Infrastruktur

CDU (Den Kristlig-Demokratiske Union) er utilfredse med tempoet i byggeriet af den tyske del af Femern Bælt-forbindelsen.

Partiet lægger nu pres på for at sikre, at de tyske jernbane- og motorvejstilslutninger til Femern-forbindelsen bliver klar til åbningen i 2029.

Det sker efter et møde i Hamborg med deltagelse af partiets politiske ordførere i de nordtyske delstater og to af partiets Forbundsdagsmedlemmer, Enak Ferlemann og Dr. Christoph Ploß, med det formål at fastlægge CDUs trafikpolitiske prioriteter for de næste fem år.

En vigtig vækstmotor
Efter mødet udtaler Ole Plambek, næstformand for CDU-Fraktionen i Slesvig-Holstens Landdag i en pressemeddelelse:

”Det er uacceptabelt, at mens vores danske naboer i 2029 åbner Femern Bælt-forbindelsen, er byggeriet på tysk side ikke tilstrækkeligt fremskredent til at sikre en gnidningsløs fortsættelse på tysk jord. Denne trafikale forbindelse er en vigtig vækstmotor for vores økonomi og skal færdiggøres hurtigst muligt," siger Ole Plambek.

Ønsker tilsagn fra ny regering
Enak Ferlemann, medlem af CDU/CSU's Bundestagsfraktion og medlem af Transportudvalget, Niedersachsen, siger:
”Færdiggørelsen af Femern Bælt-tunnelen i 2029 kræver et effektivt motorvejsnet i det nordlige Tyskland. Til alle disse vigtige trafikprojekter kræves der et klart tilsagn fra den nye regering, da fremtidige investeringer er afgørende for Tysklands økonomiske attraktivitet og konkurrenceevne."

Skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland
På Hamborg-mødet beskæftigede CDU-repræsentanterne sig også med den tyske sagsbehandling af infrastrukturprojekter, og Richard Seelmaecker, trafikpolitisk ordfører for CDU-Fraktionen, udtalte efter mødet:

"For CDU er det afgørende, at den statslige trafikplan hurtigt og fuldt ud bliver gennemført. Dette kræver ikke blot nødvendige investeringer, men også en ændring af beslutnings- og gennemførelsesprocesserne for infrastrukturprojekter i Tyskland. Vi ønsker ikke, at vigtige projekter gang på gang forsinkes med flere år på grund af retssager og langvarige procedurer, hvilket fører til eksploderende omkostninger og skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland. Vi ønsker at reformere retten til gruppesøgsmål og give Forbundsdagen større beslutningskompetence i sager af overordnet interesse. Vi vil sikre, at fremtidige projekter kan planlægges og gennemføres hurtigere, bedre og mere retssikkert. Mange trafikprojekter i Nordtyskland vil drage stor fordel af dette," udtalte Richard Seelmaecker.

”Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling. I mine øjne er det en fejlkurs, når regeringen dekreterer opgavebortfald på regional udvikling. Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling. Med al respekt, så er kommunerne enkeltvis for små, mens staten er for langt væk i forhold til at sikre en udvikling på tværs af en række kommuner,” skriver Michael Svane i dette indlæg. 

Da SVM-regeringen 18. september 2024 lancerede sit udspil til en sundhedsreform var fokus naturligt nok rettet mod reformen på sundhedsområdet.

Hvad de fleste nok overså, var, at regeringen også foreslår, at regionerne ikke længere skulle arbejde med udviklingsstrategier og udviklingsaktiviteter knyttet hertil. 

Det står på side 43 i udspillet under overskriften – tilpasning af regionernes øvrige regionale opgaver.

Mens nogle opgaver blandt andet på kulturområdet kan overføres til kommunalt niveau, så mener regeringen, at regional udvikling kan bortfalde.

Regeringen anfører, at bortfaldet "skal ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og effektivt".

For så vidt angår ansvaret for den regionale kollektive trafik vil regeringen afvente anbefalingerne fra Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

Fokus på regional udvikling
Netop i disse uger forhandler regeringen og en række af Folketingets partier sundhedsudspillet. Og muligvis kan en aftale være på trapperne.

Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling.

I mine øjne er det en fejlkurs, når regeringen dekreterer opgavebortfald på regional udvikling.

Det er en nødvendighed, at vi i Danmark fortsat har et politisk niveau, der har fokus på regional udvikling.

Med al respekt, så er kommunerne enkeltvis for små, mens staten er for langt væk i forhold til at sikre en udvikling på tværs af en række kommuner.

Erfaringerne fra nedlæggelsen af amterne og introduktionen af regionerne i sin tid har vist, at det koster dyrt, når vigtige samfundsopgaver falder ned mellem stolene. Tænk blot på miljøområdet, herunder bortskaffelse af jord.

Grænseoverskridende samarbejde
Regional udvikling omfatter også infrastruktur og det grænseoverskridende samarbejde.

Region Sjælland har været en væsentlig drivkraft sammen med kommunerne Lolland og Guldborgsund i at etablere samarbejde med kolleger på den tyske side af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Her har kommunerne og regionen skabt samarbejdsstrukturer med henholdsvis kommunerne på den tyske side ned mod Lübeck og delstaten Slesvig-Holsten.

Med Femern Belt Development har man sammen med blandt andet DI skabt stærke relationer med erhvervsorganisationerne på den tyske side.

Tilsvarende har Region Hovedstaden og Region Syd etableret solide samarbejdsrelationer med henholdsvis kollegerne på den svenske og den tyske side. 

I alle tilfælde med opbakning fra blandt andet erhvervslivet.

Alle de fem danske regioner har siden deres oprindelse haft en stærk position på såvel det grænseoverskridende regionale samarbejde som på den regionale infrastruktur.

Det vil være synd og skam at kaste års arbejde over styr!

Værdien af regional udviklingspolitik
 mine år som erhvervslivets talsmand på infrastruktur og transport har regionerne "leveret varen", og de har stået som garanter for et fokus, der sikrede den overordnede udvikling på tværs af kommunegrænser og landegrænser regionalt.

Kort og godt – det har tjent os alle sammen godt!

Jeg skal opfordre til, at regeringen og de kommende forligspartier tænker sig om, og at de forstår værdien af den regionale udviklingspolitik.

Jeg har med interesse læst det seneste udspil fra DI om at samle den kollektive trafik i regionerne. Udspillet er inspireret af erfaringerne fra Skåne.

Jeg savner, at erhvervslivet med samme kraft slår et slag for den trafikale infrastruktur som et vitalt element i regional udvikling.

Ender mellem to stole
Det er oplagt, at regionerne fortsat skal spille en rolle i den kollektive trafik, men det er også vigtigt, at kommunerne har en plads på dette område, som er vitalt for mobiliteten i den enkelte kommune.

Jeg savner dog, at erhvervslivet med samme kraft slår et slag for den trafikale infrastruktur som et vitalt element i regional udvikling.

Jeg forstår til fulde ønskerne om en sundhedsreform og dens nødvendighed.

Omvendt forstår jeg ikke, at den regionale udviklingspolitik skal ofres på opgavebortfaldets alter. 

Det giver ingen mening, og jeg frygter for, at et eventuelt opgavebortfald af regionernes arbejde med den regionale udvikling og den hertil tilknyttede prioritering af investeringer i den overordnede infrastruktur ender med, at vi sætter os mellem to stole.

Det fører, som bekendt, ikke til noget godt.

For at sikre bæredygtigheden i fremtidens infrastruktur og for at få input til nye initiativer har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører,

Sund & Bælt bringer alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur.

Aktuelt gælder det arbejdet med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Østre Ringvej er en del af den politiske aftale ”Infratrukturplan 2035”, og tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn er i spil som produktionssted for elementerne til den kommende ringvej.

Fremmer miljø og biodiversitet
Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. 

En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredningsforening, der glæder sig over de mange idéer, der er kommet ud af innovationsgruppernes arbejde.  

"Uanset, hvor man står, når det gælder store infrastrukturprojekter, synes jeg, det er positivt, at Sund & Bælt har taget initiativ til at etablere innovationsgrupperne. Jeg ser det som en stor styrke, at så mange eksperter er blevet inddraget tidligt i processen. De mange initiativer, vi er kommet frem til, kan være med til at skubbe både dette og andre projekter i en mere natur- og klimaskånsom retning”, siger Ole Damsgaard, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København. 

40 initiativer identificeret
Sund & Bælt har i samarbejde med eksperterne identificeret i alt 40 initiativer, og de spænder vidt fra minimering af miljøpåvirkninger under anlægsarbejdet, fremme af biodiversitet og naturudvikling på land og i havet, samt reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder, beton og armeringsstål. 

Blandt initiativerne er løsningsforslag til etablering af strandenge og indsatser, der fremmer biodiversiteten på kystskråninger på dele af Amagers østkyst.  

Initiativet om reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder fokuserer især på at reducere brugen af fossile drivmidler til uddybningsfartøjer, slæbebåde, pramme mv.  

Større anvendelse af grønnere materialer
Et andet initiativ sigter mod at begrænse forbruget af traditionelle byggematerialer som beton og stål og større anvendelse af grønnere materialer med lavere CO₂-udledninger. 

”Eksperterne har peget på løsninger og perspektiver, som vi nu skal til at dykke mere ned i. Det kan være med til at sætte nye standarder for bæredygtige løsninger i etableringen af infrastruktur. Det er meget værdifuldt, at vi allerede i undersøgelsesfasen får inddraget input til, hvordan vi kan gøre fremtidige projekter mere bæredygtige,” siger Christina Berlin, Miljø- og Myndighedsdirektør i Sund & Bælt.  

Sund & Bælt vil nu arbejde videre med initiativerne i samarbejde med organisationerne COWI-Arup Joint Venture, Habitats, COWI og WSP. 

De er med i innovationsgrupperne
Innovationsgrupperne består af deltagere fra følgende organisationer: 

• Danmarks Naturfredningsforening 
• Dansk Industri 
• Tænketanken Hav 
• WWF 
• Syddansk Universitet 
• Aalborg Universitet 
• Aarhus Universitet  
• Danmarks Tekniske Universitet 
• Danfoss 
• Aarsleff 
• COWI 
• Rambøll 
• Marint Kunskaps-center Malmø 
• CONCITO 
• Aalborg Portland 
• MT HØJGAARD DANMARK A/S 
• FORCE Technology 
• Heliac A/S 
• Mash Makes A/S 
• NCC 
• CG Jensen 
• Rohde Nielsen 
• Visblue 
• European Energy A/S 
• Celsa DK 
• Emcon 
• TI 
• Pelcon Materials & Testing ApS 
• Schønherr Arkitekter  
• Det danske Hedeselskab 
• SLA Arkitekter 

Lolland Kommune igangsætter nu en udretning af sejlrenden til Nakskov Havn.

Det vil sikre store skibe adgang til havnen, der med sin placering tæt på den stærkt befærdede internationale sejlrute i Langelandsbæltet er i rivende udvikling og ifølge kommunen rummer et stort potentiale.

En lettere adgang for skibe til og fra havnen skal bidrage til at tiltrække og fastholde vigtige arbejdspladser, understøtte den grønne omstilling og virke som dynamo for vækst og udvikling i området, fastslår Lolland Kommune.

Flere end 2.000 arbejdspladser
”Det handler om arbejdspladser, bosætning, vækst og udvikling, og indsatsen er afgørende for, at vi kan udvikle havnen, tiltrække nye virksomheder og fastholde de over to tusind arbejdspladser, der allerede i dag har havnen som deres forudsætning,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune. Han påpeger også betydningen af havneoptimeringen for den grønne omstilling:

”Vi har på Lolland i årevis haft et stort fokus på at skabe gode rammevilkår for grønne virksomheder. Her er Nakskov Havn en central erhvervshavn, og med en udrettet sejlrende og bedre adgangsforhold for store skibe kan området komme til at stå endnu stærkere som et attraktivt og fremtidssikret erhvervsområde for grønne virksomheder. Et vigtigt bidrag til den grønne omstilling,” siger Holger Schou Rasmussen.

Lollands Erhvervshavne i Nakskov og Rødby
Nakskov Havn er en kommunalt ejet havn, der udvikles og drives som en trafik- og erhvervshavn.

Havnebestyrelsen har gennem årene foretaget en række nødvendige investeringer i havnens anlæg, kajer og faciliteter for at kunne honorere kravene til en moderne trafik- og erhvervshavn. Seneste projekt har været uddybning af sejlrenden, og nu foretages endvidere en udretning af sejlrenden til gavn ikke mindst for store skibe.

I forbindelse med havnen findes et stort erhvervsområde med mulighed for etablering af nye virksomheder. Området har plangrundlag for forskellige typer erhverv, bl.a. agroindustri syd for havneområdet.

Nakskov Havn er sammen med Rødbyhavn Trafikhavn ejet af Lolland Kommune og drives samlet som Lolland Erhvervshavne.

Fakta om Nakskov Havn

• 2 km kaj samt Ro-Ro leje
• 8,5 meter vanddybde
• 60 ha. havne- og erhvervsareal
• 4.400 m2 pakhuse og lagerhaller
• 25 km til motorvej

Med en placering på havbunden med få centimeters nøjagtighed står den nye Storstrømsbros vartegn nu færdig.

Den 102 meter høje pylon med en vægt på cirka 32.000 tons en spektakulær konstruktion, der hviler på et 34 x 42 meter stort fundament med en vægt på 12.000 tons, oplyser Vejdirektoratet.

Pylonen har en vigtig funktion.

Den nye Storstrømsbro med de to gennemsejlingsåbninger er nemlig en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket er hængt op i én pylon. I begge sider af pylonen skal der således fastgøres 18 kabler såkaldte stag, som skal bære de 160 meter lange gennemsejlingsfag tættest på pylonen.

Nu kan broens stag monteres
”Normalt taler vi om store milepæle. I det her tilfælde kan man måske sige, at det er en høj milepæl, for pylonen har en højde på 102 meter målt fra vandoverfladen. Pylonen er helt særlig, for den er blevet støbt in situ i midten af Storstrømmen, så det har krævet masser af planlægning at kunne støbe ude på vandet og i højden. Det er fantastisk, at broens pylon nu er støbt færdig, og entreprenøren, SBJV, kan begynde at montere broens stag,” siger projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet.

Den 102 meter høje pylon er modsat broens øvrige bropiller støbt ’in situ’, dvs. støbt på stedet.

Indtil skråstagene er monteret bliver de to gennemsejlingsfag understøttet af midlertidige brosøjler på begge sider af pylonen. Understøtningerne bliver fjernet, når gennemsejlingsfagene bliver båret af pylonen.

Den nye bro får en gennemsejlingshøjde på 26 meter som den eksisterende Storstrømsbro og Farøbroen.

Sund & Bælt inviterer nu potentielle operatører til markedsdialog om overtagelse af tunnelelement-fabrikken i Rødbyhavn og dens fortsatte drift efter 2028, hvor Femern-forbindelsen åbnes.

Som verdens største betonelementfabrik har den et stort potentiale for at levere til andre projekter og formål, eksempelvis tunneller, vindmøller og andre fremtidige Sund & Bælt-projekter, og markedsdialogen har også som formål at søge andre mulige fremtidsopgaver for fabrikken afdækket.

Sund & Bælt forventer at udbyde en længerevarende aftale vedrørende drift, vedligehold og forretningsudvikling af tunnelelementfabrikken og tilhørende arbejdshavn til en driftsoperatør fra 2028. 

Vil skabe de bedst mulige rammer
For at skabe de bedst mulige rammer for overtagelse af driften af fabrikken inviterer Sund & Bælt nu potentielle virksomheder og organisationer til en såkaldt markedsdialog, oplyser CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.

”At vinde en koncession af verdens største elementfabrik er selvsagt en stor og meget kompleks opgave. Derfor er det helt afgørende, at vi har en dialog med potentielle aktører, så vi får en forståelse for parternes behov, kompetencer og muligheder. Det gør os i stand til at skabe de helt rigtige rammer for den fremtidige drift og udvikling af fabrikken,” siger Mikkel Hemmingsen.

Fabrikken er kommet for at blive
Beslutningen om at bevare elementfabrikken blev vedtaget af Folketinget 14. december 2023. Loven sikrer, at fabrikken og arbejdshavnen ved Rødbyhavn kan bevares og fortsætte under statsligt ejerskab i regi af Sund & Bælt, når fremstillingen af tunnelelementerne til Femern-tunnelen er afsluttet. 

Fabrikken kan i princippet producere mange typer produkter til forskellige formål og projekter som tunneler eller vindmøller.

Markedsdialogen består af et introduktionsmøde og rundvisning på fabrikken i Rødbyhavn. Derudover vil de interesserede operatører blive bedt om at besvare et spørgeskema, hvorefter den videre proces går i gang. 

Indsigterne fra markedsdialogen bruges til at skrive et udbud om en længerevarende aftale, som forventes at træde i kraft fra 2028.

Fakta
Elementfabrikken i Rødbyhavn er verdens største af sin slags. Den består af tre fabrikshaller, der er designet til at producere de 89 betonelementer, der skal bruges til Femern Bælt-tunnelen.

En vigtig del af anlægget er den store arbejdshavn, der sikrer let adgang til råmaterialer og udsejling af elementer.

Det samlede produktionsareal er på 1,5 millioner m2 eller godt 210 fodboldbaner.

Samfundet vurderes at spare både ressourcer og udgifter ved at bevare fabrikken, idet kommende infrastrukturprojekter kan realiseres med besparelser af tid og økonomi.

Yderligere information
Yderligere information om markedsdialogen her  

Sund & Bælt bliver den første bygherre til at dele viden om vandmiljøet fra sine marine undersøgelser på VanDa, Danmarks Miljøportal, der indeholder data om vandløb, søer og havområder.
Det falder sammen med aftalen om en Havnaturfond, hvor der afsættes 500 millioner kroner til genopretning af havmiljøet, hvor den type data ønskes.

Tunnelproduktion i Rødbyhavn
Sund & Bælt, der planlægger, anlægger og driver nogle af Danmarks største, offentlige infrastrukturprojekter, bliver nu den første bygherre til at dele data på VanDa platformen.
Sund & Bælt er i gang med en miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej i København, og gennemfører i den forbindelse en række marine undersøgelser.
En ny Østlig Ringvej kan ifølge planerne anlægges som en sænketunnel langs Amagers østkyst og skal lede trafikken udenom Københavns centrum. Ringvejen vil udgøre en forbindelse mellem Helsingørmotorvejen i nord og Øresundsforbindelsen i syd og være med til at styrke Øresundsregionen.
Ved at producere sænketunnelens elementer på Sund & Bælt´s elementfabrik i Rødbyhavn reduceres miljø- og klimapåvirkningen, og der bygges på solid erfaring med sænketunneler.

Vil sikre gennemsigtighed
“Som en ansvarlig bygherre arbejder Sund & Bælt dagligt med at indsamle og dokumentere data på vores projekter og sikre gennemsigtighed for alle interessenter. VanDa er et spændende initiativ, der både kan skabe større åbenhed og kendskab til vandmiljøet, og den vidensdeling vil vi meget gerne deltage i og fremme,” siger Gunnar Peter Jensen, der er Miljøkonsulent i Sund & Bælt.
Dataene er blandt andet måling af vandkvalitet og optælling af fisk og andre havdyr. 

Glæde i Miljøstyrelsen
Hos Miljøstyrelsen har man ambitioner om at øge miljøovervågningen omkring havet for at kunne træffe bedre beslutninger og glæder sig derfor over Sund & Bælts initiativ.
”Ambitionen er at øge den samlede værdi af miljøovervågningsdata fra vores havområder for at kunne træffe de bedst mulige beslutninger. For at beskytte og genoprette vores havmiljø har vi brug for alle de miljødata, der produceres fra de store infrastrukturprojekter og VE-projekter på havet,” siger vicedirektør Lars Møller Christiansen fra Miljøstyrelsen.

Håber at skabe en trend
Danmarks Miljøportal håber, at Sund & Bælts initiativ kan skabe en trend.
“Vi håber at Sund & Bælt kan skabe en trend om deling af data blandt bygherrer, så det bliver nemmere og billigere at træffe vidensbaserede beslutninger. Men også fordi det er oplagt at inkludere i ESG-rapportering, som EU stiller krav om,” siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder for Danmarks Miljøportal.

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet at sætte den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt på pause, indtil resultaterne af forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Afdækker muligheder og udfordringer
Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at undersøge, hvordan det er muligt at sikre den nødvendige kapacitet til både vej- og jernbanetrafik i Lillebæltskorridoren i fremtiden.

Vejdirektoratet og Banedanmark fik til opgave at udføre en såkaldt strategisk analyse for at afdække hvilke muligheder og udfordringer, der vil være i forbindelse med dette projekt. Screeningsfasen, som er første trin i den strategiske analyse, er nu afsluttet.

Seks forskellige linjeføringer
”I screeningsfasen har vi kigget på seks forskellige linjeføringer for en ny forbindelse på tværs af Lillebælt. Vi har regnet på og sammenlignet de forskellige løsninger. Der viser det sig, at en vejforbindelse syd om Middelfart er den løsning, der giver de største trafikale gevinster, når man ser på sparet rejsetid og kørselsomkostninger,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Andreas Egense.
Forligskredsen har vurderet, at linjeføringen syd om Middelfart i høj grad må ses i sammenhæng med resultatet af den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, som forventes færdig i slutningen af 2024. Derfor bliver den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt midlertidigt sat på pause.

Kritisk trængsel efter 2040
Som led i screeningsfasen har Vejdirektoratet og Banedanmark også kigget på de eksisterende forbindelser over Lillebælt. De opdaterede beregninger viser, at der først vil være udsigt til kritisk trængsel på Den Ny Lillebæltsbro efter år 2040. Det er samtidig vurderingen, at Den Gamle Lillebæltsbro kan holde mindst 50 år endnu.

I Sund & Bælt er innovation en integreret del af virksomhedens strategi for at fremme effektivitet og præcision i håndteringen af store infrastrukturprojekter. Med etableringen af en ny AI-afdeling tager Sund & Bælt et afgørende skridt mod at integrere kunstig intelligens i alle led af virksomhedens værdikæde.

Når kæmpestore infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen skal planlægges, anlægges og driftes, er der massive mænger data i spil i form af store kontrakter, redegørelser, beregninger og meget andet, skriver Sund &  Bælt i en pressemeddelelse.

Arbejder strategisk med AI
Sund & Bælt har i flere år anvendt kunstig intelligens i det arbejde, men nu opruster selskabet med en ny AI-afdeling, der har til formål at implementere AI i flere nøgleområder i virksomheden.

Ifølge Mie Hvas, der netop er tiltrådt som Head of Applied Knowledge & AI i Sund & Bælt, og skal stå i spidsen for afdelingen, er det helt afgørende, at virksomheden arbejder strategisk med AI.

”Vi arbejder med projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer, og vi kan ikke realisere dem i fremtiden ved bare at hente flere mennesker ind. Specialisterne hænger ikke på træerne, og så er det både omkostningstungt og ineffektivt. Derfor er det vigtigt, at vi udnytter eksisterende viden og teknologi bedst muligt, og her er AI-løsninger helt afgørende,” siger Mie Hvas.

AI skal effektivisere og gevinstrealisere
Mie Hvas kommer fra en stilling som manager i konsulenthuset Accenture, hvor hun i mange år har arbejdet strategisk med data og digitale projekter.

De kompetencer og erfaringer vil hun bruge til at kigge strategisk og tværgående på Sund & Bælt som organisation og identificere, hvor teknologier som AI kan være med til at effektivisere og gevinstrealisere.

”Jeg er nu i fuld gang med at identificere vores muligheder, hvor vi bl.a. kommer til at arbejde med LLM’er (large language models red.) inden for specifikke cases som kontrakthåndtering i de store infrastrukturprojekter. Det er et af de steder, vi kan optimere arbejdsprocesserne og sikre anvendelsen af værdifuld viden,” siger Mie Hvas. 

2024 bliver året, hvor anlæggelsen af den nye klimavenlige jernbane, der skal binde Europa sammen via den kommende Femern-forbindelse, for alvor tager form.

Den cirka 115 kilometer lange Ringsted-Femern Bane er færdiggjort på strækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster.

I de kommende år udvider og opgraderer Banedanmark Kong Frederik IX´s bro over Guldborgsund ved Nykøbing Falster, og samtidig anlægges en ny dobbeltsporet jernbane mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn.

Gør klar til fremtidens grønne el-tog
Banedanmark har i 2022 og 2023 fjernet den gamle enkeltsporede jernbanestrækning mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn, og herefter er anlagt en ny banedæmning, der kan bære den kommende dobbeltsporede jernbane.

Samtidig er bygget en ny station ved Holeby.

Nu gør Banedanmark klar til at anlægge den nye jernbane hen over Lolland.

Arbejdet ventes at stå på gennem hele 2024, hvorefter strækningen skal elektrificeres og gøres klar til fremtidens grønne el-tog.

Derudover skal det nye fælleseuropæiske digitale signalsystem ERTMS udrulles på strækningen, hvilket gør det muligt at køre grænseoverskridende togtrafik via Femern-tunnelen.

El-tog mellem Næstved og Nykøbing Falster i 2026
På strækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster har Banedanmark i perioden 2017-2021 opgraderet spor og stationer og anlagt et nyt dobbeltspor på Falster mellem Orehoved og Nykøbing.

Strækningen mellem Ringsted og Næstved blev elektrificeret i efteråret 2021, og i december 2021 tog Banedanmark et nyt digitalt signalsystem i brug mellem Mogenstrup og Nykøbing Falster.

Det bliver muligt at indsætte el-tog på strækningen mellem Næstved og Nykøbing Falster, når den nye Storstrømsbro efter planen står færdig i 2026.

Klimavenlig transportkorridor
Ringsted-Femern Banen er blandt Danmarkshistorien største anlægsprojekter.

Den bliver en vigtig del af den kommende nye klimavenlige transportkorridor mellem Danmark og Europa, når Femern-forbindelsen efter planen åbner i 2029 og nedbringer rejsetiden mellem København og Hamborg til ca. 2 timer og 30 minutter.

Fakta om jernbane-projektet
Når Ringsted-Femern Banen er udbygget, er der:

• Rettet kurver ud, så togene kan øge farten til op til 200 km/t
• Anlagt ny linjeføring nord og syd for Glumsø, syd for Vordingborg og syd for Eskilstrup
• Bygget overhalingsspor nord for Glumsø, ved Orehoved og Holeby
• Anlagt nyt dobbeltspor mellem Nykøbing Falster og Holeby
• Udgravet en ny sejlrende ved Masnedsund til Vordingborg Havn
• Ombygget perroner på Glumsø Station og Lundby Station
• Forlænget perroner på Vordingborg Station og bygget ny gangbro
• Flyttet og forlænget perroner på Nørre Alslev og Eskilstrup stationer, samt bygget nye gangbroer
• Bygget nyt vejanlæg i Eskilstrup som erstatning for den nuværende jernbaneoverkørsel
• Foretaget en større sporombygning på Nykøbing Falster Station og anlagt ny station ved Holeby
• Anlagt faunapassager, så dyrearter kan komme på tværs af banen
• Støjisoleret 1700 bygninger og opsat støjskærme udvalgte steder
• Elektrificeret på hele strækningen