

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde.

Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet, skriver Sund &  Bælt i en pressemeddelelse.

Arbejder strategisk med AI
Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden.

Ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI.

Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi kan ikke realisere dem i fremtiden ved bare at hente flere mennesker ind. Specialisterne hænger ikke på træerne, og så er det både omkostningstungt og ineffektivt. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter eksisterende viden og teknologi bedst muligt, og her er AI-løsninger helt afgørende,” siger Mie Hvas.

AI skal effektivisere og gevinstrealisere
Mie Hvas kommer fra en stilling som manager i konsulenthuset Accenture, hvor hun i mange år har arbejdet strategisk med data og digitale projekter.

De kompetencer og erfaringer vil hun bruge til at kigge strategisk og tværgående på Sund & Bælt som organisation og identificere, hvor teknologier som AI kan være med til at effektivisere og gevinstrealisere.

”Jeg er nu i fuld gang med at identificere vores muligheder, hvor vi bl.a. kommer til at arbejde med LLM’er (large language models red.) inden for specifikke cases som kontrakthåndtering i de store infrastrukturprojekter. Det er et af de steder, vi kan optimere arbejdsprocesserne og sikre anvendelsen af værdifuld viden, siger Mie Hvas. 

Nu fløjtes til afgang for næste etape af klimavenlig jernbane, der forbinder Danmark og Europa

ringsted-femern-banen-femern-belt-development

2024 bliver året, hvor anlæggelsen af den nye klimavenlige jernbane, der skal binde Europa sammen via den kommende Femern-forbindelse, for alvor tager form.

Den cirka 115 kilometer lange Ringsted-Femern Bane er færdiggjort på strækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster.

I de kommende år udvider og opgraderer Banedanmark Kong Frederik IX´s bro over Guldborgsund ved Nykøbing Falster, og samtidig anlægges en ny dobbeltsporet jernbane mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn.

Gør klar til fremtidens grønne el-tog
Banedanmark har i 2022 og 2023 fjernet den gamle enkeltsporede jernbanestrækning mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn, og herefter er anlagt en ny banedæmning, der kan bære den kommende dobbeltsporede jernbane.

Samtidig er bygget en ny station ved Holeby.

Nu gør Banedanmark klar til at anlægge den nye jernbane hen over Lolland.

Arbejdet ventes at stå på gennem hele 2024, hvorefter strækningen skal elektrificeres og gøres klar til fremtidens grønne el-tog.

Derudover skal det nye fælleseuropæiske digitale signalsystem ERTMS udrulles på strækningen, hvilket gør det muligt at køre grænseoverskridende togtrafik via Femern-tunnelen.

El-tog mellem Næstved og Nykøbing Falster i 2026
På strækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster har Banedanmark i perioden 2017-2021 opgraderet spor og stationer og anlagt et nyt dobbeltspor på Falster mellem Orehoved og Nykøbing.

Strækningen mellem Ringsted og Næstved blev elektrificeret i efteråret 2021, og i december 2021 tog Banedanmark et nyt digitalt signalsystem i brug mellem Mogenstrup og Nykøbing Falster.

Det bliver muligt at indsætte el-tog på strækningen mellem Næstved og Nykøbing Falster, når den nye Storstrømsbro efter planen står færdig i 2026.

Klimavenlig transportkorridor
Ringsted-Femern Banen er blandt Danmarkshistorien største anlægsprojekter.

Den bliver en vigtig del af den kommende nye klimavenlige transportkorridor mellem Danmark og Europa, når Femern-forbindelsen efter planen åbner i 2029 og nedbringer rejsetiden mellem København og Hamborg til ca. 2 timer og 30 minutter.

Fakta om jernbane-projektet
Når Ringsted-Femern Banen er udbygget, er der:

  • Rettet kurver ud, så togene kan øge farten til op til 200 km/t
  • Anlagt ny linjeføring nord og syd for Glumsø, syd for Vordingborg og syd for Eskilstrup
  • Bygget overhalingsspor nord for Glumsø, ved Orehoved og Holeby
  • Anlagt nyt dobbeltspor mellem Nykøbing Falster og Holeby
  • Udgravet en ny sejlrende ved Masnedsund til Vordingborg Havn
  • Ombygget perroner på Glumsø Station og Lundby Station
  • Forlænget perroner på Vordingborg Station og bygget ny gangbro
  • Flyttet og forlænget perroner på Nørre Alslev og Eskilstrup stationer, samt bygget nye gangbroer
  • Bygget nyt vejanlæg i Eskilstrup som erstatning for den nuværende jernbaneoverkørsel
  • Foretaget en større sporombygning på Nykøbing Falster Station og anlagt ny station ved Holeby
  • Anlagt faunapassager, så dyrearter kan komme på tværs af banen
  • Støjisoleret 1700 bygninger og opsat støjskærme udvalgte steder
  • Elektrificeret på hele strækningen

Byggeriet af unikt udsigtspunkt til Femern-projektet sat i gang

pilen-femern-belt-development

Etableringen af et det nye udsigtspunkt – Pilen – til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen blev 11. januar sat i gang med første spadestik foretaget af borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt, oplyser Femern A/S.

Unik udsigt fra første parket
Pilen kommer til at ligge på indvundet land et par hundrede meter fra det sted, hvor det første

tunnelelement sænkes på plads og trafikken i fremtiden kører ind tunnelen. Dermed får besøgende i området en unik udsigt fra første parket til det omfattende tunnelbyggeri, konstaterede

borgmester Holger Schou Rasmussen.

"Med Pilen har vi udsigt til at få et umanerligt flot byggeri, et nyt vartegn for vores område, og et

symbol, vi kan være stolte af. Med Pilen får vi en fantastisk udsigt over området og en større

forståelse for de enorme perspektiver i Femern-byggeriet,” sagde han til klapsalver fra de mange

fremmødte til spadestikket.

En oplevelse i sig selv
Pilen bliver en gradvist stigende 217 meter lang rampe, den samme længde som et af de ele-

menter, som tunnelen bliver bygget med, og slutter i en spids i retning mod Tyskland.

Rampens højeste punkt bliver 24 meter over det omgivende landskab.

Fra Pilen vil besøgende kunne følge med i udsejlingen af tunnelelementerne samt byggeriet af

tunnelportalen og den kommende vej- og jernbaneforbindelse ind i landet.

Projektet omfatter også en ny rampe og adgangssti fra den nærliggende p-plads på Gl. Badevej i Rødbyhavn.

Udover at give de besøgende en bedre udsigt til arbejdet på den 18 kilometer lange sænketunnel, skal et besøg på Pilen også være en oplevelse i sig selv.

Infrastruktur i verdensklasse
Netop oplevelsen ved Pilen fremhævede administrerende direktør i Sund&Bælt, Mikkel

Hemmingsen, i sin tale ved spadestikket.

“En tunnel er i sagens natur svær at vise frem, men et megaprojekt af den her størrelse fortjener

et vartegn og et sted, hvor vi kan imødekomme den kæmpe interesse, der er for byggeriet. Fra

toppen af Pilen vil man kunne se, hvordan vi bygger infrastruktur i verdensklasse,” sagde han.

Åbner i begyndelsen af 2025
Aarsleff A/S er entreprenør på etableringen af Pilen, der forventes at åbne for besøgende i begyndelsen af 2025. Og her håber afdelingsdirektør Claus Elleman, Aarsleff A/S, at det nye udsigts-

punkt kan give især de unge besøgende en interesse for en uddannelse i bygge- og anlægs-

sektoren.

”Vores branche er altid på udkig efter kvalificerede unge til fremtidens byggeprojekter. Vi hilser

det naturligvis velkomment, hvis udsigten fra Pilen til byggeriet af verdens længste sænketunnel

kan bidrage til at vække interessen for byggebranchen hos de unge,” sagde Claus Elleman.

Banedanmark støber bropillerne til ny jernbanebro direkte i havet

jernbanebro-guldborgsund-femern-belt-development

Banedanmark bygger en ny klapbro over Guldborgsund i forbindelse med opgraderingen af Ringsted-Femern Banen. I øjeblikket støber Banedanmark 29 piller og 14 elementer til broen.

Som et led i opgraderingen af Ringsted-Femern Banen arbejder Banedanmark på at gøre Kong Frederik IX’s bro over Guldborgsund klar til den dobbeltsporede korridor, der binder Europa sammen, når Femern-tunnelen efter planen åbner i 2029.

For alle tog, der skal igennem Femern Bælt-tunnelen, skal også over Kong Frederik IX’s bro, som er født med et enkelt jernbanespor. 

Derfor får den eksisterende klapbro en opgradering i form af en søster, så den også er klar til den nye, klimavenlige transportkorridor, oplyser Banedanmark.

Lokale udfordringer kræver nye metoder
Den nye jernbaneklapbro bliver bygget langs den eksisterende bro, der har vej, jernbane i drift og lystsejlere på tværs. Det er ifølge byggeleder på projektet, Hans Christian Lollike, en af udfordringerne ved projektet. En anden udfordring er den lave vanddybde på lige godt to meter i sundet.

”Vi bygger den nye jernbanebro syd for den eksisterende bro. Her er meget lavvandet. Det gør det umuligt at sejle materialet til arbejdspladsen. Det lave vand begrænser størrelsen på de fartøjer, vi kan benytte til broarbejdet. Derfor har vi valgt en særlig løsning, man ikke ser hver dag: Vi borer og støber nemlig bropillerne direkte i vandet,” oplyser Hans Christian Lollike.

Det betyder, at der lige nu står betonbiler og betonpumpe på Kong Frederik IX’s bro. Gennem et langt rør transporteres betonen fra betonpumpen på broen, under jernbanebroen og over til de steder, hvor pillerne skal stå. 

Fakta om opgraderingen af Kong Frederik IX’s bro 

  • Den nye jernbanebro skal som den eksisterende have klap. Den skal elektrificeres og forsynes med nyt signalsystem.
  • Når den nye jernbaneklapbro står klar, vil den eksisterende jernbanebro efterfølgende skulle forstærkes og forberedes til den højere hastighed med nye spor.
  • Fem af de 29 bropiller skal bære den udbyggede klappille. Den første bropille, der skal bære den nye klappille, er den dybeste. 
  • Klappille-arbejderne er planlagt til at gå i gang i løbet af to måneder. 
  • Mens bropillerne bliver støbt og etableret ude i Guldborg Sund, er Banedanmark gået i gang med at støbe broelementer på produktionspladsen. 11 ud af i alt 14 elementer bliver støbt på pladsen. To bliver støbt på stedet ved landfæsterne. Den sidste er klappen, der bliver produceret på maskinværksted og monteres om cirka et år. Det er en stålklap, og den bliver sejlet til Guldborg Sund.
  • Selvom togtrafikken til Rødby og Tyskland i en periode er indstillet, kører der to lokaltog i timen i hver retning på broen mellem Nykøbing F. og Nakskov.  

Verdensledende i 3D-printede betonkonstruktioner med på Fehmarn Link Innovation Conference

cobod-femern-belt-development

28. februar 2024 - 

Deltagerne på Fehmarn Link Innovation Conference har muligheden for at komme med helt ind i maskinrummet hos den verdensledende virksomhed inden for 3D-printede betonkonstruktioner, danske COBOD International A/S.

Virksomhedens Founder og General Manager, Henrik Lund-Nielsen, deltager i konferencen med oplægget ”Green transition – HOW? Large scale materials saving 3D construction printing of critical infrastructure”.

Henrik Lund-Nielsen gennemfører også breakout sessionen ”New materials and workflow in construction”.

Nye innovative løsninger
Henrik Lund-Nielsen ser frem til Fehmarn Link Innovation Conference og muligheden for at finde nye innovative løsninger sammen med konferencens deltagere.

”Vi har i COBOD know-how omkring 3D printede betonløsninger indenfor visse områder, men der findes langt flere typer af betonkonstruktioner, som entreprenører og bygherrer, der arbejder med med betonkonstruktioner, kender. På konferencen kan vi mødes, og jeg kan demonstrere, hvad vi kan, og repræsentanter fra de deltagende virksomheder kan så sige: Jeg står overfor denne opgave, kan du løse den? I den innovative proces kan vi sammen udvikle nye, bæredygtige måder at skabe betonkonstruktioner på til gavn for miljøet,” siger Henrik Lund-Nielsen.

COBOD driver udviklingen
COBOD International A/S har på verdensplan vist vejen for 3D printede betonløsninger ved at bygge med større designfleksibelt, billigere, hurtigere og mere bæredygtigt end ved traditionelle byggerier.

Det begyndte med mindre byggeopgaver. 

Nu driver virksomheden også udviklingen af 3D printede løsninger for storskala megainfrastrukturprojekter.

”Jeg vil på konferencen vise en række eksempler på løsninger, bl.a. vindmøller, tanke, sænkekasser og kystsikring, som er et aktuelt og meget spændende område. Jeg ser frem til at møde repræsentanter fra virksomheder med specifikke udfordringer, som vi sammen kan finde nye, bæredygtige løsninger på,” siger Henrik Lund-Nielsen.

Yderligere information om Fehmarn Link Innovation Conference
Find yderligere information og mulighed for tilmelding til konferencen her

Yderligere information om COBOD
COBOD´s hjemmeside  

Fehmarn Link Innovation Conference arrangeres i regi af Projekt Erhvervsfyrtårn Femern II - medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU

femern-belt-development

deb-femern-belt-development

fyrtårn-femern-belt-development

Kommende motorvej ved Næstved ind i ny fase

motorvej-næstved-rønnede-femern-belt-development

7. februar 2024 -

Nu indledes forberedelserne til opgradering af landevejen Næstved-Rønnede og af Vestmotorvejen.

Vejdirektoratet tager nu næste skridt i opgraderingen af den 15 kilometer lange landevej mellem Næstved og Rønnede til motorvej.

I den politiske aftale i 2021 om Infrastrukturplan 2035 er afsat midler til at anlægge den nye motorvej til erstatning for den nuværende tosporede landevej med en hastighedsbegrænsning på 80 km i timen og med flere delstrækninger på 50, 60 eller 70 km i timen.

Ny miljøkonsekvensvurdering
I løbet af 2024 og 2025 gennemfører Vejdirektoratet en opgradering af miljøkonsekvensvurderingen (tidligere VVM).

Opdateringen fokuserer på data om miljø- og naturforhold, beskyttede arter og hvorledes projektets påvirkning af disse kan minimeres.

Miljøkonsekvensvurderingen skaber grundlaget for en endelig beslutning om projektet og en kommende anlægslov.

Biologer vil i den kommende tid kortlægge plante- og dyrelivet for at vurdere de miljømæssige konsekvenser af den nye motorvej, og hvad myndighederne kan gøre for at bevare naturen bedst muligt. Vejdirektoratet vil derfor lave feltundersøgelser i et større område omkring motorvejen.

Det videre forløb
Når opdateringen af miljøkonsekvensvurderingen er færdig i 2025, afvikles en offentlig høring, ligesom der bliver indkaldt til ét eller flere borgermøder. Inden de mere detaljerede forberedelser til anlægsarbejderne kan gå i gang, skal der fremsættes og vedtages en anlægslov i Folketinget – formentligt i 2026. Fra en anlægslov er vedtaget i Folketinget, vil der gå 5-6 år, inden vejen kan stå færdig.

Opgraderer Vestmotorvejen
Vejdirektoratet indleder også arbejdet med opgradering af E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev med et nødspor, der ligeledes er en del af Infrastrukturplan 2035.

Før anlægsarbejdet kan indledes i 2026 skal først udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af projektet, og det arbejde sætter Vejdirektoratet nu i gang.

Yderkommuner i samarbejde om fælles udfordringer

Martin-og-holger-femern-belt-development

30. januar 2024 - 

Lolland og Kalundborg – to yderkommuner i Region Sjælland – har lagt grunden til et samarbejde om de enslydende positive udfordringer, de står midt i.
Femern-projektet på Lolland og Novo Nordisk´s gigant-investeringer i Kalundborg skaber forventninger i begge kommuner om vækst og udvikling bl.a. i form af arbejdspladser, følge-investeringer og øget bosætning.
”Men disse muligheder medfører også udfordringer på områder som arbejdskraft, tilladelser, finansiering, energi m.v. Vi vil samarbejde omkring løsning af disse opgaver og lære af hinanden og regner med i kraft af gensidig inspiration hver især at kunne stå stærkere i løsningen af den store opgave, vi står overfor. Vi har udfordringer, men vi ser det også som en gave, at der foretages så store investeringer i vores kommuner,” siger borgmestrene Holger Schou Rasmussen, Lolland og Martin Damm, Kalundborg samstemmende.  

Vedvarende energi og grøn omstilling
Samarbejdet mellem Lolland Kommune og Kalundborg Kommune er aftalt på et møde, hvor udover borgmestrene Holger Schou Rasmussen og Martin Damm også kommunaldirektør Thomas Knudsen samt direktør Mikkel Wesselhoff, Business LF og direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development deltog.
Udover samarbejde mellem kommunerne på politisk plan er også lagt op til et tættere kontakt mellem erhvervsudviklings-organisationerne i de to kommuner.
Både på Lolland og i Kalundborg står vedvarende energi og grøn omstilling højt på dagsordenen.
”Vi ser det derfor som rettidig omhu, at vi nu går ind i et tættere samarbejde, som gør os begge bedre, og som kan medvirke til at holde os fast i det vækstspor, begge kommuner befinder sig i,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

Region Sjælland og kommunerne klar med fælles plan for trafikudbygning

trafik-femern-belt-development

30. januar 2024 - 
Region Sjælland og regionens 17 kommuner præsenterer nu regering og Folketinget for en samlet plan for ønsker på trafikområdet.

Planen ”Sjælland baner vejen frem” omfatter seks prioriterede projekter og en række indsatsområder:

  • Den Sjællandske Tværforbindelse (Motorvej Næstved – Slagelse – Kalundborg)
  • Dobbeltspor Køge - Køge Nord med ekstra perron på Køge Station
  • Den Sjællandske timemodel (Tog til København på max. en time fra byer som Nykøbing F. og Kalundborg)
  • Samlet løsning for vejforbindelserne mellem Roskilde, Køge og Ringsted, herunder opgradering af rute 6 og rute 14
  • Klar til åbningen af Femern forbindelsen i 2029
  • Udbygning af hele rute 9 på Lolland med fremskudt færgeleje ved Tårs 

Grøn omstilling
Region Sjælland og kommunerne lægger samtidig vægt på den grønne omstilling, bæredygtig udvikling og udfordringerne med trafikstøj.
Mobilitet for alle er et særligt fokuspunkt med indsatsområder om bæredygtige landdistrikter, attraktive trafikale knudepunkter og samlet indsats for cyklisme og transportmuligheder for unge til uddannelse.

Fælles fokus på miljø
Regionsrådsformand Heino Knudsen glæder sig over den fælles plan for ønsker på trafikområdet.
”Jeg synes, vi har fundet frem til meget vigtige og gode fælles prioriteringer for både vej og bane samtidigt med, at vi har fokus på miljøet og at fremme den grønne omstilling. Det ligger mig meget på sinde. Mobilitet og transportmuligheder er afgørende for udviklingsmulighederne i Region Sjælland - for virksomhederne og for borgerne i hverdagen, til arbejde, skole eller fritidsaktiviteter. Nu skal vi i gang, og vi ved det bliver et langt sejt træk. Et første skridt er, at vi formidler vores fælles ønsker til Folketinget og regeringen,” siger Heino Knudsen.

Glæde over enighed
Formanden for kommunesamarbejdet KKR Sjælland og borgmester i Vordingborg kommune, Mikael Smed, glæder sig over den sjællandske enighed på trafikområdet.
”Det er imponerende, at 17 kommuner og regionen igen står sammen – men det er også bare helt nødvendigt, ellers bliver vi ikke hørt. Vi er enige om seks prioriterede projekter, som vi skal arbejde for at få realiseret. Vi skal også arbejde for trafikalt bæredygtige landdistrikter, fremme cyklismen, gøre det nemmere for de unge at komme til uddannelse og meget mere. Det skal være attraktivt at bo og arbejde i vores kommuner,” siger Mikael Smed.

Yderligere information
Planen ”Sjælland baner vejen frem” findes her  

Ny milepæl nået på Storstrømsbroen: Landfast fra begge sider

storstrømsbroen-femern-belt-development

17. januar 2024 -

Tirsdag 16. januar markerede endnu en milepæl i byggeriet af den nye Storstrømsbro, da broen blev landfast fra både Masnedø og Falster.
”Nu er hullet mellem brodæk på land og over vand lukket, og vi har en landfastbro på begge sider af Storstrømmen. Det er en rigtig god start på det nye år. Når brodelene er landfaste, bliver det meget nemmere at transportere materialer og værktøj ud til arbejdsstederne. Fremover kan entreprenøren køre det til arbejdsstedet uden at være afhængig af en båd, så anlægsarbejdet bliver både nemmere og hurtigere,” siger projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet.

Nærmer sig pylonen midt i Storstrømmen
Siden oktober 2023 har broen været landfast med Falster, og broen bliver hele tiden længere og nærmer sig pylonen i midten af Storstrømmen.
”Efter nytår blev broelement 10-11S hejst op på Falstersiden, så vi har fået to nye broelementer op i første halvdel af januar. Det kan jeg kun være godt tilfreds med,” siger Niels Gottlieb.

Den nye Storstrømsbro åbner for biltrafik i 2025 og for togtrafik i 2027.

storstrømsbroen-femern-belt-development
Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud. Visualisering: Vejdirektoratet