Infrastruktur

Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun en dansk-tysk forbindelse.

Tunnelen er en nøglebrik i den europæiske transportkorridor fra Nordskandinavien til Sicilien, og derfor er den et prioriteret projekt i TEN-T-forordningen (Trans-European Transport Network), der er EU´s plan for et sammenhængende effektivt og bæredygtigt europæiske transportnetværk.

”Jernbanenettet, som er en væsentlig del af Femern-forbindelsen, er et afgørende element i bestræbelserne på at flytte mest mulig godstransport fra landevej til skinner og dermed forløse det grønne potentiale i forbindelsen. Men det forudsætter, at det europæiske jernbanenet udbygges betydeligt,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development efter deltagelse i ét af panelerne på den europæiske konference ”A New Railway for a New Europe” i Bruxelles.

Sverige er udfordret
På konferencen stod det klar, at jernbanen har store muligheder, men også store udfordringer, og at ikke mindst Sverige er presset.

”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Der er risiko for, at Sverige – som jo netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han bakkes op af den ordførende i Region Jönköping Län, Rachel De Basso (S), der understreger, at begrundelsen for nye svenske hovedlinjer på jernbanenettet ikke alene handler om hastighed, men også om kapacitet, robusthed og beredskab.

”Uden et sammenhængende nationalt net, inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping, Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både international konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Jernbanenettet er en flaskehals
”Flere store svenske logikstikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals. I princippet et det jo et rent svensk anliggende, men i og med vi taler om en sammenhængende og grænseoverskridende europæisk infrastruktur er det vigtigt, at vi fra både dansk og tysk side er opmærksomme på, at der er den nødvendige jernbanestruktur og tilstrækkelig med terminaler og tilslutningsveje i både Sverige, Danmark og Tyskland,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han opfordrer derfor til, at man fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker til en udbygning af jernbanenettet.

Militæret som driver
Det er ikke kun varetransport og mulighederne for en øget europæisk im- og eksport, der er begrundelsen for ønsket om et udbygget europæisk jernbanenet.

”Den nye og aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Verden og ikke mindst i Europa opfatter jeg som en driver for udbygning af jernbanenettet. Det er nødvendigt at øge militærets mobilitet, og her spiller jernbanen en vigtig rolle som transportmiddel for både materiel og mandskab,” siger Stig Rømer Winther.

I EU-programmet Connecting Europe Facility (CEF), der har som mål at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor, er afsat 51 mia. euro til målrettede transportprioriteter, heraf 17 mia. kr. øremærket til militær mobilitet med særlig vægt på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

”Derfor handler det om at komme i gang med udbygningen af jernbanenettet nu,” siger Stig Rømer Winther.

Fakta om TEN-T-forordningen
EU’s TEN-T-forordning (Trans-European Transport Network) danner grundlaget for udviklingen af et sammenhængende europæisk transportnetværk. Formålet er at sikre effektive og bæredygtige forbindelser mellem medlemslandene – på jernbane, vej, til søs og i luften.

Forordningen udpeger de vigtigste transportkorridorer i EU og fastsætter mål for, hvornår de skal være fuldt udbyggede: det centrale netværk i 2030 og den udvidede del i 2040. Samtidig stilles der krav om grøn transport, høj hastighed, bedre sammenhæng mellem transportformer og fælles standarder på tværs af landegrænser.

Femern Bælt-forbindelsen er en nøglebrik i den skandinavisk-middelhavske TEN-T-korridor, som forbinder Skandinavien med Centraleuropa. Projektet er derfor en del af EU’s prioriterede infrastruktur og modtager økonomisk støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility).

Regeringen har netop offentliggjort, at 11 industriparker rundt om i Danmark udpeges som en del af regeringens Rød løber-ordning for produktionsvirksomheder. Blandt de udpegede områder er Femern Port & Industrial Park i Rødbyhavn samt Industrial Hub Zealand mellem Tappernøje og Bårse i Næstved-Vordingborg-området – to placeringer, der fremover bliver centrale for udviklingen af ny produktion i Østdanmark.

Ordningen skal gøre det lettere for produktionsvirksomheder at etablere sig i Danmark ved at samle store, sammenhængende arealer med moderne infrastruktur, adgang til grøn energi og hurtigere myndighedsbehandling.

“Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Men bøvl og bureaukrati er en klods om benet for vores produktionsvirksomheder. Med aftalen om 11 industriparker viser vi, at vi mener det seriøst, når vi siger, at aktiv industripolitik er vejen frem. Kommunernes store interesse viser, at de er med på vognen. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, om at arbejde videre med deres planer. For en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer.” udtaler erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

En blåstempling af Østdanmarks potentiale

Formanden for Femern Belt Development, borgmester Holger Schou Rasmussen, kalder udpegningen en stor sejr for de lokale og regionale kræfter, der i årevis har arbejdet for at skabe vækst og udbytte af Femern-projektet:

“At både planerne for erhvervsparken på Lolland og på Sydsjælland kommer med i Rød løber-ordningen understreger den betydning, staten tillægger mulighederne i den kommende faste Femern Bælt-forbindelse og udsigten til at skabe øget vækst og udvikling i Østdanmark. Begge erhvervsområder har med deres placering tæt op ad København-Hamborg-aksen potentialet til at skabe tusindvis af lokale arbejdspladser. Med regeringens beslutning ligger vejen nu åben for både danske og internationale investeringer til gavn for udviklingen på Sydsjælland og Lolland-Falster,” siger Holger Schou Rasmussen.

Østdanmark rykker frem på det internationale industrikort

Ifølge Stig Rømer Winther, direktør for Femern Belt Development, falder regeringens beslutning på et særdeles gunstigt tidspunkt:

“Beslutningen passer godt i tråd med den store og stigende aktuelle interesse, vi ser fra internationale investorer og udviklere. Det kom senest til udtryk på den internationale investor- og udviklermesse Expo Real i München, hvor jeg aldrig tidligere har oplevet så stor opmærksomhed omkring mulighederne i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Begge erhvervsparker udmærker sig ved den tætte placering i forhold til det europæiske motorvejs- og jernbanenet, og for Femern Port & Industrial Parks vedkommende desuden en beliggenhed direkte til en stor havn med en god vanddybde. Der findes ikke mange – om overhovedet nogen – steder i Europa med tilsvarende muligheder.”

Udpegningen af Femern Port & Industrial Park betyder, at Danmark får en ny storskala industripark på 780 Hektar med direkte adgang til dybvandshavn og etablerede produktionsfaciliteter fra tunnelelementfabrikken. Området er særligt velegnet til grøn og tung produktion, herunder til offshore-industrien, beton- og stålelementer, genbrug samt forsvarsrelateret produktion. Kombinationen af adgang til E47, adgang til grøn energi og kort afstand til Nordtyskland giver området en helt unik position i Nordeuropa.

Samtidig er der udpeget Industrial Hub Zealand – et erhvervsområde på 207 hektar mellem Tappernøje og Bårse – som en national industripark udviklet i samarbejde mellem Næstved og Vordingborg Kommuner. Her ser man store muligheder for at tiltrække bæredygtige produktionsvirksomheder og skabe arbejdspladser i hele regionen.

Tilsammen udgør de to områder en stærk østlig erhvervskorridor, hvor moderne infrastruktur, grøn energi og internationale investeringsmuligheder mødes.

Strategisk satsning på produktionsdanmark

Med udpegningen af 11 industriparker fordelt over hele landet skaber regeringen en ny ramme for tiltrækning af investeringer, industriel vækst og skabelse af lokale arbejdspladser. Udpegningen betyder, at de deltagende kommuner og udviklingsselskaber får adgang til en særlig “rød løber”-ordning med hurtigere myndighedsbehandling, prioriteret infrastruktur og tæt koordination mellem stat og kommune.

For Femern Port & Industrial Park og Industrial Hub Zealand markerer beslutningen et vigtigt skridt i at tiltrække investeringer fra både danske og internationale aktører – og samtidig styrke Danmarks position som et grønt og produktionsstærkt land i Europa.

Faktaboks: Rød løber-ordningen

• Aftale indgået november 2024 som led i regeringens erhvervsstrategi.

• Formålet er at styrke produktionsvirksomheders etablering i Danmark.

• Udpegningen omfatter 11 industriparker fordelt over hele landet.

• Ordningen indebærer hurtigere myndighedsbehandling, prioriteret planlægning og forbedret infrastruktur.

• Forvaltningen af ordningen sker i samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og de deltagende kommuner.

• Læs hele Erhvervsministeriets pressemeddelelse om udpegningen her Danmark får 11 nye industriparker | Erhvervsministeriet

Etableringen af Den Sjællandske Tværforbindelse - en motorvejsforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg - er et højt prioriteret fælles ønske fra Region Sjælland og de sjællandske kommuner.

Forbindelsen indgår i de fælles prioriteringer i det sjællandske trafikindspil fra 2024 ”Sjælland baner vejen frem”.

Region Sjælland har i samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner fået udført en samfundsøkonomisk analyse og kortlagt gevinsterne for borgerne ved anlæg af den Sjællandske Tværforbindelse, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Tværforbindelsen er en god forretning for samfundet
Den nye analyse viser, at Tværforbindelsen har en positiv samfundsøkonomisk værdi på 1,4 milliarder kroner. Det svarer til en forrentning på 3,6 procent, som skal sammenholdes med ”kravet” på cirka 3,2 procent for, at investeringer er samfundsøkonomisk rentable.

”Vi, region og kommuner, har sammen arbejdet for denne forbindelse i mange år. Vi har været overbevist om dens værdi for vores borgere, virksomheder og for hele samfundet. Det får vi nu bekræftet,” siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Trine Birk Andersen.

Tværforbindelsen er til glæde for borgerne og virksomhederne
Analysen beskriver, hvordan Tværforbindelsen i praksis kommer borgerne til gode med bedre tilgængelighed til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter med videre.

”Jeg vil nok helt naturligt pege på fordelene ved, at borgerne får hurtigere adgang til flere jobs og tilsvarende et større arbejdskraftopland for vores virksomheder,” fremhæver Kalundborgs borgmester, Martin Damm.

Borgmester Knud Vincents fra Slagelse Kommune peger på den bedre tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne:

”De unge vil få bedre muligheder for at nå til deres ønskede uddannelsesinstitution. Der kan være rigtig langt for nogle ikke mindst i forhold til at nå specialiserede uddannelser, som måske kun udbydes i en af vores kommuner.”

Videre med etableringen af den Sjællandske Tværforbindelse
Næstvedmotorvejen mellem Rønnede/Sydmotorvejen og Næstved forberedes med en miljøkonsekvensvurdering, som er ved at blive afsluttet. Næstvedmotorvejen er første del af den samlede Sjællandske Tværforbindelse.

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat midler til at etablere Næstvedmotorvejen og til en forundersøgelse af den Sjællandske Tværforbindelse.

Det vil være oplagt at fremskynde forundersøgelsen af Tværforbindelsen, så den kan etableres samtidig med Næstvedmotorvejen eller i forlængelse af denne.

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, er meget opmærksom på dette forhold:

”Nu skal vi have Næstvedmotorvejen helt på plads med miljøkonsekvensvurderingen og derefter en anlægslov. Og det er da helt oplagt at gå videre med en etablering af den resterende del af den Sjællandske Tværforbindelse.”

Fakta
Den Sjællandske Tværforbindelse er en motorvejsforbindelse på ca. 69,5 kilometer til en anlægsudgift på ca. 11,3 mia. kr. inkl. reserver.

Infrastrukturplan 2035. Statslig aftale fra 2021 omkring realiseringen af en række infrastrukturprojekter.

Sjælland baner vejen frem. Region Sjælland og kommunernes fælles trafikindspil fra 2024

Samfundsøkonomisk analyse og kortlægning af gevinster for borgerne. Analyserne er udført af konsulenthuset Impact Economics oktober 2025.  Den samfundsøkonomiske analyse er betalt af Region Sjælland og den supplerende kortlægning af gevinster for borgerne er betalt af Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner.

Analyserne forelægges politisk udvalg i Region Sjælland den 21. oktober 2025 og i KKR Sjælland 22. oktober 2025.

Foreningen til Fremme af Den Sjællandske Tværmotorvej og Region Sjælland afholder lanceringsevent på Christiansborg den 21. oktober kl. 10.00–12.00 for borgmestre, medlemmer af Folketingets Transportudvalg samt øvrige folketingsmedlemmer med interesse for tværforbindelsen.

Nu er det ikke kun tyskerne, der kigger mod nord med beundrende blikke mod det top-digitaliserede danske samfund.

Nu retter Danmark blikket mod syd, mod den nordtyske delstat Slesvig-Holsten, der med en digital omlægning har indledt et radikalt opgør for at gøre sig uafhængig af de amerikanske teknologigiganter.

På den tyske delstats kontorer er man i færd med at udskifte de lukkede betalingsprogrammer og tjenester med open source software. Ved udgangen af september i år bliver Microsofts kontorpakke med Word, Excel, PowerPoint og Outlook med mere fjernet fra delstatens computere, skriver Berlingske Tidende.

Bevidst og strategisk valg
”Slesvig-Holsten har helt bevidst og strategisk valgt, at kontrol, transparens og tillid er kernen i den digitale infrastruktur, som ikke blot er tekniske redskaber, men kritisk infrastruktur. Mister vi kontrollen over vores it-systemer, risikerer vi også at miste den politiske og forvaltningsmæssige autonomi,” siger den tyske delstats konservative digitaliseringsminister, Dirk Schrödter, til avisen.

På en høring forleden i Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT fastslog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M), at det er en sikkerhedspolitisk og økonomisk udfordring, at Danmark er alt for afhængig af en lille håndfuld globale techgiganter.

”Vi er ekstra sårbare, når den teknologi, vi bygger på, er kontrolleret af få globale aktører med hovedsæde udenfor Europa,” sagde Caroline Stage Olsen - ifølge Berlingske Tidende – med henvisning til både e-mail, skriveprogrammer, cloudinfrastruktur og samarbejdsplatforme.

”Vi er i tæt dialog med kommuner og regioner og kigger mod vores naboer i Tyskland og Holland, som er længere fremme med open source-løsninger og digitale løsninger,” sagde Caroline Stage Olsen på høringen.

Minister Claus Ruhe Madsen har knyttet yderligere jernbaneekspertise til sit slesvig-holstenske erhvervs- og trafikministerium.

Det sker med ansættelsen af Susanne Henckel som trafik-statssekretær.

Hun kommer fra et topjob i Berlin som statssekretær i det føderale trafikministerium under den tidligere tyske regering.

Nu rykker Susanne Henckel, der er uddannet diplomingeniør og kendt som jernbaneekspert, til Kiel. Øverst på hendes to-do liste står Femern Bælt-forbindelsen og videreførslen af den tyske motorvej A20 frem mod Puttgarden, skriver Lübecker Nachrichten.

Netop disse betydelige anlægsarbejder har erhvervs- og trafikminister Claus Ruhe Madsens store bevågenhed, og han har ved gentagne lejligheder appelleret til at de tyske myndigheder - og ikke mindst Deutsche Bahn – om at øge tempoet i anlæggelsen af motorvejs- og jernbanetilslutningerne til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Ansættelsen af Susanne Henckel er en god nyhed for Femern-forbindelsen. Det er en klar styrkelse i forhold til alle de arbejder, der foregår på den såkaldte ”Hinterlandsanbindung”, at der nu tilknyttes en person med et indgående kendskab til dette,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Deutsche Bahn planlægger at indlede byggeriet af bil- og togtunnelen under Femernsund mellem øen Femern og det tyske fastland i sommeren 2026.

Anlæggelsen af den 2,2 kilometer lange sænketunnel udføres efter den såkaldte partnerskabsmodel, hvor entreprenøren tidligt inddrages i processen og i samarbejde med Deutsche Bahn planlægger design og byggeforløb.

Udover hovedentreprenøren forventer Deutsche Bahn at flere end 20 entreprenørfirmaer skal deltage i byggeriet. Udvælgelsen af virksomheder er i gang, men interesserede virksomheder kan stadig melde sig, oplyste lederen af Deutsche Bahns infrastrukturprojekter i Nordtyskland, Frank Limprecht, på en kommunalkonference på Femern ifølge Lübecker Nachrichten.

13 måneder til godkendelses-processen
Fem års planlægning går forud for offentliggørelsen af dokumenterne, der beskriver projektet. Det forelægges for det tyske jernbanetilsyn, Eisenbahn-Bundesamt, EBA, i april i år, og sendes efterfølgende i offentlig høring i maj eller juni. 

Der er altså kun 13 måneder fra projektet offentliggøres til den forventede byggestart i sommeren 2026. At gennemføre processen på så kort tid er kun muligt, fordi Deutsche Bahn lægger pres på godkendelsesprocessen og på den efterfølgende behandling af eventuelle indsigelser, skriver Lübecker Nachrichten, der citerer Frank Limprecht:

”Vi er blevet enige med EBA om, at processen skal gennemføres så hurtigt som muligt.”

Tunnel skal stå klar i 2029
Femernsund-tunnelen bliver Deutsche Bahns første undersøiske togtunnel.

De tolv tunneldele på hver 160 meter skal bygges i en tørdok, der opføres på det sted, hvor fastlandsportalen skal stå. Derfor kan selve tunnelportalen først bygges, når alle tunneldele er færdigstøbte.

Med den nye tidsplan regner Deutsche Bahn med, at tunnelen er klar samtidig med ibrugtagning af Femernbæl-tunnelen i 2029.

Godsejer Carl Thøgersen, Adamshøj Gods vil lægge jord til en stor international godsterminal ved Ringsted.

”I forbindelse med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen vil der være et behov for at etablere en international kombiterminal i Østdanmark, hvor gods omlastes mellem jernbane og vej, da omlastningen ellers vil ske i Tyskland eller Sverige,” siger Carl Thøgersen til Sjællandske Nyheder.

Projektet er fortsat i sin indledende og undersøgende fase, men Ringsted Kommunes Plan- og Boligudvalg har allerede besluttet at tage planerne med som et såkaldt perspektivområde i en kommende kommuneplan.

Den mest optimale placering
Flere tidligere analyser af det fremtidige behov for yderligere en kombiterminal på Sjælland udover den eksisterende i Høje Taastrup, når Femern-forbindelsen tages i brug i 2029, har peget på Køge som den optimale placering.

Sjællandske Nyheder er nu i besiddelse af en screeningsrapport, som viser, at den mest optimale placering af en international kombiterminal i Østdanmark er ved netop Adamshøj Gods.

Fordelen ved at placere terminalen i Ringsted er blandt andet, at jernbanen på Midtsjælland forgrener sig mod både Fyn og Jylland, Roskilde, Køge og sydpå mod Femern, skriver avisen.

Et kæmpe erhvervsområde
Godsejer Carl Thøgersen siger til Sjællandske Nyheder, at der kan etableres til- og frakørsler til motorvejen og dermed udnytte, at der allerede er mange logistik- og transportvirksomheder, som har slået sig ned i Business Park Ringsted.

Ud over selve kombiterminalen håber man på sigt at skabe et kæmpe erhvervsområde med logistik- og transportvirksomheder, som kan se fordelene i at håndtere og fragte gods med lastbiler og godstog.

Deutche Bahn (DB) udbyder nu anlæggelsen af jernbaneforbindelsen mellem Lübeck og Femern som tilknytning til Femern Bælt-tunnelen.
”Ved at udvide til to elektrificerede spor skabes direkte og hurtige togforbindelser mellem Hamborg, Lübeck og København til både fjern- og regionaltrafik, herunder pendlere, turister og godstransport. Når Femern Bælt-tunnelen står færdig, vil Belt-regionen blive tættere forbundet, og den europæiske jernbaneinfrastruktur vil få de nødvendige kapaciteter til at håndtere den stadigt voksende trafik gennem Europa på en bæredygtig måde,” skriver Deutsche Bahn i udbudsmaterialet, der er offentliggjort på den tyske udbudsportal Öffentliche Ausschreibungen Deutschlands.   

Omfattende udbudspakke
Deutsche Bundesbahns udbudspakke for Lübeck-Puttgarden strækningen omfatter bl.a. følgende hovedopgaver:

• Vejanlæg B207-ny
• Tilpasning/oprettelse af det sekundære vejnet inkl. lavhastighedsstrækning Großenbrode/Femern
• Drifts- og serviceveje
• Etablering, vedligeholdelse og nedlæggelse af alle nødvendige midlertidige veje og omkørsler
• Redningsveje inkl. redningspladser
• Vejafvanding
• Vejbelægning i tunnelen og fordybninger
• Trafikanlæg for driftsveje til jernbanen
• Sikkerhedsteknisk tunneludstyr ifølge RE-ING2023 med EABT 80/100
• Teknologi til driftsbygninger, kontrolteknik og udendørsanlæg
• Udstyr i overensstemmelse med RE-ING 2023
• Ingen udsugning i tunnelen
• Pumpeanlæg i tunnelen, i driftsbygningerne og i tunnelrelaterede regnvandsbassiner
• Teknologi til driftsbygninger, understationer og udendørsanlæg
• Tovejs trafikinformationsregistrering langs hele strækningen
• Trafikskiltebroer med både faste og variable trafikskilte
• Systemintegration med TLZ i Hamborg og driftsstederne AM/SM
• Teknologi for vejforløb B207 med nødopkaldssystem
• Videoovervågning udstyret ifølge TR-KISS
• Pumpeanlæg i regnvandsbassinerne på de frie strækninger
• Opdatering og færdiggørelse af sikkerhedsdokumentationen for vejtunneler i henhold til BASt’s vejledning og FBA’s standarddokumenter
• Gennemførelse af alle nødvendige tests og prøvedrift (vej) forud for ibrugtagning under opsyn af DEGES, inkl. detaljeret brandsikkerhedstest
• Instruktion og overdragelse af dokumentation for eksisterende anlæg
• Udvikling og overdragelse af O&M-koncept inkl. Instruktion

Opgaven udbydes som ”Forhandlingsprocedure med forudgående offentliggørelse af en konkurrenceindkaldelse/forhandlingsprocedure”.

Yderligere information
Se udbuddet på Öffentliche Ausschreibungen Deutschlands    

Læs også
Sådan bygges vejtilslutningen til Femern-forbindelsen

Region Sjælland ønsker også at bringe Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station,  i spil

Hvor skal fremtidens internationale tog gøre holdt i Region Sjælland?

Der er lagt op til kun ét stop i regionen for de internationale togforbindelser mellem Hamborg og København, og kommunerne på Sjælland (KKR Sjælland) peger på disse fire muligheder: Nykøbing Falster, Vordingborg, Næstved, og Ringsted.

Nu bringer Region Sjælland også Køge og den nye station i Holeby, Rødby Station, i spil.

Det oplyser formanden for Region Sjællands udvalg for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, Christian Wedell-Neergaard (KF), efter et møde i udvalget 10. december.

Analyserer potentialer og barrierer
Region Sjælland igangsætter nu sammen med Kommunesamarbejdet Sjælland en analyse, der skal danne grundlaget for, hvilken station de foreslår som fremtidens stop på den internationale linje.

Formålet med analysen er overordnet at analysere potentialer og barrierer ved mulige stop for

fjerntogsforbindelse over Femern mellem Hamborg og København. Både for at skabe bedst

mulig adgang for arbejdstagere, arbejdsgivere, uddannelsessøgende, pendlere, turister samt for

andre rejsende. Alle med afsæt i potentielle pendlingsoplande til og fra rejsemål i Sjælland og

øerne samt Schleswig-Holstein.

Region Sjælland har opsat disse kriterier for analysen:

• Fælles regional betydning
Vurderingen af de forskellige scenarier skal forholde sig til den bedst mulige løsning for

regionen som en samlet geografi. Det betyder f.eks., at der ved hvert scenarie både skal

kigges på betydningen for de konkrete stationer, der får stop på fjernbetjeningen, men

også på hvilke rejsemuligheder, det giver for de øvrige byer og opland samt Slesvig-

Holsten.

• Vækst og udvikling
Scenarierne skal vurderes i forhold til arbejdskraftpotentialet. Desuden skal

potentialerne for bosætning, turisme, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv

undersøges.

• Pendling og tilgængelighed
Scenarierne skal vægtes i forhold til det forventede passagertal og trafikal efterspørgsel

for de mulige stop. Herunder skal de forventede ændringer i rejse- og pendlingsmønstre

til og fra hovedstaden også indgå samt oplandets pendlingspotentiale med estimerede

rejsetid. Endelig skal samspillet med den øvrige regionale trafik også kortlægges.

Scenarier skal suppleres af konkrete cases for pendlingseffekter og rejsetid.

• Samfundsøkonomi
Den samfundsøkonomiske effekt skal vurderes for hvert scenarie, herunder bl.a. af

rejsetids-besparelser og forbedrede pendlingsmuligheder

.• Miljø og grøn omstilling
Der skal for hvert scenarie vurderes overflytningspotentiale fra bil til tog, herunder de

mulige emissionsreduktioner som følge af overflytningspotentialet.

• Modenhed af projektet
Hvert scenarie vil blive vægtet efter kapaciteten på station og spor, og evt. behov for an-

lægsinvesteringer - herunder adgang og parkeringsmuligheder. Fremtidige planer og

projekter, der kan have betydning for rejsemønstre og opland vil indgå i vægtningen,

men vil ligeledes blive vurderet i forhold til modenhed - både graden af konkretisering og

realisering.

Resultat i juni 2025
Analysen af fremtidens stop i Region Sjælland for tog mellem Hamborg og København ventes klar i juni 2025, og den skal foretages af eksterne konsulenter.

CDU (Den Kristlig-Demokratiske Union) er utilfredse med tempoet i byggeriet af den tyske del af Femern Bælt-forbindelsen.

Partiet lægger nu pres på for at sikre, at de tyske jernbane- og motorvejstilslutninger til Femern-forbindelsen bliver klar til åbningen i 2029.

Det sker efter et møde i Hamborg med deltagelse af partiets politiske ordførere i de nordtyske delstater og to af partiets Forbundsdagsmedlemmer, Enak Ferlemann og Dr. Christoph Ploß, med det formål at fastlægge CDUs trafikpolitiske prioriteter for de næste fem år.

En vigtig vækstmotor
Efter mødet udtaler Ole Plambek, næstformand for CDU-Fraktionen i Slesvig-Holstens Landdag i en pressemeddelelse:

”Det er uacceptabelt, at mens vores danske naboer i 2029 åbner Femern Bælt-forbindelsen, er byggeriet på tysk side ikke tilstrækkeligt fremskredent til at sikre en gnidningsløs fortsættelse på tysk jord. Denne trafikale forbindelse er en vigtig vækstmotor for vores økonomi og skal færdiggøres hurtigst muligt," siger Ole Plambek.

Ønsker tilsagn fra ny regering
Enak Ferlemann, medlem af CDU/CSU's Bundestagsfraktion og medlem af Transportudvalget, Niedersachsen, siger:
”Færdiggørelsen af Femern Bælt-tunnelen i 2029 kræver et effektivt motorvejsnet i det nordlige Tyskland. Til alle disse vigtige trafikprojekter kræves der et klart tilsagn fra den nye regering, da fremtidige investeringer er afgørende for Tysklands økonomiske attraktivitet og konkurrenceevne."

Skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland
På Hamborg-mødet beskæftigede CDU-repræsentanterne sig også med den tyske sagsbehandling af infrastrukturprojekter, og Richard Seelmaecker, trafikpolitisk ordfører for CDU-Fraktionen, udtalte efter mødet:

"For CDU er det afgørende, at den statslige trafikplan hurtigt og fuldt ud bliver gennemført. Dette kræver ikke blot nødvendige investeringer, men også en ændring af beslutnings- og gennemførelsesprocesserne for infrastrukturprojekter i Tyskland. Vi ønsker ikke, at vigtige projekter gang på gang forsinkes med flere år på grund af retssager og langvarige procedurer, hvilket fører til eksploderende omkostninger og skader den økonomiske udvikling i Nordtyskland. Vi ønsker at reformere retten til gruppesøgsmål og give Forbundsdagen større beslutningskompetence i sager af overordnet interesse. Vi vil sikre, at fremtidige projekter kan planlægges og gennemføres hurtigere, bedre og mere retssikkert. Mange trafikprojekter i Nordtyskland vil drage stor fordel af dette," udtalte Richard Seelmaecker.