Infrastruktur

Minister Claus Ruhe Madsen har knyttet yderligere jernbaneekspertise til sit slesvig-holstenske erhvervs- og trafikministerium.

Det sker med ansættelsen af Susanne Henckel som trafik-statssekretær.

Hun kommer fra et topjob i Berlin som statssekretær i det føderale trafikministerium under den tidligere tyske regering.

Nu rykker Susanne Henckel, der er uddannet diplomingeniør og kendt som jernbaneekspert, til Kiel. Øverst på hendes to-do liste står Femern Bælt-forbindelsen og videreførslen af den tyske motorvej A20 frem mod Puttgarden, skriver Lübecker Nachrichten.

Netop disse betydelige anlægsarbejder har erhvervs- og trafikminister Claus Ruhe Madsens store bevågenhed, og han har ved gentagne lejligheder appelleret til at de tyske myndigheder - og ikke mindst Deutsche Bahn – om at øge tempoet i anlæggelsen af motorvejs- og jernbanetilslutningerne til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Ansættelsen af Susanne Henckel er en god nyhed for Femern-forbindelsen. Det er en klar styrkelse i forhold til alle de arbejder, der foregår på den såkaldte ”Hinterlandsanbindung”, at der nu tilknyttes en person med et indgående kendskab til dette,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Deutsche Bahn planlægger at indlede byggeriet af bil- og togtunnelen under Femernsund mellem øen Femern og det tyske fastland i sommeren 2026.

Anlæggelsen af den 2,2 kilometer lange sænketunnel udføres efter den såkaldte partnerskabsmodel, hvor entreprenøren tidligt inddrages i processen og i samarbejde med Deutsche Bahn planlægger design og byggeforløb.

Udover hovedentreprenøren forventer Deutsche Bahn at flere end 20 entreprenørfirmaer skal deltage i byggeriet. Udvælgelsen af virksomheder er i gang, men interesserede virksomheder kan stadig melde sig, oplyste lederen af Deutsche Bahns infrastrukturprojekter i Nordtyskland, Frank Limprecht, på en kommunalkonference på Femern ifølge Lübecker Nachrichten.

13 måneder til godkendelses-processen
Fem års planlægning går forud for offentliggørelsen af dokumenterne, der beskriver projektet. Det forelægges for det tyske jernbanetilsyn, Eisenbahn-Bundesamt, EBA, i april i år, og sendes efterfølgende i offentlig høring i maj eller juni. 

Der er altså kun 13 måneder fra projektet offentliggøres til den forventede byggestart i sommeren 2026. At gennemføre processen på så kort tid er kun muligt, fordi Deutsche Bahn lægger pres på godkendelsesprocessen og på den efterfølgende behandling af eventuelle indsigelser, skriver Lübecker Nachrichten, der citerer Frank Limprecht:

”Vi er blevet enige med EBA om, at processen skal gennemføres så hurtigt som muligt.”

Tunnel skal stå klar i 2029
Femernsund-tunnelen bliver Deutsche Bahns første undersøiske togtunnel.

De tolv tunneldele på hver 160 meter skal bygges i en tørdok, der opføres på det sted, hvor fastlandsportalen skal stå. Derfor kan selve tunnelportalen først bygges, når alle tunneldele er færdigstøbte.

Med den nye tidsplan regner Deutsche Bahn med, at tunnelen er klar samtidig med ibrugtagning af Femernbæl-tunnelen i 2029.

Godsejer Carl Thøgersen, Adamshøj Gods vil lægge jord til en stor international godsterminal ved Ringsted.

”I forbindelse med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil der være et behov for at etablere en international kombiterminal i Østdanmark, hvor gods omlastes mellem jernbane og vej, da omlastningen ellers vil ske i Tyskland eller Sverige,” siger Carl Thøgersen til Sjællandske Nyheder.

Projektet er fortsat i sin indledende og undersøgende fase, men Ringsted Kommunes Plan- og Boligudvalg har allerede besluttet at tage planerne med som et såkaldt perspektivområde i en kommende kommuneplan.

Den mest optimale placering
Flere tidligere analyser af det fremtidige behov for yderligere en kombiterminal på Sjælland udover den eksisterende i Høje Taastrup, når Femern-forbindelsen tages i brug i 2029, har peget på Køge som den optimale placering.

Sjællandske Nyheder er nu i besiddelse af en screeningsrapport, som viser, at den mest optimale placering af en international kombiterminal i Østdanmark er ved netop Adamshøj Gods.

Fordelen ved at placere terminalen i Ringsted er blandt andet, at jernbanen på Midtsjælland forgrener sig mod både Fyn og Jylland, Roskilde, Køge og sydpå mod Femern, skriver avisen.

Et kæmpe erhvervsområde
Godsejer Carl Thøgersen siger til Sjællandske Nyheder, at der kan etableres til- og frakørsler til motorvejen og dermed udnytte, at der allerede er mange logistik- og transportvirksomheder, som har slået sig ned i Business Park Ringsted.

Ud over selve kombiterminalen håber man på sigt at skabe et kæmpe erhvervsområde med logistik- og transportvirksomheder, som kan se fordelene i at håndtere og fragte gods med lastbiler og godstog.

Deutche Bahn (DB) udbyder nu anlæggelsen af jernbaneforbindelsen mellem Lübeck og Femern som tilknytning til Femern Bælt-tunnelen.
”Ved at udvide til to elektrificerede spor skabes direkte og hurtige togforbindelser mellem Hamborg, Lübeck og København til både fjern- og regionaltrafik, herunder pendlere, turister og godstransport. Når Femern Bælt-tunnelen står færdig, vil Belt-regionen blive tættere forbundet, og den europæiske jernbaneinfrastruktur vil få de nødvendige kapaciteter til at håndtere den stadigt voksende trafik gennem Europa på en bæredygtig måde,” skriver Deutsche Bahn i udbudsmaterialet, der er offentliggjort på den tyske udbudsportal Öffentliche Ausschreibungen Deutschlands.   

Omfattende udbudspakke
Deutsche Bundesbahns udbudspakke for Lübeck-Puttgarden strækningen omfatter bl.a. følgende hovedopgaver:

• Vejanlæg B207-ny
• Tilpasning/oprettelse af det sekundære vejnet inkl. lavhastighedsstrækning Großenbrode/Femern
• Drifts- og serviceveje
• Etablering, vedligeholdelse og nedlæggelse af alle nødvendige midlertidige veje og omkørsler
• Redningsveje inkl. redningspladser
• Vejafvanding
• Vejbelægning i tunnelen og fordybninger
• Trafikanlæg for driftsveje til jernbanen
• Sikkerhedsteknisk tunneludstyr ifølge RE-ING2023 med EABT 80/100
• Teknologi til driftsbygninger, kontrolteknik og udendørsanlæg
• Udstyr i overensstemmelse med RE-ING 2023
• Ingen udsugning i tunnelen
• Pumpeanlæg i tunnelen, i driftsbygningerne og i tunnelrelaterede regnvandsbassiner
• Teknologi til driftsbygninger, understationer og udendørsanlæg
• Tovejs trafikinformationsregistrering langs hele strækningen
• Trafikskiltebroer med både faste og variable trafikskilte
• Systemintegration med TLZ i Hamborg og driftsstederne AM/SM
• Teknologi for vejforløb B207 med nødopkaldssystem
• Videoovervågning udstyret ifølge TR-KISS
• Pumpeanlæg i regnvandsbassinerne på de frie strækninger
• Opdatering og færdiggørelse af sikkerhedsdokumentationen for vejtunneler i henhold til BASt’s vejledning og FBA’s standarddokumenter
• Gennemførelse af alle nødvendige tests og prøvedrift (vej) forud for ibrugtagning under opsyn af DEGES, inkl. detaljeret brandsikkerhedstest
• Instruktion og overdragelse af dokumentation for eksisterende anlæg
• Udvikling og overdragelse af O&M-koncept inkl. Instruktion

Opgaven udbydes som ”Forhandlingsprocedure med forudgående offentliggørelse af en konkurrenceindkaldelse/forhandlingsprocedure”.

Yderligere information
Se udbuddet på Öffentliche Ausschreibungen Deutschlands    

Læs også
Sådan bygges vejtilslutningen til Femern-forbindelsen

Region Sjælland ønsker også at bringe Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station,  i spil

Hvor skal fremtidens internationale tog gøre holdt i Region Sjælland?

Der er lagt op til kun ét stop i regionen for de internationale togforbindelser mellem Hamborg og København, og kommunerne på Sjælland (KKR Sjælland) peger på disse fire muligheder: Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, og Ringsted.

Nu bringer Region Sjælland også Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station, i spil.

Det oplyser formanden for Region Sjællands udvalg for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, Christian Wedell-Neergaard (KF), efter et møde i udvalget 10. december.

Analyserer potentialer og barrierer
Region Sjælland igangsætter nu sammen med Kommunesamarbejdet Sjælland en analyse, der skal danne grundlaget for, hvilken station de foreslår som fremtidens stop på den internationale linje.

Formålet med analysen er overordnet at analysere potentialer og barrierer ved mulige stop for

fjerntogsforbindelse over Femern mellem Hamborg og København. Både for at skabe bedst

mulig adgang for arbejdstagere, arbejdsgivere, uddannelsessøgende, pendlere, turister samt for

andre rejsende. Alle med afsæt i potentielle pendlingsoplande til og fra rejsemål i Sjælland og

øerne samt Schleswig-Holstein.

Region Sjælland har opsat disse kriterier for analysen:

• Fælles regional betydning
Vurderingen af de forskellige scenarier skal forholde sig til den bedst mulige løsning for

regionen som en samlet geografi. Det betyder f.eks., at der ved hvert scenarie både skal

kigges på betydningen for de konkrete stationer, der får stop på fjernbetjeningen, men

også på hvilke rejsemuligheder, det giver for de øvrige byer og opland samt Slesvig-

Holsten.

• Vækst og udvikling
Scenarierne skal vurderes i forhold til arbejdskraftpotentialet. Desuden skal

potentialerne for bosætning, turisme, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv

undersøges.

• Pendling og tilgængelighed
Scenarierne skal vægtes i forhold til det forventede passagertal og trafikal efterspørgsel

for de mulige stop. Herunder skal de forventede ændringer i rejse- og pendlingsmønstre

til og fra hovedstaden også indgå samt oplandets pendlingspotentiale med estimerede

rejsetid. Endelig skal samspillet med den øvrige regionale trafik også kortlægges.

Scenarier skal suppleres af konkrete cases for pendlingseffekter og rejsetid.

• Samfundsøkonomi
Den samfundsøkonomiske effekt skal vurderes for hvert scenarie, herunder bl.a. af

rejsetids-besparelser og forbedrede pendlingsmuligheder

.• Miljø og grøn omstilling
Der skal for hvert scenarie vurderes overflytningspotentiale fra bil til tog, herunder de

mulige emissionsreduktioner som følge af overflytningspotentialet.

• Modenhed af projektet
Hvert scenarie vil blive vægtet efter kapaciteten på station og spor, og evt. behov for an-

lægsinvesteringer - herunder adgang og parkeringsmuligheder. Fremtidige planer og

projekter, der kan have betydning for rejsemønstre og opland vil indgå i vægtningen,

men vil ligeledes blive vurderet i forhold til modenhed - både graden af konkretisering og

realisering.

Resultat i juni 2025
Analysen af fremtidens stop i Region Sjælland for tog mellem Hamborg og København ventes klar i juni 2025, og den skal foretages af eksterne konsulenter.

CDU (Den Kristlig-Demokratiske Union) er utilfredse med tempoet i byggeriet af den tyske del af Femern Bælt-forbindelsen.

Partiet lægger nu pres på for at sikre, at de tyske jernbane- og motorvejstilslutninger til Femern-forbindelsen bliver klar til åbningen i 2029.

Det sker efter et møde i Hamborg med deltagelse af partiets politiske ordførere i de nordtyske delstater og to af partiets Forbundsdagsmedlemmer, Enak Ferlemann og Dr. Christoph Ploß, med det formål at fastlægge CDUs trafikpolitiske prioriteter for de næste fem år.

En vigtig vækstmotor
Efter mødet udtaler Ole Plambek, næstformand for CDU-Fraktionen i Slesvig-Holstens Landdag i en pressemeddelelse:

”Det er uacceptabelt, at mens vores danske naboer i 2029 åbner Femern Bælt-forbindelsen, er byggeriet på tysk side ikke tilstrækkeligt fremskredent til at sikre en gnidningsløs fortsættelse på tysk jord. Denne trafikale forbindelse er en vigtig vækstmotor for vores økonomi og skal færdiggøres hurtigst muligt," siger Ole Plambek.

Ønsker tilsagn fra ny regering
Enak Ferlemann, medlem af CDU/CSU's Bundestagsfraktion og medlem af Transportudvalget, Niedersachsen, siger:
”Færdiggørelsen af Femern Bælt-tunnelen i 2029 kræver et effektivt motorvejsnet i det nordlige Tyskland. Til alle disse vigtige trafikprojekter kræves der et klart tilsagn fra den nye regering, da fremtidige investeringer er afgørende for Tysklands økonomiske attraktivitet og konkurrenceevne."

Skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland
På Hamborg-mødet beskæftigede CDU-repræsentanterne sig også med den tyske sagsbehandling af infrastrukturprojekter, og Richard Seelmaecker, trafikpolitisk ordfører for CDU-Fraktionen, udtalte efter mødet:

"For CDU er det afgørende, at den statslige trafikplan hurtigt og fuldt ud bliver gennemført. Dette kræver ikke blot nødvendige investeringer, men også en ændring af beslutnings- og gennemførelsesprocesserne for infrastrukturprojekter i Tyskland. Vi ønsker ikke, at vigtige projekter gang på gang forsinkes med flere år på grund af retssager og langvarige procedurer, hvilket fører til eksploderende omkostninger og skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland. Vi ønsker at reformere retten til gruppesøgsmål og give Forbundsdagen større beslutningskompetence i sager af overordnet interesse. Vi vil sikre, at fremtidige projekter kan planlægges og gennemføres hurtigere, bedre og mere retssikkert. Mange trafikprojekter i Nordtyskland vil drage stor fordel af dette," udtalte Richard Seelmaecker.

”Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling. I mine øjne er det en fejlkurs, når regeringen dekreterer opgavebortfald på regional udvikling. Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling. Med al respekt, så er kommunerne enkeltvis for små, mens staten er for langt væk i forhold til at sikre en udvikling på tværs af en række kommuner,” skriver Michael Svane i dette indlæg. 

Da SVM-regeringen 18. september 2024 lancerede sit udspil til en sundhedsreform var fokus naturligt nok rettet mod reformen på sundhedsområdet.

Hvad de fleste nok overså, var, at regeringen også foreslår, at regionerne ikke længere skulle arbejde med udviklingsstrategier og udviklingsaktiviteter knyttet hertil. 

Det står på side 43 i udspillet under overskriften – tilpasning af regionernes øvrige regionale opgaver.

Mens nogle opgaver blandt andet på kulturområdet kan overføres til kommunalt niveau, så mener regeringen, at regional udvikling kan bortfalde.

Regeringen anfører, at bortfaldet "skal ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og effektivt".

For så vidt angår ansvaret for den regionale kollektive trafik vil regeringen afvente anbefalingerne fra Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

Fokus på regional udvikling
Netop i disse uger forhandler regeringen og en række af Folketingets partier sundhedsudspillet. Og muligvis kan en aftale være på trapperne.

Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling.

I mine øjne er det en fejlkurs, når regeringen dekreterer opgavebortfald på regional udvikling.

Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling.

Med al respekt, så er kommunerne enkeltvis for små, mens staten er for langt væk i forhold til at sikre en udvikling på tværs af en række kommuner.

Erfaringerne fra nedlæggelsen af amterne og introduktionen af regionerne i sin tid har vist, at det koster dyrt, når vigtige samfundsopgaver falder ned mellem stolene. Tænk blot på miljøområdet, herunder bortskaffelse af jord.

Grænseoverskridende samarbejde
Regional udvikling omfatter også infrastruktur og det grænseoverskridende samarbejde.

Region Sjælland har været en væsentlig drivkraft sammen med kommunerne Lolland og Guldborgsund i at etablere samarbejde med kolleger på den tyske side af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Her har kommunerne og regionen skabt samarbejdsstrukturer med henholdsvis kommunerne på den tyske side ned mod Lübeck og delstaten Slesvig-Holsten.

Med Femern Belt Development har man sammen med blandt andet DI skabt stærke relationer med erhvervsorganisationerne på den tyske side.

Tilsvarende har Region Hovedstaden og Region Syd etableret solide samarbejdsrelationer med henholdsvis kollegerne på den svenske og den tyske side. 

I alle tilfælde med opbakning fra blandt andet erhvervslivet.

Alle de fem danske regioner har siden deres oprindelse haft en stærk position på såvel det grænseoverskridende regionale samarbejde som på den regionale infrastruktur.

Det vil være synd og skam at kaste års arbejde over styr!

Værdien af regional udviklingspolitik
 mine år som erhvervslivets talsmand på infrastruktur og transport har regionerne "leveret varen", og de har stået som garanter for et fokus, der sikrede den overordnede udvikling på tværs af kommunegrænser og landegrænser regionalt.

Kort og godt – det har tjent os alle sammen godt!

Jeg skal opfordre til, at regeringen og de kommende forligspartier tænker sig om, og at de forstår værdien af den regionale udviklingspolitik.

Jeg har med interesse læst det seneste udspil fra DI om at samle den kollektive trafik i regionerne. Udspillet er inspireret af erfaringerne fra Skåne.

Jeg savner, at erhvervslivet med samme kraft slår et slag for den trafikale infrastruktur som et vitalt element i regional udvikling.

Ender mellem to stole
Det er oplagt, at regionerne fortsat skal spille en rolle i den kollektive trafik, men det er også vigtigt, at kommunerne har en plads på dette område, som er vitalt for mobiliteten i den enkelte kommune.

Jeg savner dog, at erhvervslivet med samme kraft slår et slag for den trafikale infrastruktur som et vitalt element i regional udvikling.

Jeg forstår til fulde ønskerne om en sundhedsreform og dens nødvendighed.

Omvendt forstår jeg ikke, at den regionale udviklingspolitik skal ofres på opgavebortfaldets alter. 

Det giver ingen mening, og jeg frygter for, at et eventuelt opgavebortfald af regionernes arbejde med den regionale udvikling og den hertil tilknyttede prioritering af investeringer i den overordnede infrastruktur ender med, at vi sætter os mellem to stole.

Det fører, som bekendt, ikke til noget godt.

For at sikre bæredygtigheden i fremtidens infrastruktur og for at få input til nye initiativer har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører,

Sund & Bælt bringer alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur.

Aktuelt gælder det arbejdet med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Østre Ringvej er en del af den politiske aftale ”Infratrukturplan 2035”, og tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn er i spil som produktionssted for elementerne til den kommende ringvej.

Fremmer miljø og biodiversitet
Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. 

En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredningsforening, der glæder sig over de mange idéer, der er kommet ud af innovationsgruppernes arbejde.  

"Uanset, hvor man står, når det gælder store infrastrukturprojekter, synes jeg, det er positivt, at Sund & Bælt har taget initiativ til at etablere innovationsgrupperne. Jeg ser det som en stor styrke, at så mange eksperter er blevet inddraget tidligt i processen. De mange initiativer, vi er kommet frem til, kan være med til at skubbe både dette og andre projekter i en mere natur- og klimaskånsom retning”, siger Ole Damsgaard, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København. 

40 initiativer identificeret
Sund & Bælt har i samarbejde med eksperterne identificeret i alt 40 initiativer, og de spænder vidt fra minimering af miljøpåvirkninger under anlægsarbejdet, fremme af biodiversitet og naturudvikling på land og i havet, samt reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder, beton og armeringsstål. 

Blandt initiativerne er løsningsforslag til etablering af strandenge og indsatser, der fremmer biodiversiteten på kystskråninger på dele af Amagers østkyst.  

Initiativet om reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder fokuserer især på at reducere brugen af fossile drivmidler til uddybningsfartøjer, slæbebåde, pramme mv.  

Større anvendelse af grønnere materialer
Et andet initiativ sigter mod at begrænse forbruget af traditionelle byggematerialer som beton og stål og større anvendelse af grønnere materialer med lavere CO₂-udledninger. 

”Eksperterne har peget på løsninger og perspektiver, som vi nu skal til at dykke mere ned i. Det kan være med til at sætte nye standarder for bæredygtige løsninger i etableringen af infrastruktur. Det er meget værdifuldt, at vi allerede i undersøgelsesfasen får inddraget input til, hvordan vi kan gøre fremtidige projekter mere bæredygtige,” siger Christina Berlin, Miljø- og Myndighedsdirektør i Sund & Bælt.  

Sund & Bælt vil nu arbejde videre med initiativerne i samarbejde med organisationerne COWI-Arup Joint Venture, Habitats, COWI og WSP. 

De er med i innovationsgrupperne
Innovationsgrupperne består af deltagere fra følgende organisationer: 

• Danmarks Naturfredningsforening 
• Dansk Industri 
• Tænketanken Hav 
• WWF 
• Syddansk Universitet 
• Aalborg Universitet 
• Aarhus Universitet  
• Danmarks Tekniske Universitet 
• Danfoss 
• Aarsleff 
• COWI 
• Rambøll 
• Marint Kunskaps-center Malmø 
• CONCITO 
• Aalborg Portland 
• MT HØJGAARD DANMARK A/S 
• FORCE Technology 
• Heliac A/S 
• Mash Makes A/S 
• NCC 
• CG Jensen 
• Rohde Nielsen 
• Visblue 
• European Energy A/S 
• Celsa DK 
• Emcon 
• TI 
• Pelcon Materials & Testing ApS 
• Schønherr Arkitekter  
• Det danske Hedeselskab 
• SLA Arkitekter 

Lolland Kommune igangsætter nu en udretning af sejlrenden til Nakskov Havn.

Det vil sikre store skibe adgang til havnen, der med sin placering tæt på den stærkt befærdede internationale sejlrute i Langelandsbæltet er i rivende udvikling og ifølge kommunen rummer et stort potentiale.

En lettere adgang for skibe til og fra havnen skal bidrage til at tiltrække og fastholde vigtige arbejdspladser, understøtte den grønne omstilling og virke som dynamo for vækst og udvikling i området, fastslår Lolland Kommune.

Flere end 2.000 arbejdspladser
”Det handler om arbejdspladser, bosætning, vækst og udvikling, og indsatsen er afgørende for, at vi kan udvikle havnen, tiltrække nye virksomheder og fastholde de over to tusind arbejdspladser, der allerede i dag har havnen som deres forudsætning,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune. Han påpeger også betydningen af havneoptimeringen for den grønne omstilling:

”Vi har på Lolland i årevis haft et stort fokus på at skabe gode rammevilkår for grønne virksomheder. Her er Nakskov Havn en central erhvervshavn, og med en udrettet sejlrende og bedre adgangsforhold for store skibe kan området komme til at stå endnu stærkere som et attraktivt og fremtidssikret erhvervsområde for grønne virksomheder. Et vigtigt bidrag til den grønne omstilling,” siger Holger Schou Rasmussen.

Lollands Erhvervshavne i Nakskov og Rødby
Nakskov Havn er en kommunalt ejet havn, der udvikles og drives som en trafik- og erhvervshavn.

Havnebestyrelsen har gennem årene foretaget en række nødvendige investeringer i havnens anlæg, kajer og faciliteter for at kunne honorere kravene til en moderne trafik- og erhvervshavn. Seneste projekt har været uddybning af sejlrenden, og nu foretages endvidere en udretning af sejlrenden til gavn ikke mindst for store skibe.

I forbindelse med havnen findes et stort erhvervsområde med mulighed for etablering af nye virksomheder. Området har plangrundlag for forskellige typer erhverv, bl.a. agroindustri syd for havneområdet.

Nakskov Havn er sammen med Rødbyhavn Trafikhavn ejet af Lolland Kommune og drives samlet som Lolland Erhvervshavne.

Fakta om Nakskov Havn

• 2 km kaj samt Ro-Ro leje
• 8,5 meter vanddybde
• 60 ha. havne- og erhvervsareal
• 4.400 m2 pakhuse og lagerhaller
• 25 km til motorvej

Med en placering på havbunden med få centimeters nøjagtighed står den nye Storstrømsbros vartegn nu færdig.

Den 102 meter høje pylon med en vægt på cirka 32.000 tons en spektakulær konstruktion, der hviler på et 34 x 42 meter stort fundament med en vægt på 12.000 tons, oplyser Vejdirektoratet.

Pylonen har en vigtig funktion.

Den nye Storstrømsbro med de to gennemsejlingsåbninger er nemlig en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket er hængt op i én pylon. I begge sider af pylonen skal der således fastgøres 18 kabler såkaldte stag, som skal bære de 160 meter lange gennemsejlingsfag tættest på pylonen.

Nu kan broens stag monteres
”Normalt taler vi om store milepæle. I det her tilfælde kan man måske sige, at det er en høj milepæl, for pylonen har en højde på 102 meter målt fra vandoverfladen. Pylonen er helt særlig, for den er blevet støbt in situ i midten af Storstrømmen, så det har krævet masser af planlægning at kunne støbe ude på vandet og i højden. Det er fantastisk, at broens pylon nu er støbt færdig, og entreprenøren, SBJV, kan begynde at montere broens stag,” siger projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet.

Den 102 meter høje pylon er modsat broens øvrige bropiller støbt ’in situ’, dvs. støbt på stedet.

Indtil skråstagene er monteret bliver de to gennemsejlingsfag understøttet af midlertidige brosøjler på begge sider af pylonen. Understøtningerne bliver fjernet, når gennemsejlingsfagene bliver båret af pylonen.

Den nye bro får en gennemsejlingshøjde på 26 meter som den eksisterende Storstrømsbro og Farøbroen.